Respektfuld ammevejledning til den nye mor

Arkivfoto: iStock

Jeg har gennem mange år beskæftiget mig med ammende kvinder, dels som sygeplejerske på en spædbarnsvenlig barselsgang, dels som sundhedsplejerske i Hvidovre.

Her har jeg startet en ammeklinik i Hvidovres sundhedscenter, så kvinder med vanskelige ammeforløb får mulighed for at få specialiseret vejledning.

Arbejdet med ammende kvinder har givet mig en rigtig god forståelse for, hvor meget amningen påvirker den nybagte mor, særligt hvis hun oplever, at amningen er vanskelig eller smertefuld.

Uddannelsen som international certificeret ammerådgiver (IBCLC) har især givet mig konkret og praksisnær viden om amning. Noget af denne viden var ikke en del af den danske praksis bare få år tilbage. Opdateret, evidensbaseret viden er af stor betydning for kvalificeret vejledning, men kompetent vejledning er imidlertid andet og mere end faglig viden.

Jeg møder ofte kvinder både i hjemmebesøg og i ammeklinikken, for hvem amningen er en langt større udfordring, end de havde forventet. De er ofte ulykkelige over, at amningen er så vanskelig og udfordrende. Det, de troede, skulle være en hyggelig tid fuld af nærvær med deres barn, bliver for mange en tid med bekymringer, smertefulde amninger, usikkerhed og udmattelse.

Dette stiller store krav til formidlingen af konkret, faglig viden om amning, men i lige så høj grad kræver det indsigt i moderskabets dynamik og viden om sundhedspædagogik. Hvordan kan vi prøve at forstå og dermed vejlede den nye mor bedst muligt?
 

Mødre vil gerne amme

De fleste kvinder ønsker at amme. Op til 98 pct. af de danske kvinder begynder at amme, og for 88 pct. af dem er det af stor betydning at kunne amme (1).

Alligevel er det kun omkring halvdelen, der fortsat ammer fuldt, når barnet er fire måneder, og halvdelen af de mødre, som holder op med at amme, stopper indenfor de første seks uger af ammeforløbet (2). Sundhedsstyrelsens mål om, at børn udelukkende ammes de første seks måneder, er svært at opfylde for en meget stor gruppe mødre (3).

Det store fokus, der har været på amning siden 90’erne, har formentlig bidraget til, at flere mødre ønsker at amme deres barn. De fleste ved i dag, at modermælk er den bedste ernæring for spædbarnet, og en del forskning peger på mange sundhedsmæssige fordele ved at amme sit barn (4).

Sundhedsstyrelsen og sundhedsprofessionelle ønsker i bedste mening at hjælpe mødre til en vellykket amning. Dette har været med til at fremme en diskurs, der kan tolkes sådan, at den gode mor ammer sit barn.

Indlæggelsestiden for barslende er faldet drastisk de seneste år, uden at der er kompenseret for dette ved at tilbyde moderen tilstrækkelig hjælp og støtte efter udskrivelsen.

På landsplan er der i perioden 2005-2010 sket en stigning på 16 pct. i antallet af nyfødte, som indlægges for dehydrering, gulsot og andre ernæringsproblemer inden for de første 28 dage efter fødslen. Stigningen i ambulante behandlinger er særlig høj; her ses en stigning på 60 pct. i behandlinger fra 2008 til 2010 (5).

Amning er således ikke noget, mødre mestrer uden videre. Omkring 43 pct. angiver at have haft problemer med amningen, så amning er en opgave, der kræver øvelse, viden, vejledning og støtte.

Hvis amning opleves som en væsentlig faktor for at føle sig som en god mor, hvad betyder det så for den mor, som har et vanskeligt ammeforløb, ikke kan eller ikke ønsker at amme sit barn? Hvilke konsekvenser har det for den nye mor, at hendes barn ikke har fået mad nok?

At blive mor er en radikal og gennemgribende proces, hvor mange praktiske, følelsesmæssige og relationelle situationer skal gennemleves og læres. Ved at se på moderskabet ud fra en psykologisk og samfundsmæssig vinkel kan vi få et indblik i, hvad der er på spil for den nye mor.
 

En ny følsomhed

Daniel Stern har i sin bog ”Moderskabskonstellationen” beskrevet, hvordan det psykologiske moderskab bliver til. Efter fødslen oplever den nybagte mor nye former for følsomhed og bekymringer i en grad, hun ikke tidligere har oplevet.

