Sygeplejersken - 2013 - 2

Læs denne udgave af Sygeplejerskens boganmeldelser

Det er ikke gangbart, at vi betragter ytringsfrihed som et positivt, demokratisk gode, når vi er enige i budskabet, og modsat som en personlig uretfærdighed, hvis vi er uenige.

En studerende begrænser sig selv i begyndelsen af sygeplejerskeuddannelsen, for hun ved på forhånd, hvad der er interessant, og hvad der ikke er. Siden bliver hun klogere og mere åben over for fagets mange aspekter og udøvere

Danske sygeplejersker har altid været optagede af sammenhængen mellem ernæring og sundhed. Igennem tiden har der derfor ofte været debatter om, hvilket ansvar sygeplejersker har for patienternes kost og fødeindtag.

En tyrkisk kvinde klager igen og igen over smerter i låret, men lægerne kan ikke umiddelbart finde en forklaring. På skadestuen får kvinden ingen hjælp, kun en sær bemærkning med på vejen.

I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d.- eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Lene Povlsen.

Sygeplejen er fuld af etiske spørgsmål og dilemmaer. I bestræbelsen på at gøre sit arbejde godt kan man komme til at overskride patientens grænser. For hvornår fremmer man, hvad et andet menneske kunne have glæde af? Og gør man det i virkeligheden ud fra sit eget perspektiv, uanset hvor velment det er? Sygeplejersken har talt med tre sygeplejersker, som har valgt at arbejde med de etiske overvejelser tæt inde på livet.

På radiologisk afdeling på Ringsted Sygehus betjener sygeplejersker topmoderne elektronisk udstyr. Formand Grete Christensen tog i klinik på afdelingen, der også tager ansvar for ansatte med funktionsnedsættelser.

En daglig tjekliste sikrer, at alle patienter i Kardiologisk afsnit M2 i Horsens bliver observeret og screenet som planlagt.

Flere rygere får hjælp til afvænning hos egen læge. Mange rygere er først begyndt at ryge som voksne. Det er vigtigt at hindre rygestart blandt de unge over 18 år på erhvervsskoler og arbejdspladser, siger Kræftens Bekæmpelse

KOMMUNIKATION. Patientinddragelse er mantraet i sundhedsvæsenet i disse år. Det kræver en helt ny og helhedsorienteret måde at opfatte og arbejde med kommunikation på, mener ph.d. i forandringsledelse Helle Petersen, som har forsket i "Det kommunikerende hospital."

Patienter har en anden tilgang til sundhedsvæsenet end tidligere. Antologien ”Patientologi – at være patient” beskriver patientrollens udvikling fra starten af 1800-tallet på baggrund af historiske kilder.

At være god til at kommunikere er afgørende for, at personalet forstår patientens problem og perspektiv og dermed en forudsætning for at kunne hjælpe. Et kommunikationsprojekt på Sygehus Lillebælt viser, at patienttilfredsheden kan løftes betragteligt.

Et nyt behandlingsregime betyder, at små børn smertescores ensartet, og at smerterne behandles ensartet. Resultatet er kortere indlæggelsestid, men årsagen til dette er ikke entydig. Forfatterne peger på en mulig forklaring. Artiklen er baseret på et projekt fra Aarhus Universitetshospital.

På onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital undersøgte den tværfaglige smertegruppe i afdelingen omfanget af oplevede smerter blandt afdelingens patienter, og hvad det var for smerteoplevelser, der var mest udbredt hos dem. Arbejdet afslørede, at smerteidentifikation og behandling kunne optimeres, hvilket førte til udarbejdelse af ”Smertedialogpjecen”, der giver mulighed for tættere dialog om smertetype, lokalisation og intensitet.

I samtalesituationer med alvorligt syge og døende patienter skal sygeplejersken ikke handle i betydningen at gøre noget praktisk eller løse et problem for patienten. Derimod skal hun forstå patientens vilkår, lytte, spørge og derved hjælpe patienten til at udholde at være i sin svære livssituation.

Ph.d.-projekt viste, at delirium ikke efterfølgende havde indflydelse på PTSD, angst og depression.

Artiklen beskriver seks begreber, alle med begyndelsesbogstavet S, der kan anvendes som tilgang til den svært syge og døende patient. Artiklen redegør nøje for betydningen af S´erne og for den sygepleje, der er knyttet til det enkelte S. Personalet på Hospice Djursland har valgt at arbejde systematisk efter S-tilgangen og har derved fået et dybere kendskab til patienterne på hospice end tidligere.