Dilemma: En kylling på stoffer

Illustration: Pia Olsen

Karin er konsultationssygeplejerske i en praksis med fire læger i en storby. Hun har fundet en tid til Kenneth, som har bedt om at komme til tjek hos egen læge. Kenneth er 23 år, træner rigtig meget og lever det halve af sit liv i et træningscenter, hvor han løber, løfter mange kilo ad gangen og styrketræner på anden vis.

Men Kenneth synes ikke, træningen har haft den ønskede effekt. Han ligner med egne ord stadig lidt en kylling, uanset at han nu kan løfte 10 kg i hver arm. Derfor har han besluttet at forsøge med anabole steroider i en tremåneders periode. Stofferne udvikler muskelmassen på rekordtid, og Kenneth vil ikke vente. Han spørger, om lægen vil følge ham med blodprøver, mens han tager de forbudte stoffer.

Lægen bruger lang tid på at tale med ham om, at det er sundhedsfarligt at tage stofferne, og nævner, at der netop er en 19-årig, som er blevet hjertetransplanteret efter at have taget steroider. Lægen siger, at Kenneth må finde en anden læge, men indvilger dog i at tage nogle leverprøver som en slags status. Mere vil der ikke blive tale om, og det beklager Kenneth, som faktisk godt kan lide sin læge.

Karin bliver bedt om at tage blodprøverne, men synes, det er vanskeligt at acceptere opgaven. Medvirker hun til noget ulovligt? Skubber hun en ung mand ud i et misbrug? Bør hun sige fra?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.

Svar 1. Patienten er kompetent til at foretage et valg, og lægens begrundelse for at udføre undersøgelsen er at ville det gode for patienten. Derfor skal blodprøven udføres. At lægen ikke uden videre vil følge patientens ønske om opfølgende undersøgelser, begrundes også i at ville patienten det godt, da kontinuerlig steroid-indgift på den lange bane vil være at gøre skade på patienten. Begreberne at gøre godt eller ikke skade er anerkendte bioetiske principper for etisk refleksion i klinisk praksis.

En løsning kunne være regelmæssige samtaler med patienten som led i ”KRAM”. Gennem disse samtaler har lægen mulighed for indirekte at motivere for ophør med den skadelige medicin. I det nærhedsetiske perspektiv er det vigtigt at bemærke den tillid, som patienten viser til behandleren, og den mulighed, det giver for en udviklende dialog. Men der er tale om et gængs, klinisk, etisk dilemma mellem patientens ønske om det gode liv på den korte bane og lægen og sygeplejerskens viden om ønskets konsekvenser på den lange bane.

Dette dilemma forekommer også vedrørende behandlings- og plejetilbud i klinisk praksis, der ikke har så ekstreme konsekvenser som i dette eksempel.

Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, Etik- og Kvalitetskonsulent, Formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital.

Svar 2. Karin befinder sig i en vanskelig situation, hvor hun er ansat til at udføre sin arbejdsgivers ordination samtidig med, at hun oplever, at den pålagte opgave kan få uheldige konsekvenser for en ung mand. Karin befinder sig altså i valget mellem at udføre eller nægte at udføre ordren.

Kenneth er af sin læge oplyst om det farlige i at indtage de ønskede stoffer, og der er indgået en form for aftale mellem læge og patient – en status på levertal. Ved at udtage blodprøven respekteres Kenneths selvbestemmelse og dermed mulighed for at genoverveje sit ønske om at indtage steroider, indtil og når han igen taler med sin læge om svarene.

Fagligt og personligt kan Karin overveje, hvad hun vil tale med Kenneth om, mens blodprøverne udtages. Ved at nægte at udtage blodprøven ved Karin ikke, hvilken betydning det ville kunne få for Kenneth, men Karin fritager sig personligt for bekymringen om, hvorvidt hun medvirker til Kenneths indtag af steroider.

Fagligt og personligt må Karin overveje, hvordan hun argumenterer for sit valg, og hvilke konsekvenser det kan få for hendes fremtidige arbejde i klinikken.

Der er altså ingen nem løsning på dette dilemma, Karin må træffe sit valg og stå inde for det.

Af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef i Lemvig Kommune, formand for Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk. Det må fylde højst 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.