Forældres oplevelse af ventetid

​        

Som studerende på en børneafdeling har vi stiftet bekendtskab med en del forældre, hvis børn skulle i generel anæstesi i forbindelse med forskellige mindre operative indgreb.

Vi erfarede, at hvad enten der var tale om et akut eller et elektivt forløb, fulgte forældrene med barnet på operationsafsnittet, til det sov, hvorefter de kom retur til børneafdelingen. Som studerende i børneafdelingen oplevede vi forældre gå alene omkring og se bekymrede ud i denne ventetid. Sommetider gik forældrene i kantinen og drak kaffe, andre gange gik de ud for at ryge. Vi oplevede, at sundhedspersonalet, primært sygeplejerskerne, var optaget af andre patienter eller administrativt arbejde, og forældrene var derfor i denne periode oftest overladt til sig selv.

I Danmark var der i 2011 i aldersgruppen 0-14 år 191.323 indlæggelser på landsplan (1). Det er uvist, hvor mange børn der lægges i generel anæstesi, men på Rigshospitalet er det ca. 6.000 børn årligt (2). Det må derfor konkluderes, at andelen af inddragede forældre er af en vis størrelse, hvorfor vi forventede at finde videnskabelig litteratur, som handlede om netop dette emne.

Via en grundig litteratursøgning i PubMed, EBSCO og NorArt fandt vi kun sparsomt materiale. Vi systematiserede søgningen via en bloksøgning, som vist i boks 1 - klik på billedet for større visning (3).

Gennem vores brede, indledende litteratursøgning fandt vi artiklen ”Forældres tilstedeværelse ved børns bedøvelse – et litteraturstudie om forældres oplevelse, når de er til stede ved børns bedøvelse” (4). Denne artikel er et litteraturstudie, som belyser den viden, der i 2008 fandtes om forældres oplevelse af at få lagt et barn i generel anæstesi. Artiklens konklusion var, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes en dybere forståelse af forældrenes perspektiv, når de deltager ved deres barns bedøvelse, og altså heller ikke af deres oplevelse af den perioperative ventetid. Artiklen finder belæg for at lave en kvalitativ interviewundersøgelse, og da en sådan ikke har været mulig at finde i vores søgning, fandt vi det relevant at gennemføre en sådan undersøgelse i vores bachelorprojekt.

Metode

Undersøgelsen blev udført på baggrund af en semistruktureret interviewundersøgelse med forældre til børn, som har været i generel anæstesi. I alt blev tre forældre interviewet i eget hjem; et forældrepar og en mor. Informanterne modtog skriftlig og mundtlig information forud for interviewene. Interviewene blev optaget og efterfølgende transskriberet.

Analyse

Analysen blev foretaget ud fra Merete Bjerrums analyseteknik på fem niveauer: forståelsesniveau, spørgeniveau, synteseniveau, valideringsniveau samt teoriniveau (5). Gennem analysearbejdet fremkom følgende tre overordnede temaer:

1. Information
2. Det velkendte
3. Behovet for at være sammen med andre

1. Information

Analysen pegede på, at information, eller mangel på samme, har en afgørende betydning for forældres oplevelse af den perioperative ventetid. Temaet ”Information” er opdelt i tre underafsnit:

”Vi vidste jo ikke, hvornår de ville fortælle os noget igen.”
Den præ- og perioperative uvished omkring forløbet betød meget for forældrenes oplevelse af ventetiden. Forældrene gav udtryk for, at tiden føltes længere, når de ikke vidste, hvor længe de skulle vente. Dette beskrev informant B således:
”Det, at man altså reelt set ikke har nogen idé om, hvor lang tid det tager, det gør bare tiden længere (...) så man føler den længere, end den egentlig er. Lidt som når man skal hen et eller andet sted og ikke præcist ved, hvor det er henne (...) så føles vejen jo lidt længere.”

Både informant A og B gav udtryk for, at deres oplevelse af den lange ventetid måske kunne have været anderledes, hvis de havde fået en mere præcis information om forløbet.

”Det hele kom lidt bag på mig.”
Når barnet overflyttes til operationsgangen, tilbydes forældrene at følge deres barn. Hvad denne mulighed egentlig betød, blev af en informant beskrevet som meget uvist og overraskende. At det betød, at de kunne følge barnet helt til operationsstuen og være ved barnet, når det faldt i søvn, kom bag på informanten. Denne mulighed savnede forældrene ligeledes mere information om, så de kunne være bedre rustet til afskeden.

Informant C beskrev det således:
”Jeg måtte gå med helt til operationsgangen, men her måtte jeg så også komme med helt ind med mit barn på selve operationsstuen. Det havde vi ikke regnet med eller prøvet før. At komme med ind på stuen var faktisk rart. Men det kom lidt bagpå mig, at vi måtte det, helt til han faldt i søvn.”

