5 faglige minutter

Måske en sær titel på en klumme i et fagblad. Men blandt sygeplejersker er hverken mad eller sex i høj kurs, i hvert fald ikke, når det gælder sygeplejen til mennesker med behov for et opmærksomt blik på ernæringstilstanden, eller på de følger svær sygdom har på sexlivet.

Begge emner er da ellers hyggelige nok og ofte forbundet i det private liv. Men en undersøgelse beskrevet i en artikel i dette nummer af Sygeplejersken viser, at ernæring ikke er moderne blandt de 56 adspurgte læger, sygeplejersker og andet plejepersonale. På den infektionsmedicinske afdeling, hvor undersøgelsen er udført, har man gjort noget så sjældent som at angribe sagen kreativt og med humor. En række skæve og motiverende initiativer har set dagens lys, og konklusionen er, at mad kost, ernæring, eller hvad man nu foretrækker at kalde det, skal have opmærksomhed hver dag, året rundt, ikke blot ved festlige lejligheder.

Mht. sex hos borgere og patienter, som døjer med sygdom eller eftervirkninger af sygdom, trives det dobbelte tabu i bedste velgående. Det betyder, at borgeren ikke mener, at han kan eller bør tale om sex med sygeplejersken, og at sygeplejersken nødig vil krænke borgeren og derfor heller ikke bringer emnet på banen. En fastlåst situation, som uden et vågent øje på problematikken kan gøre et parforhold endnu mere belastet, end det måtte være i forvejen, når sygdom har hærget og plaget en ægtemand eller kone.

Hvorfor ikke tage Maslows behovspyramide for pålydende frem for at marinere sygeplejen i plusord om sanselig forståelse og autentiske møder med patienten. Det gode, autentiske møde kan netop handle om emner, som de nævnte.

Der har altid været sygepleje med høj prestige og sygepleje med lav prestige. Prøv selv at udarbejde en rangliste, det vil ikke være den store udfordring. Men mad og sex er så væsentlige områder for borgere og patienter, at der ikke er en undskyldning for det manglende engagement i hverken det ene eller det andet felt. Men det er områder, man kan springe over, uden at sygeplejerskens faglighed bliver klandret. For hvem har mødt en borger, som har sagt: ”Hun talte ikke med mig om, at jeg var underernæret.. eller ”hun indbød aldrig til en snak om vores intime liv efter min kones hjertesygdom.

Det er med andre ord ufarligt at lade være med at adressere det, der fylder i hverdagslivet og kan medvirke til øget sygelighed eller det modsatte.

Både i Sygeplejersken og i litteraturen er der dog hjælp at få, hvis der opstår interesse for at hjælpe patienter og borgere på disse områder.

Den nyudnævnte professor i sexologi, læge Christian Graugaard redigerede allerede i 2006 sammen med to andre antologien ”Krop, sygdom & seksualitet” hvor der er noget at hente indenfor de fleste sygdomme og tilstande, f.eks. tarmsygdom og seksualitet og lungesygdom og seksualitet. I 2002 skrev Joan Lindholm to artikler om kræft og seksualitet i Sygeplejersken,  hvor hun bl.a. introducerede PLISSIT modellen, der står for tilladelse, begrænset information, specifikke forslag, intensiv terapi  (Permission, Limited Information, Specific Suggestions og Intensive Therapy). Modellen kan ses som en tilgang til rådgivning af patienten om seksualitet.

På forsiden af Sygeplejersken hed det dengang for næsten 13 år siden: Kræftpatienters seksualitet usynlig i plejen. Du og dine kolleger bestemmer, om vi skal skrive sådan  i fremtiden.

Mere mad og sex tak.