Sygeplejersken
Ph.d.-afhandling: I selskab med fremmede, patient-patient-samspil på kræftafdelinger
Deltagerobservation af og interview med kræftpatienter viste, at de overvejende betragter samspil med andre patienter som positivt. Patienterne får støtte og hjælp fra medpatienter, og hovedparten foretrækker indlæggelse på en flersengsstue.
Sygeplejersken 2013 nr. 13, s. 68-69
Af:
Lene Søndergaard Larsen, cand.cur., ph.d., lektor
Formålet med dette studie var at undersøge betydningen af kræftpatienters samspil med medpatienter under indlæggelse (1). Når patienter er indlagt på en flersengsstue, bruger de det meste af deres tid i samspil. Patienternes samspil foregår uden deltagelse fra sygeplejersken, og man kan således sige, at dette er usynligt for sygeplejersken. Der har indtil videre kun været få studier, som har undersøgt betydningen af dette samspil for patienterne.
Metode: Der blev valgt et kvalitativt design. Først blev der udarbejdet en kvalitativ metasyntese for at akkumulere eksisterende viden på området og synliggøre temaer af betydning for samspil mellem patienter. Derefter blev der foretaget et etnografisk inspireret feltarbejde med en kombination af deltagende observation og individuelle semistrukturerede interview. Data blev samlet fra hospitaliserede patienter indlagt på to onkologiske afdelinger på to danske hospitaler. I alt blev 85 deltagere observeret, og af disse indvilgede 10 kvinder og 10 mænd i at blive interviewet. Det empiriske materiale blev analyseret ved hjælp af induktiv tematisk analyse.
Fund: Den kvalitative metasyntese viste, at patienterne oplevede samspil med medpatienter med ambivalens. Medpatienterne blev oplevet som et påtvunget selskab, men også som eksperter på såvel sygdom som hospitalsliv og som en omsorgsgiver.
Fra det empiriske feltarbejde viste det sig, at patienterne lærte af at dele sygdomsoplevelser. Denne deling af oplevelser gav patienterne en forståelse af sygdommen fra erfaring, og den erfaringsbaserede information komplementerede og udvidede information erhvervet fra sundhedspersonalet. Delingen af oplevelser medførte, at patienterne svingede mellem forskellige typer af respons på den erhvervede information; at kæmpe, at bevare håb, ikke at acceptere og at kapitulere. Delingen af oplevelser medførte tillige, at patienterne støttede hinanden, og i såvel læring som støtte blandt patienterne blev der identificeret kønsforskelle.
Hospitalsmiljøets indretning og rutiner var forudbestemte og resulterede til tider i en emotionel belastning for patienterne, men miljøet tilbød også mulighed for godt selskab og støtte fra medpatien-ter. Det var svært at flygte fra medpatienternes selskab, og da patienterne vidste, at medpatienterne kunne høre alt, hvad der foregik, valgte nogle at tilbageholde information i samtaler med sundheds-personalet. Patienterne accepterede hospitalets vilkår som uundgåelige.
Konklusion: Fund fra det empiriske feltarbejde udvidede vidensgrundlaget om kræftpatienters sampil under indlæggelse. Hospitaliserede patienter med kræft oplevede overvejende samspillet med medpatienter som positivt og som en ressource til information, fysisk hjælp og emotionel støtte. På trods af belastninger påført af hospitalsmiljøet foretrak 18 ud af de 20 adspurgte interviewdeltagere at være indlagt på en flersengsstue i selskab med medpatienter.
- Larsen LS. A companionship between strangers – patient-patient interaction in oncology wards. Sektion for Sygepleje, Health, Aarhus University, 2013.