Dette citat viser, at C i denne situation, trods manglende information om denne mulighed, blev positivt overrasket over, at det var muligt for hende at være der for sit barn helt indtil anæstesiens virkning. Dette har for informant C betydet, at hun havde en positiv afsked med sit barn og en efterfølgende følelse af tryghed ved situationen i ventetiden.

På trods af informant C’s positive oplevelse af at kunne følge sit barn helt ind på operationsstuen, efterlyste hun mere forberedelse på denne oplevelse. Hun var overrasket over det syn, der mødte hende på operationsstuen, og beskrev operationsstuen således:

”Vi kommer ind, og så er det hele sådan noget slagteri, op ad væggene, ikke, og de der rulleborde med ting og sager på, som skal bruges under operationen, ej, det synes jeg ikke er særligt hyggeligt. Det er lidt dystert, det er sådan lidt filmagtigt (...) og det virker så uvirkeligt, synes jeg.”

Et andet iøjnefaldende element var, at alle forældrene i undersøgelsen blev overraskede over, at deres barn allerede var vågent, da de kom på opvågningsafdelingen. Informationen fra afdelingen var, at de ville blive kontaktet, når deres barn blev overflyttet til opvågningsafdelingen. De regnede derfor med at gense barnet sovende og være der, når det vågnede, men da informant A og B efter operationen genså deres barn, var barnet mod al forventning vågent.

Informant B beskrev dette således:
”Tror, jeg stod sådan og var en lille smule overrasket over, at hun alligevel var vågen, inden vi var kommet.”
Eksemplet viser, hvor stor betydning grundig information kan have med henblik på, at forældrene får indsigt i forløbet og i, hvad de kan forvente.

”Når det at være til stede ved indledningen på anæstesien opleves som en overrumpling.”
Trods information om det forventede forløb følte forældrene sig overrumplet af en efter deres udsagn ”upædagogisk” læge, der i anæstesisituationen valgte at ændre proceduren uden at informere eller inddrage dem i sine overvejelser. Det ses bl.a. i nedenstående citater, hvor informant B udtrykker:

”Ja, så får man lidt den der … ekspertoverrumpling ikke? Det er sådan, de ved bedst, og så er man som forældre bare sådan ... ikke vigtig.”

Hertil tilføjer informant A:
”Lægen sagde hurtigt, uha, det her går vist ikke, vi må vist have fat i en maske, det gør vi, vi gør det med maske! Og så sagde han det til os. Ja, og så gik der ikke lang tid, og så tog han den frem. Og proppede den på hovedet af vores barn, og så begyndte hun at tudbrøle, og så to til fem sekunder senere sov hun. Det var voldsomt.”

Følelsen af at blive tilsidesat samt oplevelsen af manglende medinddragelse prægede tilsyneladende deres oplevelse af ventetiden.

2. Det velkendte

Ikke kun information, men også tidligere erfaringer havde en beroligende effekt i ventetiden. Forskellen på de tre informanter var, at det for informant A og B var første gang, de oplevede at få deres barn lagt i generel anæstesi, hvorimod informant C tidligere havde oplevet at have et barn i generel anæstesi. Den tidligere erfaring havde en beroligende effekt på informant C, hvilket hun beskrev således:

”Ja, altså det første, vi kommer ind til på børneafdelingen, er en sygeplejerske, vi kender, så det var bare beroligende. Og hun kendte vores barn fra, ja, han havde været derinde før, for han havde slugt et bolsje en gang (...) Og så har hans lillesøster været meget derinde, såeh ... så det var rigtig dejligt, at man så nogle kendte ansigter. Det er meget beroligende.”
Informant C fortæller videre, at det også havde stor betydning for hendes oplevelse, at hun vidste, hvad hun kunne forvente på operationsgangen. Dette ses bl.a. i nedenstående citat, hvor informant C svarede på, hvorvidt det ville have ændret noget for hendes oplevelse, hvis ikke hun havde haft et barn i generel anæstesi før:

”Jeg tror nok, det har gjort, at jeg har taget det meget stille og roligt. Jeg vidste lidt om, hvordan det var nede på sådan en operationsgang (…) vi tog det stille og roligt, fordi vi vidste, hvordan det havde været før.”

Informant C’s viden om forløbet havde hun ikke opnået gennem præoperativ information, men fra tidligere erfaring. Dette vides med sikkerhed, da hendes barn blev opereret akut, og hun derfor ikke nåede at modtage nogen form for præoperativ information. Hun fortalte flere gange under interviewet, at hun generelt set havde en positiv oplevelse, og at genkendeligheden var med til at gøre hendes ventetid mere tryg.

