Praktisk brug af baderobot til ældre

Patienten får vasket hår, mens hans krop bliver vasket i baderobotten. Han bliver ikke vasket i armhuler, under hudfolder og i skridtet, fordi baderobottens størrelse er begrænset. Foto: Søren Holm

Hvad kan brugen af en baderobot betyde for borgerne og plejepersonalet på et plejecenter? Hvordan håndterer man den udfordring, det er at implementere den nye velfærdsteknologi? Kan robotter frigøre hænder til menneskelig omsorg, eller virker de tværtimod fremmedgørende? Det var nogle af de spørgsmål, plejepersonalet på Daghjemmet Præsthøjgården stillede, da Horsens Kommune indkøbte og installerede en japansk baderobot.

Da plejepersonalet skulle forberede sig på at anvende den nyindkøbte baderobot til personlig pleje, oplevede de imidlertid modstand i sig selv, i gruppen og fra omgivelserne. Beslutningen tvang dem igennem en proces, hvor de måtte forholde sig til, hvad det ville sige at anvende en robot i forbindelse med personlig kropspleje, som traditionelt har været opfattet som en grundlæggende sygeplejefaglig kerneopgave.

Set fra et sygeplejefagligt perspektiv har personlig kropspleje betydning for menneskers oplevelse af velvære og integritet (1). Det antages, at interaktionen mellem borger og plejeperson har betydning for, hvordan borgeren oplever plejeydelsens kvalitet, hvori der indgår lindrende, rehabiliterende og forebyggende elementer (1).

Det sygeplejefaglige perspektiv og antagelser om velfærdsteknologiens muligheder gav grund til at undersøge den praktiske brug af baderobot til ældre borgere. I efteråret 2011 blev ”Projekt Baderobot” derfor indledt i et samarbejde mellem Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Daghjemmet Præsthøjgården, Horsens Kommune.
Formålet var at beskrive den plejemæssige færdighed ”at assistere med personlig kropspleje med brug af en baderobot” og at undersøge, hvordan plejeydelsen blev påvirket af implementering af den. I artiklen belyses, hvilke fordele og ulemper der er for plejepersonale og borgere, når personlig kropspleje udføres med brug af en baderobot..

En cylinderformet kabine

Baderobotten er en cylinderformet kabine med åbning i den ene ende. Et leje forskydes horisontalt og kan skubbes ind i og trækkes ud gennem åbningen. Plejepersonen skubber lejet ind og lukker med et gardin ved borgerens hals, så hovedet er udenfor.

Det bevirker, at en plejeperson kan vaske borgerens hår, mens kroppen vaskes i kabinen. Plejepersonalet indstiller og sikrer tilpas tempereret vand og tilsætter sæbe på et tastatur på siden af robotten. Der er åbninger med gardinfortræk på begge sider af kabinen, så en plejeperson kan føre hænderne ind og f.eks. udføre ekstra vask i hudfolder, se foto.

Lejets underlag er konstrueret af materiale, som ikke føles vådt. Efter hver kropsplejesituation skubbes det tomme leje med underlag tilbage i kabinen og desinficeres automatisk ved et tryk på tastaturet.

Baderobotten er importeret fra Japan og blev testet på Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi, inden den kom til daghjemmet i Horsens. Da plejepersonalet skulle tage baderobotten i brug, viste der sig flere problemer, fordi robotten er bygget i Japan.

For det første var lejet så smalt, at nogle borgere blev udelukket fra at bruge baderobotten, fordi de var for kraftige. For det andet var baderobottens leje konstrueret uden sideværn, hvilket var sikkerhedsmæssigt risikabelt. For det tredje var robottens leje for lavt til, at plejepersonalet kunne stå bekvemt, mens de assisterede borgeren. Derfor blev der monteret værn på siderne, så borgerne kunne dreje sig ved af- og påklædning uden at være nervøse for at falde ned.

Desuden blev lejet hævet, så plejepersonalet kunne stå i en ergonomisk korrekt arbejdsstilling. Korrektionen af lejet medførte imidlertid, at lejet ikke kunne sænkes så langt ned som tidligere. Derfor skulle borgere, der før kunne sætte sig på lejet, nu hjælpes op på en skammel, hvorved de blev mere afhængige af plejepersonalet.

