At lære med, af og om hinanden med patienten i centrum

Vi sætter ikke længere spørgsmålstegn ved, om vi skal koble modul 12 sygepleje- og fysioterapeutstuderende i fire dage i en tværprofessionel studieunit i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. De studerende skal sammen lære med, af og om hinanden med patienten i centrum, og vi har hen ad vejen udviklet vores koncept, som vi kalder et pilotprojekt.

Dagene begynder med et introduktionsmøde, hvor de studerende bl.a. får til opgave at praktisere tværprofessionelt samarbejde i form af en ”Icebreaker” med afsæt i akrobatiske øvelser, så de kan lære hinanden at kende og blive klogere på hinandens roller i samarbejdet.

Til introduktionsmødet redegør de studerende for deres forforståelse i forhold til hinandens fag, og det kommer der ofte nogle tankevækkende udtalelser ud af.

Fysioterapeutstuderende siger om sygeplejersker:
”… at sygeplejersker har med pleje og omsorg at gøre, de giver medicin og er kontaktpersoner,” ”… de har stor empatisk forståelse, sygdomsindsigt og overblikket i afdelingen, når telefoner og klokker ringer, de assisterer lægen, skifter sengetøj, vasker patienterne og har tæt kontakt til patienten hele dagen.”

Sygeplejestuderende siger om fysioterapeuter:
”Fysioterapeuter tager sig af genoptræning, træning og lungefysioterapi, de mobiliserer efter operation og motiverer til det normale bevægelsesmønster.”

I ugens løb samarbejder de studerende om en enkelt patient, og erfaringer viser, at de studerende har brug for tid til at kunne reflektere og fordybe sig. Både vejledere, kliniske vejledere og undervisere støtter op omkring den daglige refleksion.

Afslutningsvis evaluerer de studerende det tværprofessionelle samarbejde og deres forbløffelse i forhold til hinandens fag.

Nyt syn på hinanden

Fysioterapeutstuderende siger efterfølgende:

”... nu ser jeg hele mennesket med helt andre briller, det betyder noget for den tværprofessionelle læring, at jeg bliver inviteret ind i personalegruppen … som studerende skal man gå på listefødder og være ydmyg, der er meget hierarki i afdelingen, som gør, at man bliver mere forsigtig, de studerende kan let blive arbejdskraft, fordi der er travlt, der er mange bolde i luften, og de studerende får først frokost kl. 13.”

”Fremover vil jeg være mere solidarisk i forhold til, hvis patienter klager over den enkelte sygeplejerske.”

”Jeg skal altid ha’ en plan B, faggrupper går ofte forgæves, når patienten ikke er der, det kræver meget koordinering, nu vil jeg ikke stå på hælene, hvis jeg kommer i afdelingen, og patienten ikke er klar.”

Sygeplejestuderende siger efterfølgende:
”... at fysioterapeutstuderende er gode til at kommunikere, instruere patienten i øvelser. Jeg er blevet mere klar over, hvordan en fysioterapeut tænker i forhold til små detaljer om f.eks. fodens bevægelighed, de skal også vide meget om forskellige sygdomme, muskelgrupper og latinske betegnelser.”

”... der findes mange hjælpemidler, som jeg tager for givet, men som faktisk er fysioterapeutens fortjeneste. Jeg har fundet ud af, at de fleste patienter kan mere, end jeg troede, og jeg kan se, at jeg kan presse patienterne meget mere.”

Det er blot nogle af de studerendes nye indsigter. Fælles for dem er, at de studerende får lyst til at samarbejde tværprofessionelt, og at de desuden får styrket deres fagprofessionelle identitet.

Vi er kommet godt på vej med de studerendes indsigt ved at arbejde tværprofessionelt og vil anbefale andre at komme i gang med at skabe et tværprofessionelt læringsmiljø.

Pernille Kjær Svendsen er klinisk vejleder, Rigshospitalet, HovedOrtoCentret; pernille.kjaer.svendsen@regionh.dk  
Anne Nimb og Lotte Dahl er kliniske undervisere i fysioterapi, Rigshospitalet, HovedOrtoCentret; anne.nimb@regionh.dk .