Sygeplejersken
Infektioner får kvinder til at holde op med at amme
Hvis barslende kvinder får en infektion, har de større risiko for at ophøre med amningen i den første måned efter fødslen, viser et nyt dansk studie. Men personale i sundhedssektoren bør opmuntre kvinderne til at fortsætte med amningen.
Sygeplejersken 2013 nr. 5, s. 66-67
Af:
Peder Ahnfeldt-Mollerup, speciallæge i almen medicin og forsker
Studiet fandt, at op mod en fjerdedel af de kvinder, som ammer, oplever en eller anden form for infektion i løbet af den første måned efter fødslen.
1/3 af disse infektioner er milde og behøver i sig selv ikke lægelig behandling, mens der hos resten er indikation for lægelig behandling, oftest i form af antibiotika. Den hyppigste infektion er brystbetændelse (12 pct.), men også infektioner af bl.a. urinveje (3 pct.), sår (3 pct.) og luftvejslidelser forekommer.
Over 20 pct. af kvinder med brystbetændelse holdt op med at amme i løbet af den første måned efter fødslen mod kun 12 pct. af kvinder uden infektion. Der blev derudover også fundet en sammenhæng mellem ammeophør og urinvejs- og sårinfektioner. Tabel 1 viser, hvilke årsager kvinderne selv angav til ammeophør.
Resultaterne af studiet er publiceret i det internationale medicinske tidsskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica (1).
Modermælk er den sundeste ernæring for det nyfødte barn, og amning har betydning for en lang række helbredsmæssige forhold hos både mor og barn. Både internationalt og nationalt i Danmark anbefales det, at børn ammes fuldt, til de er omkring seks måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere (2,3).
Fra tidligere studier ved vi, at infektioner i barselsperioden forekommer, men omfanget af disse er hovedsageligt belyst ud fra data fra specialafdelinger i hospitalsregi. I det pågældende studie blev der inkluderet data fra de praktiserende læger samt selvrapporterede tilfælde blandt kvinderne, og disse data blev sammenholdt med oplysninger om ammestatus lige efter fødslen og en måned senere.
Fakta om amning og brystbetændelse
Den hyppigste infektion i den første måned efter fødslen er brystbetændelse (4,5).
Brystbetændelse forekommer oftest hos kvinder, som ammer, og de fleste tilfælde forekommer i løbet af den første måned, hvorefter risikoen for brystbetændelse falder (4).
Anbefalingen vedrørende amning og brystbetændelse er at fortsætte med amningen, også fra det påvirkede bryst, da det faktisk er med til at behandle tilstanden (5). Det er vigtigt, at begge bryster tømmes fuldstændigt i forbindelse med amningen. I tilfælde af, at man får antibiotika, uanset om det er for brystbetændelse eller en anden infektion, er det vigtigt, at lægen tager højde for, at kvinden ammer sit barn (5).
Der er ingen risiko for hverken barnet eller moderen ved at fortsætte med at amme, selv om man har brystbetændelse. De fleste typer antibiotika skader ikke amningen eller barnet, og amningen kan fortsætte, samtidig med at moderen eventuelt tager lidt smertestillende medicin (6,7).
Studiet
Der blev gennem et år sendt spørgeskemaer ud til i alt 1.872 kvinder, som havde født på Kvindeafdelingen, Horsens Regionalhospital. Af disse udfyldte 1.623 kvinder (87 pct.) spørgeskemaet og sendte det tilbage. Samtidig deltog 72 ud af 73 praktiserende læger ved at levere data om de kvinder, som havde haft kontakt til dem i løbet af den første måned efter fødslen.
Konklusion
Ved at kombinere svarene fra spørgeskemaet med journaloplysninger fra såvel hospitalet som de praktiserende læger kunne man se, at der var en klar sammenhæng mellem infektion og ammeophør.
Dette var mest tydeligt for kvinder med brystbetændelse, sår- og urinvejsinfektioner. Vores fund er væsentligt for såvel læger, sygeplejersker og jordemødre på sygehusene som for praktiserende læger og sundhedsplejersker. De kan nu rådgive de kvinder, der får en infektion, på et mere solidt grundlag og samtidig opmuntre dem til at fortsætte med amningen.
Peder Ahnfeldt-Mollerup er ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense.
Litteratur
- Ahnfeldt-Mollerup P, Petersen LK, Kragstrup J, Christensen RD, Sorensen B. Postpartum infections: occurrence, healthcare contacts and association with breastfeeding. Acta Obstet Gynecol Scand. 2012. Epub 2012/11/06.
- Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. Second ed.: Sundhedsstyrelsen; 2009.
- WHO. Global Strategy on Infant and Young Child Feeding. 2002.
- Amir LH, Forster DA, Lumley J, McLachlan H. A descriptive study of mastitis in Australian breastfeeding women: incidence and determinants. BMC Public Health. 2007;7:62. Epub 2007/04/26.
- Michie C, Lockie F, Lynn W. The challenge of mastitis. Arch Dis Child. 2003;88(9):818-21. Epub 2003/08/26.
- http://pro.medicin.dk
- Sundhedsstyrelsen. Håndbog i vellykket amning – anbefalinger til sundhedspersonale. 2006.
Staufeldt S. Respectful breast feeding instructions for the new mother. Sygeplejersken 2013;(5):70-2.
The article describes how breast feeding instructions must focus on more than just the knowledge originating in the scientific paradigm. A broad understanding of breastfeeding as a symbol of successful motherhood is also good as implicit knowledge, so the individual woman and mother can be met with trust and respect. This requires knowledge of the dynamics of both motherhood and health education.
Keywords: Instructions, breastfeeding, women.