For mange og forkerte forandringer slider

Ni ud af 10 sygeplejersker har oplevet mindst én omfattende forandring på deres arbejdspladser indenfor det seneste år. Det drejer sig bl.a. om sammenlægninger, ændrede arbejdsgange, organisationsændringer og fyringer. Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse blandt danske sygeplejersker, SATH 2012, som Dansk Sygeplejeråd gennemførte i 2012. Arbejdsmarkedsforsker Tage Søndergaard Kristensen har omsat resultaterne til rapporten ”Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker”.

Nu viser et helt nyt internationalt forskningsprojekt, PSYRES – der står for ”Psykisk helbred og trivsel i forbindelse med omstruktureringer: konsekvenser og mekanismer” – som Danmark deltager i, at medarbejdere, der er udsat for omstrukturering, oplever en større grad af jobusikkerhed. Det viser også, at langvarig omstrukturering i mindst to år har en negativ indflydelse på helbred og trivsel. Den fører til lavere jobtilfredshed, lavere engagement, dårligere generelt helbred, øget følelsesmæssig udmattelse og højere sygefravær.

”Sygeplejersker er generelt omstillingsparate. Men at ni ud af 10 sygeplejersker alene inden for det seneste år har oplevet en omfattende forandring på deres arbejdsplads, vidner om, at antallet af forandringer har taget overhånd,” siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
 

Selv rygter om forandring påvirker

De fleste forandringer sker på skadestuerne. Det er samtidig her, sygeplejerskerne oplever den laveste forudsigelighed i arbejdet. I det modsatte spektrum ligger almen praksis med ganske få forandringer og en forudsigelighed i top. Det er da også sygeplejerskerne i almenpraksis, der er mest tilfredse med deres jobsituation. Mens skadestuesygeplejerskerne slås med den laveste jobtilfredshed.

Det er velkendt, at selv rygter om forandringer kan påvirke de ansattes helbred i negativ retning. For mange og for dårligt gennemførte forandringer giver normalt øget stress og kan resultere i stress-relaterede sygdomme, fortæller Tage Søndergaard Kristensen. Han understreger, at man ikke bare skal betragte forandringer, som et vilkår, man ikke kan gøre noget ved. Men siger samtidig, at der er behov for at nedsætte forandringshastigheden og for bedre og mere meningsfulde forandringer:

"Der skal ikke være for mange forandringer. Forandringer tager tid og koster mange ressourcer. Både økonomiske og psykiske. Man skal derfor nøje overveje, om der virkelig er brug for endnu en forandring. Desuden har de ansatte brug for forudsigelighed. Det betyder, at de skal informeres ordentligt og i god tid om, hvad der skal ske. Folk vil gerne vide, hvor de skal arbejde, hvem de skal arbejde sammen med, og hvad de skal lave. Endelig er det vigtigt, at de ansatte forstår formålet med forandringen. Hvis ikke forandringen giver mening for medarbejderne, vil der være passiv modstand og manglende engagement.”