Et af de helt centrale temaer, som har betydning for den nye mors identitet, drejer sig om, hvorvidt hun kan holde barnet i live. Kan hun få det til at vokse og trives? Det er ifølge Stern dette livsvækst-tema, som ligger bag den frygt, de bekymringer og fantasier, som er en normal del af moderskabet.

Den nye mor kan frygte, at barnet ikke får mad nok og skal tilbage til hospitalet, at hun vil blive erstattet af en bedre mor. Angsten for ikke at være en god nok mor kan være så stor, at hendes nye gryende identitet som mor trues (6).

At barnet får nok at spise, og at moderen er i stand til at tolke barnets behov, bliver vigtige parametre for, hvordan hun mestrer overgangen fra kvinde til mor og hendes oplevelse af tillid til sig selv som mor, hvilket ligeledes spiller en rolle i forhold til relationen med barnet.

Ansvaret for succes påhviler i høj grad den enkelte, hvorfor et mislykket ammeforløb kan være svært at bære. Thomas Ziehe, tysk sociolog, beskriver det postmoderne menneske som mere sårbart end tidligere.

Den kulturelle frisættelse, der har fundet sted de sidste 3-4 årtier, har frisat mennesket fra gamle kulturelle traditioner, som var normative for, hvordan man opfattede sig selv og hinanden i et traditionelt samfund. Frisættelsen betyder større mulighed for selv at definere sin identitet og sine muligheder.

For den enkelte betyder det øget frihed, men kan også opleves meget belastende, fordi ansvaret for de valg, man træffer, i højere grad bliver et personligt anliggende. I dag er det op til den enkelte at lykkes, at skabe sin egen mening og betydning. Individualiteten og subjektivismen er taget til, og identitet er således ikke noget, man udvikler en gang for alle, den skabes livet igennem.

Dette gør det moderne menneske mere sårbart og kan få os til at opleve den samlede virkelighed som krav, forventningspres og alt for store fordringer. Forældre ser i stigende grad sig selv og deres barn som formbart og som et projekt, der skal lykkes. Ziehe påpeger, at moderniteten skaber nye psykiske strukturer med øget sårbarhed, åbenhed og lydhørhed. Dette kan udmønte sig i øget sensibilitet over for, hvad andre forventer. Distance, misbilligelse og afvisning kan opleves truende (7).

Behovet for selvrealisering er centralt for det moderne menneske. Moderen kan se amningen som et projekt, der skal lykkes, for at hun kan leve op til forestillingen om den gode mor. Amning kan således opleves som et symbol på, at man er lykkedes som mor.

Når vi ser på den nye mor med denne viden, giver det en større forståelse for, hvilke udfordringer hun står overfor, hvis hun må opgive at amme og således ikke lever op til de gældende normer og egne forventninger.

Vejlederen må bære denne viden om det moderne moderskab med sig som en tanke. Det er ligeledes afgørende, at den nye mor mødes med forståelse og anerkendelse for netop hendes unikke situation og hendes oplevelser. Ammevejledning må først og fremmest tage afsæt i den viden, den forståelse og de oplevelser, moderen har.

Hvis moderen ikke føler sig mødt og anerkendt, kan det opleves som misbilligelse eller krænkelse, hvilket kan betyde, at moderens handledygtighed bliver ødelagt (8). Den nye mor har i høj grad brug for at udvikle handlekompetence og dermed tillid til sig selv som mor.

Susanne Staufeldt er sundhedsplejerske i Hvidovre Kommune. 

Litteratur

1. Foverskov HK. Er amning for alle? Master of Public Health. Aarhus Universitet, udgivelse nr. 31; 2000.
2. Fagligt Forum for Amtssundhedsplejersker. Ammeundersøgelse år 2000-2002.
3. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for spædbarnets ernæring – vejledning til sundhedspersonale. Komitéen for Sundhedsoplysning. Sundhedsstyrelsen 2005.
4. Michaelsen KF, Schach-Nielsen L. Amningens effekter 1: betydningen for immunsystemet og centralnervesystemet. Ugeskrift for læger 2007; (11).
5. si-folkesundhed.dk ugens tal for folkesundhed, uge 32 2011 ambulant behandling af nyfødte. Besøgt d. 11.02.13.
6. Stern D. Moderskabskonstellationen: Et helhedssyn på psykoterapi med forældre og børn. København: Hans Reitzels Forlag; 1997.
7. Ziehe T. Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. København: Politisk Revy; 1983.
8. Honneth A. Behovet for anerkendelse – en tekstsamling. Willig R (red). København: Hans Reitzels Forlag; 2003.