Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: Langtidsparkering af grundlæggende sygepleje

Jeg kunne derimod godt tænke mig, at sygeplejersker igen anså det for at være værdifuldt at have en direkte betydning for patientens velbefindende og rehabilitering i ny og næ. Altså sygepleje på første hånd i stedet for gennem geledder.

Sygeplejersken 2013 nr. 13, s. 59

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Jeg har ikke fået børstet tænder i tre dage. Når tungen glider hen over tænderne, føles det som at slikke på en sten med mos. Glemte min tandbørste, da vi tog i sommerhus, og huskede ikke sidenhen at købe en ny. Spildte te ud over min dyne, så den skiftede farve fra hvid og blå til brunmeleret. Levede af dåsetun hen over weekenden, for den lokale købmandsbutik var lukket efter en mindre brand. Skiftetøjet lå derhjemme sammen med tandbørsten, så det blev fire dage i samme kluns og med elendig, fantasiforladt mad.

Ja, det går ned ad bakke, men der var ikke nogen, der bemærkede min stille deroute.

Sådan er det også for patienterne, den grundlæggende sygepleje er for længst foræret væk eller fortyndet i en grad, der gør den svær at spore. Patienterne eller deres familie bemærker det dog, det vidner fortvivlede beretninger om. Når grundlæggende sygepleje overhovedet bliver beskrevet i dag, er det fra det palliative område. Her efterlever man Virginia Hendersons definition på sygepleje udtrykt gennem 14 grundlæggende behov.

Fokusgruppeinterview, patienttilfredshed, telefonisk rehabilitering, støtte til den gruppe studerende, som ikke kan tilrettelægge et studie, samt alle hånde typer udviklingsarbejde, der altid evalueres som fantastisk vellykket og tilfredsstillende for og af de implicerede, udgør en del af sygeplejen i dag. Fint, for et forsøg på at vende tilbage til grundlæggende sygepleje falder ikke nødvendigvis heldigt ud.

En dansk sygeplejerske, som er i gang med en forskeruddannelse i udlandet, indkasserer f.eks. mange løftede øjenbryn og få rosende bemærkninger, når hun fortæller, hvad hun arbejder med. Forstoppelse! Altså, come on. Men der er vel en svag mulighed for, at den forstoppede patient bliver glad, når emnet kan italesættes og håndteres professionelt med aktuelle forskningsresultater i bagagen.

Det er ikke, fordi jeg vil tilbage til de onde gamle dage, hvor det f.eks. lød:
”Til nattevagterne. Det er enhver Sygeplejerskes Pligt, hver gang hun begynder at vaage, nøje at gennemlæse Natreglementet og rette sig fuldstændig derefter.
Forstanderinden”.

 Jeg kunne derimod godt tænke mig, at sygeplejersker igen anså det for at være værdifuldt at have direkte betydning for patientens velbefindende og rehabilitering i ny og næ. Altså sygepleje på første hånd i stedet for gennem geledder. Den, som har prøvet at være rigtig syg, ved, hvor væsentlig god og dygtig sygepleje er, når man er på hælene. Hvorfor har vi langtidsparkeret den grundlæggende sygepleje? Måske har det noget med den generelle nedladenhed over for snavset, praktisk arbejde at gøre. Når det skal være akademisk, kan det i hvert fald ikke handle om udskillelser, at rede hår, børste tænder og assistere ved spisning, selv om forebyggelse og velbefindende udspringer af netop disse ting.

Prøv at se listen over godkendte kliniske retningslinjer på cfkr.dk

Her kan man finde et væld af gode argumenter for omhyggelig mundhygiejne, temperaturmåling og ernæring til patienterne, hvis argumenterne umiddelbart mangler. Sygeplejen trænger til grundrens, synes jeg. Hvad er vigtigt for patienter, borgere og brugere? Det adskiller sig helt sikkert ikke fra det, vi selv finder vigtigt, og jeg tror f.eks., at sygeplejersker børster tænder mindst to gange om dagen, skifter tøj hver dag og spiser andet end dåsemad. Hvis sygeplejersker glemmer den grundlæggende sygepleje, hvem husker den så?

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.