For det fjerde skulle plejepersonen bruge fodpedal, når lejet blev pumpet op, sænket ned eller låst. Fodpedalen var anbragt uhensigtsmæssigt under lejet, og hæve-/sænkefunktionen var ujævn frem for glidende. Dette blev ikke korrigeret.

På Daghjemmet Præsthøjgården blev baderobotten brugt til borgere fra lokalområdet, som fik et ugentligt bad. Sædvanligvis assisterede to plejepersoner. Plejepersonerne havde forskellig plejerelevant uddannelse og praktisk erfaring med plejearbejde.
 

Metode

Den videobaserede observationsundersøgelse foregik på Daghjemmet Præsthøjgården. I alt 10 plejesessioner blev videooptaget. Umiddelbart efter plejesessionen blev en eller begge medvirkende plejepersoner interviewet om deres refleksioner over plejen. Dette foregik med udgangspunkt i videooptagelsen og en semistruktureret interviewguide. De 10 interview blev optaget på voicerecorder.
 

Etik

Efter skriftlig og mundtlig information til borgerne og personale om undersøgelsens formål, diskretion og anonymitet indhentede vi deres tilladelse til at videooptage de 10 plejesessioner med brug af baderobotten. I videooptagelserne undlod vi at fokusere på borgernes intime kropszoner. Projektet var godkendt af Datatilsynet (j.nr. 2011-41-7043).

Analyse
Optagelserne af de 10 interview blev transskriberet fuldt ud. De 10 videooptagelser blev nøje gennemset og -lyttet, men ikke transskriberet.

For at få overblik over datamaterialet skrev vi for hver videooptagelse en kondenseret forløbsbeskrivelse inddelt i faserne:

1. Forberedelse med forflytning, afklædning og lejring af borgeren
2. Udførelse af badet
3. Afslutning med aftørring af borgerens krop, påklædning og forflytning.

Forløbsbeskrivelserne blev læst igennem flere gange, så vi opnåede en helhedsforståelse af, hvordan plejepersonerne agerede, og hvilke udfordringer de stødte på i anvendelse af baderobotten.

I den videre analyse af videooptagelserne anvendte vi den teoretisk funderede ”Model for Praktisk Færdighedsudøvelse” (2) og dens instrumentelle supplement (3). Modellen er generisk i den forstand, at den dækker alle former for praktiske, sygeplejefaglige færdigheder. Modellen er normativ i den forstand, at den udsiger, hvad der er god kvalitet i en praktisk sygeplejehandling.

Modellen er helhedsorienteret og omfatter kategorierne indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Modellens instrumentelle supplement uddyber kendetegnene for den gode færdighedsudøvelse. I denne undersøgelse var færdigheden ”assisteret personlig kropspleje”, eller som det oftest benævnes i sygeplejefaglige procedurebeskrivelser ”personlig hygiejne”.

Vi konsulterede derfor en række lærebøger (4,5) for at sikre, at vores brug af den generiske ”Model for Praktisk Færdighedsudøvelse” fulgte anerkendte sygeplejefaglige procedurebeskrivelser. På baggrund af dette forarbejde udviklede vi et kodningsskema til vurdering af den praktiske færdighed at hjælpe en borger med personlig kropspleje med brug af baderobotten. To af forfatterne kodede uafhængigt af hinanden alle beskrivelserne, samtidig med de gennemså de tilhørende videooptagelser. Den efterfølgende sammenligning viste kun få uenigheder i vurderingerne. Disse blev drøftet, indtil konsensus var opnået.

På baggrund af vurderingerne og de transskriberede interview analyserede vi dernæst på tværs af de 10 kropsplejesessioner de gennemgående træk ved den praktiske færdighedsudøvelse og plejepersonernes tilhørende ræsonnementer og refleksioner over plejen. De gennemgående træk blev inddelt i to kategorier:

1. Forhold, som var direkte knyttet til brugen af baderobotten 
2. Forhold, som lige så godt kunne være forekommet ved bruse-, kar- eller sengebad. Analysen gav os indsigt i, hvordan færdighedsudøvelsen direkte og indirekte var påvirket af implementering af baderobotten.  

