Kosttilskud gør kræftpatienter deprimerede

Kvinder, som bruger alternativ behandling samtidig med, at de bliver behandlet for brystkræft, har op mod 11 pct. højere forekomst af depressive symptomer end de, som ikke gør. Det viser en landsdækkende undersøgelse af over 3.000 kvindelige brystkræftpatienter, som forskere fra Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi ved Aarhus Universitetshospital har udarbejdet.

Ifølge forsker og cand.psych., ph.d. Christina Gundgaard Pedersen er undersøgelsen verdens største af kvinder med brystkræft, og forskerne har været overraskede over resultaterne.

”Vi havde en forventning om, at nogle ville opleve gavn af at benytte alternativ behandling som supplement til den konventionelle behandling. Men resultaterne viser, at der enten ingen gavn er på depressive symptomer, eller at der kan være decideret negative konsekvenser ved f.eks. at tage kosttilskud,” siger Christina Gundgaard Pedersen.

Undersøgelsens resultater kommer også bag på Fagligt selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling, FS-KAB.

”Umiddelbart kunne man have forventet det modsatte resultat. Det er overraskende, og det vil være godt at finde forklaringer på, hvordan det hænger sammen,” siger næstformand i FS-KAB, cand.cur. Anita Lunde og peger på, at undersøgelsen omvendt ikke siger noget om, hvor deprimerede patienterne ville være, hvis de ikke brugte alternativ behandling.

”Der kan ligge mange faktorer bag. Måske er de, som benytter alternativ behandling, særligt tænksomme eller har en personlighedsstruktur, der gør dem mere sårbare,” siger hun.

Flere mulige årsager

Netop årsagerne til, hvorfor der opleves flere depressive symptomer blandt brugerne af alternativ behandling, kan forskerne indtil videre kun gætte på. At det f.eks. kan have at gøre med patientens forudgående mentale helbred, er et af de forhold, Christina Gundgaard Pedersen også peger på.

”Måske opsøger folk alternativ behandling, fordi de er særligt sårbare. Vi ved, at de kvinder, der bruger den behandling, har flere depressive symptomer, allerede når de starter på behandlingen,” forklarer hun og understreger, at der skal mere forskning til, før man kan sige, hvad der ligger bag.

”Der er en række forhold, der kan overvejes, men vi har ikke en endelig forklaring. Vi ved, at visse kosttilskud har en negativ indvirkning i kombinationen med konventionel kræftbehandling,” siger Christina Gundgaard Pedersen, men peger også på andre muligheder.

”Der kan være tale om den såkaldte ”holistic sickening”, hvor patienterne bliver påvirkede af de alternative behandlere, de opsøger. Nogle af dem promoverer, at sygdommen kan skyldes faktorer som f.eks. patientens humør, tanker eller andre psykologiske forhold. Det er ikke utænkeligt, at man føler sig trist, hvis man selv føler sig skyld i sin sygdom,” siger hun. 
Anita Lunde peger på, at der generelt mangler bedre rådgivning og vejledning, ikke mindst fra de sundhedsprofessionelle til patienterne.

”Patienterne selvmedicinerer og køber præparater i Matas, uden at vi ved, hvad og hvor meget de tager. Derfor er der en risiko for, at de ikke bruger det korrekt eller bruger for meget,” siger hun og forklarer, at hun oplever, at området er tabubelagt.

”Jeg har tidligere lavet en undersøgelse, der viste, at sygeplejerskerne oplever, at deres kompetencer kommer til kort, især når det vedrører kosttilskud og naturlægemidler. De er i tvivl om, hvad de skal stille op, og derfor spørger de ikke så meget ind til patienternes forbrug,” siger hun.