Fast tilknyttede læger styrker fagligheden på plejecentre

    

For 30 år siden var faste plejehjemslæger en helt almindelig ordning, men i dag er de erstattet af borgernes egne praktiserende læger med den følge, at personalet på plejecentre kan have 27 forskellige lægekontakter at ringe til. Sådan bliver det måske ikke i fremtiden. 

Syv plejecentre rundt om i landet har siden 2012 deltaget i et forsøg med en fast tilknyttet læge, som kommer nogle timer hver uge. Timerne bruges til rådgivning og vejledning af personalet, og lægen er også praktiserende læge for de borgere, som ønsker det. Forsøget løber over to år og er finansieret af regeringens satspulje, der bl.a. har til formål at forsøge at forhindre unødvendige hospitalsindlæggelser og reducere brugen af vagtlæger.

Personalet oplever et kompetenceløft ved lægens ugentlige besøg, hvor forskellige faglige emner er på dagsordenen, f.eks. hvordan man forebygger urinvejsinfektion eller yder palliation. Viden bliver drøftet og bredt ud til alle faggrupper i alle vagter,” siger projektleder i Socialstyrelsen, Rikke Søndergaard.

En anden fordel ved de faste læger er, at lægen får et bedre kendskab til borgerne på plejecentret.
”Det kan være svært at få de praktiserende læger ud og tilse borgerne, og det kan give anledning til, at man kontakter vagtlægen med det resultat, at en borger bliver indlagt, hvor det kunne have været undgået,” siger Rikke Søndergaard.
Ifølge Rikke Søndergaard er der en tendens til, plejecentrene i stigende grad ansætter sygeplejersker. Og i projektet med de faste læger er det især sygeplejersker, der spiller en nøglerolle som samarbejdspartnere og tovholdere.
 

Forværring i sygdom opdages hurtigt

Sygeplejerske Ulla Westergård er klinisk vejleder og tovholder for projektet og fast tilknyttet Ryetbo Plejehjem i Værløse, Nordsjælland. Plejecentret har 95 beboere, og tre ud af fire har frivilligt skiftet til plejecentrets faste læge, som i projektperioden fungerer som deres praktiserende læge.

”Den faste læge underviser i de hyppigste kroniske lidelser, og det betyder, at alle faggrupper bliver bedre til at foretage relevante observationer i rette tid. F.eks. kan beboere med KOL få ændret sekret, feber og øget dyspnø. På den måde bliver en forværring i sygdommen hurtigt opdaget, og der kan handles ud fra tydelige handleplaner. Vi har købt udstyr, der lokalt giver os bedre mulighed for at vurdere KOL-patienten, og som gør, at lægen bedre kan målrette valg af inhalationstype,” forklarer Ulla Westergård.

Plejecentret har også mulighed for at have relevant medicin i huset til beboere, der erfaringsmæssigt har gentagne forværringer i deres sygdomme, eller til terminale forløb.

”Det giver en stor tryghed for både beboere og personale, at der altid er den rigtige medicin,” siger Ulla Westergaard.
På Ryetbo står lægen for en struktureret medicingennemgang hos sine patienter, hvor relevans og effekt af behandlingen bliver vurderet.
 

Antibiotika ved kateterskift

Projektet med en fast læge har også betydet, at plejecentret har gennemgået deres procedurer og har udviklet nye.
”F.eks. ved kateterskift hos mænd er det ikke ualmindeligt, at der kan opstå små rifter i urinrøret med almen infektion til følge. For at imødegå dette giver vi en helt kort antibiotisk behandling i forbindelse med skiftet. Det har betydet, at beboere, som tidligere har været indlagt med feber efter kateterskift, nu undgår dette,” siger Ulla Westergård.

Hun er overbevist om, at det tætte samarbejde med fast læge og det faglige løft hos personalet med tiden vil betyde færre forebyggelige indlæggelser og færre vagtlægekontakter. Derudover opremser hun en række andre fordele for personale og beboere:

"Det giver en høj faglig kvalitet, øget faglig stolthed, arbejdsglæde, øget patientsikkerhed og dermed en større tryghed for beboere og pårørende.”

Projektet ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” gennemføres fra 2012 til 2014, Dansk Sygeplejeråd er med i en følgegruppe.

Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside og download rapporten "Implementering af faste læger på plejecentre".