Sygeplejersken
Historisk: Tuberkulose tur/retur
I 1940'erne var Danmark foregangsland i kampen mod tuberkulose. I dag er sygdommen på retur, og derfor er der igen brug for tuberkulosesygeplejersker i folkeskolen.
Sygeplejersken 2013 nr. 1, s. 32
Af:
Mille Dreyer-Kramshøj, journalist
1940’erne
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
En sundhedsplejerske er i gang med at sætte mantoux-test på en flok skoleelever. Fra 1940’erne til starten af 1980’erne testede sundhedsplejersker og skolelæger systematisk skolebørn for infektionssygdommen tuberkulose.
Børn, der ikke var smittede, blev efterfølgende tilbudt en vaccine (Calmette eller BCG) mod sygdommen. Danmark er et af de lande, som har den længste tradition for tuberkulosekontrol og -bekæmpelse og var især i 1940’erne foregangsland. Indsatsen mod sygdommen begyndte allerede i 1875, hvor det første tb-sanatorium åbnede. Udover sundhedsplejerskernes arbejde på skolerne blev smittespredningen nedsat op igennem midten af 1900-tallet via undersøgelser på f.eks. arbejdspladser og diagnose på tb-stationer.
2012
Tuberkulosesygeplejersken er tilbage i folkeskolen. I modsætning til vores nabolande, hvor nydiagnosticerede tuberkulosetilfælde er på retur, stiger antallet af patienter i Danmark.
En måde at imødegå det stigende antal nye patienter på er at lede efter smittekilder. Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen (th. på billedet) arbejder med aktiv smitteopsporing, som hun mener er det mest effektive redskab til at bekæmpe spredningen af sygdommen.
Derfor er hun taget ud på en folkeskole i København, hvor en pige fra 1. klasse har fået sygdommen på en rejse til udlandet, for at sikre, at klassekammerater, pædagoger og lærere ikke er blevet smittet.
Kilder: Sygeplejersken nr. 7/2012, sundhed.dk og Sundhedsstyrelsen