Sygeplejersker på plejecentre giver bonus

Illustration: Jenz Koudahl

Én indlæggelse, der kunne have været forebygget, er én indlæggelse for meget.

I Vesthimmerlands Kommune havde de tilbage i 2010 i alt 569 af de såkaldt forebyggelige indlæggelser. Altså indlæggelser, der med den rette omsorg og rettidig behandling kunne have været undgået. Og det høje antal indlæggelser blev startskuddet til, at kommunens ældrepleje gik i gang med at gennemgå sine procedurer.

Som resultat heraf har kommunen pr. 1. april ansat sygeplejersker fast på samtlige sine otte plejecentre.
Dermed følger Vesthimmerlands Kommune Dansk Sygeplejeråds anbefaling om at have sygeplejersker ansat på alle sine plejecentre.

De nye sygeplejersker i Vesthimmerlands Kommune skal først og fremmest være med til at højne fagligheden på plejecentrene og hermed hindre, at plejehjemsbeboerne bliver indlagt.

”Opgaverne i ældreplejen er blevet mere komplicerede. Kommunerne mødes i disse år af stadigt stigende krav i forhold til de sundhedsydelser, vi skal honorere. Ikke mindst hvad angår den ældre, medicinske patient. Derfor er vi nødt til at ruste os fagligt til de nye tider og sikre, at vi har en fagligt kvalificeret sygepleje tæt på borgerne,” fortæller afdelingschef i kommunens afdeling for pleje og seniorservice, Finn Bernhard.

”Sygeplejerskerne skal være med til at sikre, at de ældre svækkede borgere får den bedst mulige behandling på stedet. Når sygeplejersken befinder sig i huset til daglig, kan hun være med til at opspore eventuelle infektioner, tegn på dehydrering og forværringer i beboernes helbredstilstand, før det udvikler sig så alvorligt, at indlæggelse bliver nødvendigt.”

Rykker ud aften og weekend

Sygeplejerskebemandingen bliver oprustet med sammenlagt 10,5 stillinger. Foruden en sygeplejerske på hvert center har Himmerlands Kommune et vagtberedskab af sygeplejersker, der kan rykke ud på plejecentrene om aftenen og i weekenden.

Ifølge chefkonsulent for sundhed og ældre i Kommunernes Landsforening, KL, Karen Marie Myrndorff, giver det god mening at tilknytte sygeplejersker til plejecentrene.

”De borgere, der i dag bor på plejecentrene er alvorligt syge og svækkede. Ifølge Sundhedsloven skal kommunerne tilbyde borgerne den nødvendige pleje og behandling, og en stor del af disse opgaver kræver sygeplejefaglige kompetencer,” siger hun og tilføjer, at selv om der er mange aktører omkring den enkelte syge borger ude i kommunen, er sygeplejersker de eneste, der er uddannet til at koordinere patientforløb.

”Sygeplejersken er den fagperson, der kan se på hele patienten og sørge for, at der er sammenhæng i den indsats og de ydelser, patienten modtager,” siger Karen Marie Myrndorff.

I dag har kun under halvdelen (42 pct.) af landets kommuner sygeplejersker ansat på alle plejecentre. Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, viser, at der i 2012 var i alt 8.271 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker i basisstillinger indenfor pleje og omsorg i kommunerne. Antallet af fuldtidsbeskæftigede ledende sygeplejersker i kommunerne var 2.080.

Hos Ældre Sagen understreger chefkonsulent Margrethe Kähler behovet for sygeplejefaglige kompetencer på ældreområdet.

”Dagens plejehjemsbeboere er generelt svækkede og lever kun i gennemsnit i 33 måneder. Udover en række fysiske sygdomme lider to tredjedele af beboerne af en form for demenssygdom.

En hospitalsindlæggelse indebærer en stor risiko for disse ældre borgere. Det kræver et godt klinisk blik at kunne vurdere, om en svækket plejehjemsbeboer har en infektion eller anden svækkelse, der kræver lægebehandling og indlæggelse. Eller om det er noget, man kan klare i opløbet og holde beboeren hjemme. Det er kun personale med en sygeplejefaglig viden, der magter den opgave,” siger Margrethe Kähler.
 

Færre fejl på plejecentrene

Thisted Kommune er ét af de steder i landet, hvor man har mange års erfaring med at have sygeplejersker tilknyttet plejecentrene. Men hvor sygeplejerskerne tidligere indgik i en integreret ordning med hjemmeplejen og arbejdede på skift i hjemmeplejen og på centrene, tog man for to år siden en principbeslutning i kommunen om, at man ville have et fast sygeplejepersonale på samtlige sine 17 plejecentre.

Og det har givet bonus. Embedslægerne har ikke fundet alvorlige fejl på kommunens plejehjem i flere år. Af samme grund er en stor del af centrene i kommunen fritaget for det årlige tilsyn og kan nøjes med besøg fra embedslægen hvert andet år.
”I takt med at patienterne i dag bliver hurtigere udskrevet fra sygehusene, ser vi et stigende antal skrøbelige ældre med et komplekst sygdomsbillede på vores plejecentre. Det øger behovet for sygeplejefaglig ekspertise i det daglige,” fortæller sygeplejefaglig koordinator i Thisted Kommune, Bente Øllgaard.

”Samtidig giver det både kontinuitet og tryghed, at beboerne møder den samme sygeplejerske i hverdagen. De kender hende, og hun kender dem.”

På Dragsbækcenteret i udkanten af Thisted har lederen gennem 31 år, Jytte Otte, valgt at omkontere et antal sosu-timer til sygeplejetimer for at øge sygeplejerskenormeringen.

Dragsbækcentret er smukt beliggende næsten på kanten af Limfjorden. Plejecentret har 32 plejeboliger fordelt på to etager, og hver etage har nu sin faste sygeplejerske i dagtimerne mandag til fredag. I weekenden trækker man på den kommunale hjemmepleje.

”Vores sygeplejersker skal ikke alene løse sygeplejeopgaver, men også være sparringspartnere og supervisere for det øvrige personale. Arbejdsopgaverne bliver mere og mere komplekse, efterhånden som flere opgaver flyttes ud til primærsektoren. Vi er nødt til at have medarbejdere, der er fagligt velfunderede og spænder bredt. Vi tror, at satsningen på øget sygeplejefaglig kvalitet i sidste ende er med til at forebygge indlæggelser.”

Det koster i gennemsnit kommunerne 13.000 kr., hver gang de indlægger en borger på sygehuset.