Giv de gamle hverdagslivet tilbage

Søren Svendsen  

Uanset fysisk eller psykisk tilstand har alle noget at bidrage med. Også højt oppe i alderen og selv om man er kommet på plejehjem. Det mener sygeplejerske og demenskoordinator Karin Dahl, der siden 2008 sammen med ergoterapeut Aase Porsmose har været landskoordinator for Eden Alternative i Danmark. Navnet er valgt for at give associationer til Paradisets Have og for at signalere, at det er et alternativ til det traditionelle plejesystem.

”Det kan ikke være rigtigt, at der skal bo gamle, svage mennesker på plejehjemmene, som ikke synes, at livet er værd at leve mere. Det kan ikke være rigtigt, at indholdet i livet skal gå i stå for de mennesker, der flytter ind i en institution, fordi vi andre har et behov for at have kontrol med hverdagen,” siger Karin Dahl. Hun mener, at der bliver brugt for mange kræfter på administration, skemalægning og dokumentation, og at det går ud over de ældre, som bor på hjemmene.

”Hvis ikke vi er opmærksomme på at fastholde et hverdagsliv, som de gamle trives i, får vi skabt de tre unødvendige omsorgsplager, ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, som er bivirkninger af en forkert måde at organisere hverdagslivet på,” siger hun.
 

Din arbejdsplads – deres hjem

En af de helt store udfordringer er, at medarbejderne skal lære at omtænke tilgangen til at være ældre på et plejehjem, mener Karin Dahl. For selvom det er medarbejdernes arbejdsplads, er det i første omgang de ældre beboeres hjem.
”Der kan f.eks. sagtens bo husdyr, samtidig med vi overholder de hygiejniske principper. I stedet for at tænke, at alle mulige regler forhindrer det ene og det andet, skal vi tænke over, hvad vi gør overfor de mennesker, der f.eks. har elsket deres kæledyr. Hvorfor skal de aflive eller aflevere deres dyr, når de rent faktisk bare flytter til en ny bolig?”

Netop det, at det er de ældres nye bolig, mener Karin Dahl, at de sundhedsfaglige medarbejdere bør tænke ind i hverdagen, for som ældre kan man komme til at opleve følelsen af, at man ikke længere kan bruges.

”Som medarbejder har man måske travlt eller skal følge nogle procedurer. Det er ikke af ond vilje, man siger nej til det lille glas portvin, Fru Hansen tilbyder, eller det stykke chokolade, Hr. Jensen gerne vil give. Men for de ældre er det en værtsrolle, de tager i deres nye hjem, som bliver afvist. Pludselig oplever de sig ikke længere som et anerkendt menneske, men som et menneske med funktionstab, der skal modtage ydelser, andre har bestemt,” siger hun.

Hun mener, at de ældre risikerer at blive fanget i et liv som omsorgsmodtagere. Hun prøver at sætte sig i deres sted:
”Konstant er der nogen, der gør noget for mig. Og siger jeg som ældre beboer tak, får jeg i værste fald at vide, at det behøver jeg ikke, for det er jo medarbejderens arbejde. Så selv den omsorg, jeg vil vise ved at takke, bliver der ikke taget imod,” forklarer hun.

Karin Dahl oplever også, at medarbejderne glemmer, at det er de ældres hjem, de arbejder i.
”Fordi det er vores arbejdsplads, går vi f.eks. ind i deres bolig, når vi har banket på, uden at der er blevet sagt ”kom ind”. Det kan synes som en lille ting, men bliver det oplevet fra den anden stol, bliver det stort, for det er fratagelse af ens selvbestemmelse,” siger hun.

Sygeplejerske Lise-Lotte Munksgaard (tv.) og plejehjemsleder Lars Bo Sørensen (th.) småsnakker med de beboere, som efter kartoffelskrælningen til aftensmaden nu er gået i gang med borddækningen. Søren Svendsen
 

Læg fagligheden i rygsækken

For sygeplejersker kan Eden Alternative-filosofien give særlige udfordringer, mener Karin Dahl.

”I øjeblikket bliver der snakket om, at der skal flere sygeplejersker på plejehjemmene. Det er rigtig glædeligt, for der er brug for dem med de aktuelle planer, der er for det nære sundhedsvæsen. Jeg håber dog, at sygeplejerskerne ikke trækker deres faglighed så meget frem, at den bliver dominerende,” siger hun og forklarer, at sygeplejerskerne så vidt muligt skal indgå som ”husvenner” i de ældres liv snarere end som ansatte.

”Sygeplejerskerne skal kombinere deres faglighed med de ældres hverdagsliv. De skal turde lægge fagligheden i rygsækken og kun trække den frem i de situationer, hvor den skal bruges. Når Hr. Jensen skal have plejet et sår, er det selvfølgelig en sygeplejefaglig opgave. Men når der ikke er brug for fagligheden, skal sygeplejerskerne deltage i de ældres hverdag for at kunne bidrage til, at livet er værd at leve,” siger hun.

