Lægeromanen lever - nu med mere sex og flere oversygeplejersker

Illustration: Mikkel Henssel

De finkulturelle ser måske nok ned på lægeromanerne og deres univers af lyserød kærlighed og banal hverdagsdramatik. Men det er læserne ligeglade med. Selv om lægeromaner hverken kan skaffes på biblioteket eller i boghandlen, finder danske kvinder frem til dem i kiosker og internetbutikker. I de små, letlæste bøger pirres de nu som før af romantiske relationer i sundhedssektoren. Men de oplever også, at romanerne er fulgt med tiden. I dag er kvindelige hovedpersoner avanceret til oversygeplejersker, og en enkelt mandlig sygeplejerske fik for nylig sin debut som biperson.

”Der er mange, der læser mange af de her bøger. De har store oplagstal, og bøgerne bliver typisk læst af mere end én læser. Man låner ud til sin mor og datter,” siger lektor Karen Klitgaard Povlsen fra Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet.

Hun forklarer lægeromanernes vedholdende succes med, at de holder håb og længsler i live – måske særligt hos kvinder, der har svært ved at få opfyldt deres drømme. Der er ikke forsket ret meget i lægeromaner, men i 1984 gav et amerikansk forskningsprojekt en forklaring på læserinteressen, som ifølge Karen Klitgaard Povlsen stadig holder. Det kom der en bog ud af: ”Reading the Romance” af Janice Radway.

”Undersøgelsen viser, at romanerne for kvinderne er en pause i hverdagen fra mand og børn. Kvinderne har brug for at forestille sig et andet liv end ét, hvor de primært servicerer andre, og romanerne er en mulighed for at holde de længsler i live. Efter endt læsning kan læserne fortsætte hverdagen i fortrøstning om, at livet faktisk kan blive anderledes. Manden kan blive bedre, og kvinden kan opleve selvværd og succes på sin egen måde,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

”Det er en vigtig pointe, som holder i dag, at romanerne holder håb og længsler i live. Det er svært at undervurdere den betydning af en roman. Det er vigtigt for mennesker at forestille sig, at livet kan være anderledes.”

Fra karriere til sex

Lægeromanernes vedholdende succes skyldes, at de er fulgt med tiden. Der var engang – i midten af forrige århundrede – da romanerne primært nærede drømmen om at få en god uddannelse inden det obligatoriske ægteskab. Naturligvis helst med en stærk, kærlig og endnu bedre uddannet mand. Karriere og kærlighed var dengang lægeromanens omdrejningspunkter. I dag er længslen efter karriere skiftet ud med længsel efter sex, og i dag er de to spor i handlingen kærlighed og sex.

”I dag er det en selvfølgelighed, at kvinder skal sørge for at få karriere. Det er ikke så frigørende at læse om, og jeg synes, det er interessant, at seksualiteten nu fylder så meget. Det er blevet legitimt at have seksuelle behov, og der er i dag nogle meget pågående og direkte skildringer af endog meget interessante samlejer. Det kan skyldes, at det er noget, som man i dag kan tillade sig at sige, at det har man brug for,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

Mændene er stadig ovenpå

I de mest berømte romaner ”Piger i Hvidt” og ”Piger i Blåt” fra midten af forrige århundrede var hovedpersonen en ung, kvik og ambitiøs kvinde, Sue. Hun udlevede drømmen om at blive sygeplejerske og få sig en læge til mand. I dag er de mandlige hovedpersoner stadig bedre uddannede eller højere på strå end de kvindelige.

Men kvinderne er avanceret til oversygeplejersker, specialuddannede jordemødre eller reservelæger, der f.eks. falder for overlægerne på afdelingerne.

Det fortæller Mette Norsbo, som er bogchef hos JSL Publications, der har de danske rettigheder til at udgive bøger fra Forlaget Harlequin. Harlequin er et canadisk forlag, som sætter tre nye lægeromaner på kioskernes hylder i Danmark hver måned. Mette Norsbo sporer i øvrigt et opbrud i kønsrollerne.

”For 25 år siden var det utænkeligt, at en biperson kunne være en mandlig sygeplejerske. I dag sker det med jævne mellemrum, at man støder på en mandlig sygeplejerske som biperson. Vi har desuden haft et eksempel inden for det seneste år, hvor helten er mandlig sygeplejerske, og heltinden er kvindelig overlæge,” fortæller hun.

Forlaget vil ikke offentliggøre oplagstal, men oplyser, at oplaget har holdt sig stabilt de seneste år. Målgruppen for romanerne er kvinder mellem 18 og 65 år, og forlaget gætter på, at der er flest læsere blandt kvinder i 40’erne.

Ofte er der ret detaljerede skildringer af sundhedsfaglige miljøer i romanerne, og det har ført til, at man på sundhedsfaglige uddannelser i Danmark har eksperimenteret med at have lægeromaner på litteraturlisten – med det formål at forberede til arbejdet i klinikken. Men nogen fast plads i pensum er det ikke blevet til.

Nu som før sælger lægeromanerne klart mest til en bred skare af kvinder, som trænger til et pusterum fra dagens dont, vurderer både forlag og lektor. Læserne er de samme, som tiltrækkes af ugebladene. De har en ledig stund, og den vil de gerne bruge på at drømme sig væk med dramaer om kærlighed, sex og måske en lille dosis sygdom. Altid med ”happy end”, naturligvis.