Resultater

De fleste plejepersoner gav udtryk for, at de ikke var helt fortrolige med at bruge baderobotten ved borgere, de tidligere havde hjulpet med brusebad eller karbad. Nogle gange måtte de standse op i plejeforløbet f.eks. for at overveje den mest hensigtsmæssige rækkefølge, når en borger skulle tørres, klædes på og forflyttes.

Ud af borgerne i de 10 situationer var der seks kørestolsbrugere. Fire borgere kunne gå med stok eller rollator. I ni situationer var der to personer til stede, mens der i en enkelt plejesituation blot var én. Af undersøgelsen fremgik det, at baderobotten ikke var tidsbesparende.
 

Velvære og ro

Når der var to plejepersoner til stede, kunne den ene være opmærksom på borgeren, mens den anden gik til hånde og ryddede op. Plejepersonerne oplevede, at der var mere ro med baderobotten, end når borgeren fik brusebad.
En af plejepersonerne sagde: ”I selve badesituationen skal jeg kun koncentrere mig om at vaske hans hår. Hvis det var en bruser, så skulle jeg holde brusehovedet og gå rundt om ham og skynde mig, så han ikke blev kold. Her står jeg stille og rolig og kan have øjenkontakt med ham. Det giver ro, og han føler tryghed.”

Borgerne blev afslappede i baderobotten, da de fik varme i kroppen. Flere af borgerne i projektet gav spontant udtryk for velvære, da de lå i baderobotten med tilpas vandtemperatur og en oplevelse af at være i dampbad.
 

Blufærdighed tilgodeses

Borgerens krop er i en privat sfære i baderobotten. I stort set alle plejesituationer blev borgerne dækket med håndklæde fra hals og nedover, når de lå afklædte på lejet før og efter badet. Plejepersonerne var ikke fysisk så tæt på borgeren som ved sengebad eller brusebad. En af plejepersonerne sagde: ”Blufærdigheden er nemmere at tilgodese. Det handler meget om blufærdighed, det gælder mange af borgerne, og den barriere krænker jeg jo, når de er i brusebad. Det gør jeg ikke på samme måde nu.”

Ved brug af baderobotten kunne plejepersonalet således tage hensyn til den enkeltes blufærdighed.
 

Ergonomi og aflastning

Ved brug af baderobotten blev borgerne ikke vendt og drejet. Plejepersonalet vurderede, at borgerne ikke oplevede samme kropslige ubehag, som de gør på et åbent bruseleje, der sædvanligvis anvendes til meget plejekrævende eller store borgere. Om en af borgerne sagde plejepersonen: ”Han har kontrakturer i hele kroppen og kan ikke løfte hovedet. Alternativet er et bruseleje. Han nyder baderobotten på en helt anden måde. Han skal jo ikke vendes og drejes. På bruselejet kan man høre på ham, at det værker i kroppen, når han skal vendes.”

For personalet var det ikke så fysisk krævende, som når borgeren sad på en badestol eller lå på et åbent bruseleje. Personalet kunne stå i tilpas arbejdshøjde. I et interview sagde plejepersonen: ”Når de ligger ned, kan du tørre ordentligt f.eks. i lysken og se, hvordan det ser ud. Når jeg skal trække støttestrømpen op, kan jeg bruge min egen krop, når det er ligeud. Når de sidder på en bækkenstol, er det rigtig hårdt også for hænderne og armene. Jeg kan ikke mærke, at jeg har haft to i bad. Det ville jeg ha’ kunnet, hvis jeg havde haft dem på badestol.”
 

Forskelle i borgernes aktivitet

De fleste plejepersoner gav udtryk for, at de med baderobotten var tilbøjelige til at passivisere de borgere, der kunne vaske kroppen og håret ved brusebad på badeskammel.

To situationer med forskellige plejepersoner viste forskel på samme borgers aktivitet. Han kunne selv tage tøjet af og på, når han fik god tid. I den ene situation klarede han det meste selv, og i den anden situation gjorde plejepersonen det meste.
En anden borger var kørestolsbruger. I den ene situation aftalte plejepersonerne med ham, at han kunne rejse sig ved at holde fast i et greb på væggen, og ved støtte fik han benklæderne af og på.