Er der ikke risiko for, at fokus ryger væk fra kerneydelserne i ældreplejen?
”For de medarbejdere, som arbejder på Eden Alternative-hjem i dag, har det faktisk betydet, at de får flere kurser og mere faglig udvikling. For at kunne slække på fagligheden i de situationer, hvor der ikke er brug for den, skal vi være meget bevidste om, hvad faglighed er. Som sygeplejerske skal du nemlig vide, hvordan du lynhurtigt kan agere fagligt og forsvarligt, når der er brug for det,” siger hun. 

Plejehjemshunden Pelle er en af de faste beboere på Eden-plejehjemmet Bjergbyparken i Slagelse. De ældre skiftes til at lufte og hygge om ham og fodre af. Foto: Søren Svendsen

”Ikke en amerikansk sekt”

Det kan lyde meget amerikansk og nyreligiøst?
”Vi får mange sjove spørgsmål, og det sker da også, at vi bliver spurgt om, hvad det nu er for en nyreligiøs sekt. Men der er altså ikke noget sekt over det. Det er et instrument til at være med til at forbedre hverdagslivet for både medarbejdere og beboere på plejehjemmene,” siger Karin Dahl og forklarer, at man som plejehjem kan blive registreret Eden Alternative-hjem, men at hun også gerne ser, man bruger filosofien til inspiration.

”Vi vil sammen med beboere, familier og ansatte starte en bølge, der gør op med, at man bliver tilovers, når man bliver pensionist, og vi vil skabe respekt for de ældre i samfundet. I dag har vi ikke tid til de gamle, og den kultur flytter med ind på plejehjemmene. Det er sidste station, og de ældre er der, for det ”varer nok ikke så længe”. Vi vil med Eden Alternative gerne være et tilbud til at ændre den kultur, men det behøver ikke være os. Man kan sagtens læse bøgerne og gå i gang selv,” forklarer hun og uddyber:

”Det vigtige ved filosofien er, at det ikke er et koncept, hvor der er en bestemt løsning. Det er det enkelte sted, der skal finde ud af, hvordan de kan forandre plejehjemmet, så der både for de ældre, familierne og medarbejderne opstår en ny kultur med fokus på hverdagslivet, tværfaglighed og ligeværdige relationer. De forskellige Eden Alternative-plejehjem i Danmark er netop forskellige, fordi de tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for dem lokalt,” siger hun.
 

Det habiliterende hverdagsliv

Det er ikke kun fagligheden, der skal lægges i rygsækken, når der ikke er behov for den. Sygeplejersker på plejehjemmene skal også tænke i, hvordan de kan skabe et hverdagsliv, når der samtidig er forventninger om, at sundhedsvæsenet rykker ind i beboernes hjem.

”Det kan være svært at fastholde det meningsfulde hverdagsliv, samtidig med at man skal leve op til alle de forventninger, der er i det nære sundhedsvæsen, hvor vi rykker funktioner fra hospitalssystemet ud i det, der faktisk er folks private boliger,” siger hun og opfordrer til, at man tænker mere HABILITERING og mindre rehabilitering ind i de ældre beboeres liv.

”Vi har i mange år arbejdet med, hvordan vi får rehabilitering og den sundhedsfremmende tankegang til at spille med i forhold til de svageste gamles hverdagsliv. I Eden Alternative er vi inspireret af bl.a. Norge og USA, hvor man er begyndt at bruge en habiliterende tilgang i stedet for en rehabiliterende,” siger Karin Dahl, der i 2007 selv tog en master i rehabilitering.

”Med habilitering understøtter vi beboerne i at bringe skjulte kompetencer frem med afsæt i deres naturlige hverdagsliv. Det betyder, at de fortsat vil kunne udvikle sig på trods af deres aktuelle livssituation,” siger hun og forklarer, at man i stedet kan tænke hverdagsrehabilitering, så det bliver en naturlig del af den ældres liv, og dermed skabe et langvarigt habiliterende forløb.

”Hvis medarbejderne har habiliteringen som grundtanke, hvor vi tror på, at alle kan vokse og gro, uanset fysisk og psykisk tilstand, vil de kunne understøtte de ældres personlige vækst.

Hvis f.eks. en ældre kvinde med Parkinsons får lov til at tage sin hund med på plejehjem, bliver hun ved med at gå ture med den, samtidig med at hun kan få sig en snak med naboerne. Det er godt for hendes sociale liv, men hun får også vedligeholdt sin muskulatur og gangfunktion. Hun rehabiliterer sig med gåturene som en helt naturlig del af sit hverdagsliv,” forklarer Karin Dahl, som mener, at det bl.a. derfor er nødvendigt, at de ældre omgiver sig med dyr, børn, grønne områder eller bare en lille altankasse, de selv kan være med til at passe.

”Vi skal tage alle de forskellige indgange til at understøtte habilitering for at understøtte personlig vækst. Ellers ender vi med skemalagt gymnastik og genoptræning. I Eden Alternative arbejder vi med, at udgangspunktet for et godt ældreliv er at tage afsæt i hverdagslivet med det genkendelige indhold, der giver mening for den enkelte borger som f.eks. hundeluftning, havepasning eller hygge med børnene,” siger hun.