3. Behovet for at være sammen med andre

De interviewede forældre udtrykte, at samvær havde en stor betydning for deres oplevelse af ventetiden. Informant C berettede: ”Jamen jeg havde frygtet, at tiden ville være længere. At jeg ville sidde og blive trist eller sådan noget. Men i og med at jeg kom til at snakke med nogle andre (forældre) derinde, så var tiden ikke så dræbende.”

Informant A udtrykte det sådan:
”Ja, og det var sådan, hvis vi kun havde været én, hvis det kun havde været dig eller mig, så var man jo blevet der trofast, og så havde man droppet sin frokost og det hele (...) men vi var heldigvis to (...) Hvis vi kun havde været én (synker tydeligt ”gulp”), så havde det ikke været sjovt.”

Analysen tyder på, at det ikke har en betydning, hvem man tilbringer ventetiden sammen med, men at samværet i sig selv har en betydning.

Diskussion

De tre områder: information, forventningsafstemning og inddragelse i situationen må siges at have betydning for forældres oplevelse af den perioperative ventetid.

Information er viden om forløbet, men en del af forældrenes udtalelser tydede på, at informationen ikke stemte overens med deres oplevelse. Information er også at lytte til forældrenes forventninger til forløbet, samt i hvilken grad de kunne medinddrages. Denne del beskrev informant A og B som mangelfuld. Informant C havde den omvendte oplevelse og syntes, at personalet var gode til at informere og inddrage hende under forløbet. Det kan diskuteres, om medinddragelsen af forældrene sommetider mangler pga. personalets individuelle måde at håndtere børn, der lægges i generel anæstesi, og deres familier på.

Informant A og B’s oplevelse på operationsgangen blev et tillidsbrud med efterfølgende bekymring for deres barns oplevelse af situationen, hvorimod informant C’s oplevelse havde positiv betydning for hendes oplevelse af ventetiden.
Det tyder på, at forældre har et behov for samvær med andre, og at samværet med andre kan have en afledende effekt. Informant C beskrev, at hendes triste tanker blev reduceret.

Informanterne fortæller, at de i ventetiden ikke havde nogen kontakt med sygeplejerskerne på afdelingen, og de var glade for at have hinanden eller selv finde andre forældre at tale med.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen kan vi konkludere, at de faktorer, der havde betydning for forældrenes oplevelse af ventetiden, var præ- og perioperativ information. Ved svigtende information blev ventetiden utryg for forældrene.

En anden vigtig faktor viste sig at være graden af forældrenes oplevelse af medinddragelse og følelse af forståelse for deres situation. Hvis ikke forældrene følte sig optimalt medinddraget eller oplevede manglende forståelse, havde det tilsyneladende en negativ effekt på deres følelse af velvære i ventetiden. Desuden undrede det dem, at de først genså barnet på opvågningsafdelingen, når barnet var vågnet.

Undersøgelsen viste, at forældrene oplevede at være overladt til sig selv i den perioperative ventetid. Samtidig viste den, at samvær med andre skabte tryghed og gjorde, at ventetiden blev oplevet kortere, se boks 2.

Projektet ”Hvad venter vi på? – Et fænomenologisk-hermeneutisk studie af forældres oplevelse af den perioperative ventetid” kan fås ved henvendelse pr. e-mail til Mette Strømfeldt Lind.

Litteratur

1. Statistikbanken 2011, UD11: Indlæggelser på sygehus efter diagnose (99 gruppering), akut/ikke-akut indlæggelse, område (region og landsdel), alder og køn [Homepage of Danmarks Statistik], [Online]. Available: http:/ www.statistikbanken.dk > Levevilkår > Sundhed > Sygehusbenyttelse > UD11 UD11: Indlæggelser efter område, diagnose (99 gruppering), akut/ikke-akut indlæggelse, alder og køn > Diagnose, I ALT > Akut/Ikke akut > Område, hele landet > Alder, 0-14 år > Køn, Mænd og kvinder > År, 2011.
2. Freudendal-Pedersen A & Blix C. 2012, maj-last update. www.rigshospitalet.dk > Afdelin-ger > Børn og unge > Operation og bedøvelse > Skal du bedøves? pdf
3. Buus N, Munch Kristiansen H, Tingleff EB, Rossen CB. 2008, ”Litteratursøgning i praksis: begreber, strategier og modeller”, Sygeplejersken 2008; vol. 108, (10) Tillæg: 2-8.
4. Lykkeberg B, Nørgaard M. Forældres tilstedeværelse ved børns bedøvelse – et litteraturstudie om forældres oplevelser, når de er til stede ved børns bedøvelse, i Udviklingsaktiviteter i Sygepleje – Rigshospitalet 2008, s. 22-4.
5. Available: www.rigshospitalet.dk > om hospitalet > Begivenheder > Sygeplejesymposium > Symposiebog 2009.pdf
6. Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. København: Akademisk Forlag; 2005.