I den anden situation havde de to plejepersoner overvejelser om, hvordan påklædningen ville foregå mest hensigtsmæssigt, hvilket resulterede i, at han fik benklæderne på, mens han lå på lejet. I interviewet begrundede plejepersonerne valget med borgerens sikkerhed og baderobottens konstruktion således: ”I dag var anden gang, han var i baderobotten. På badestolen kan han selv hjælpe til og stå op. Nu var vi nødt til at få ham op i liften, fordi lejet er for højt til ham.”
 

Hygiejne og personlig kropspleje

Den personlige kropspleje blev begrænset af baderobottens størrelse. Borgerne blev ikke vasket i armhuler, under hudfolder og i skridtet. En plejeperson sagde: ”Når han sidder på badestolen, så er han aktiv, vasker sig, kan selv vaske hår eller sæbe sig ind. Det kan han ikke i kabinen, der er ikke plads. Han lå godt nok og prøvede at bruge hænderne til at vaske sig lidt.”

En af de 10 borgere bad selv om at blive vasket forneden, da han lå i baderobotten. Han blev vasket gennem åbningen i gardinet på siden af baderobotten.
 

Diskussion

Plejepersonalet havde som nævnt diskuteret, hvilke konsekvenser de forudså, det ville få at arbejde med en robot. Undersøgelsen viste, at brug af baderobotten ikke medførte væsentlige ændringer i udførelse af assisteret personlig kropspleje. Ved at opdele analysen af plejeydelsen i tre faser, forberedelse, udførelse og afslutning, viste det sig, at forberedelses- og afslutningsfasens forløb svarede til andre former for assisteret personlig kropspleje (4,5). Udførelsesfasen var derimod mere skånsom og mindre blufærdighedskrænkende. Plejepersonerne var ikke fysisk så tæt på borgeren som ved sengebad eller brusebad, hvor borgere kan opleve et fysisk nærvær, der overskrider deres grænse (6,7).

Undersøgelsen kunne hverken be- eller afkræfte plejepersonalets forventninger til forbedring af arbejdsmiljø og ergonomi. Baderobottens konstruktion med det smalle leje og fodpedal anbragt under lejet virkede uhensigtsmæssigt.
Undersøgelsen viste, at muligheder for borgernes involvering stort set ikke blev brugt. Borgerne blev ikke spurgt om ønsker i forbindelse med kropsplejen, og plejepersonalets tilbøjelighed til at opmuntre borgerne til selv at være aktive var begrænset. Men man kan ikke udelukke, at øget fortrolighed med brug af badekabinen vil kunne fremme medindflydelse og aktivere borgerens egne ressourcer.

Konklusion

Undersøgelsen viste, at baderobotten ikke medfører væsentlige ændringer i udførelse af assisteret personlig kropspleje, og at den ikke er tidsbesparende.

Der er beskrevet fordele og ulemper for plejepersonale og borgere. Det kan ikke udelukkes, at en grundigere sygeplejefaglig vurdering af, hvilke borgere der kan have glæde af baderobotten, og øget fortrolighed med at bruge badekabinen vil kunne fremme fordele og minimere ulemper.

Spørgsmålet er: Hvordan kan velfærdsteknologi bidrage bedst muligt inden for sundhedsområdet i de kommende år?

Litteratur

1. Lomborg K, Kirkevold M. Curtailing: handling the complexity of body care in people hospitalized with serve COPD. Scand J Caring Sci 2005;19:148-56.
2. Bjørk IT, Kirkevold M. From simplicity to complexity: developing a model of practical skill performance. J Clin Nursing 2000; 9(4):620-31.
3. Sommer I, Larsen K, Nielsen C, et al. Model for praktisk færdighedsudøvelse som lærings- og vejledningsredskab 2011.
4. Nielsen BK, Andersen EW, Pedersen S, et al. Sygeplejeprocedurer og -teknikker. København: Gads Forlag 2009.
5. Jacobsen DB.  Personlig hygiejne. I: Suhr L, Winther B. (red.) Basisbog i sygepleje – krop og velvære. København: Munksgaard 2007.
6. Pegram A, Bloomfield J, Jones A. Clinical skills: bed bathing and personal hygiene needs of patients. Br J Nursing 2007;16(6):356-8.
7. Randers I, Mattiasson AC. Autonomy and integrity: upholding older adult patients’ dignity. J Adv Nursing 2004;45(1):63-71.