Fra forsker til fag: Forskning er systematiseret nysgerrighed

Mette Spliid Ludvigsen er 50 år, bor i Hinnerup og er gift. Hun har to børn. Mette Spliid Ludvigsen er ansat som forskningssygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, Nyremedicinsk Afdeling.

Hvad fik dig til at forske?

”Nysgerrighed! Forskning er systematiseret nysgerrighed.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?

”Den teoretiske del giver et bud på, hvordan man kan forstå patientologibegrebet. Den empiriske del handler om patientrelationer under indlæggelse på hospital.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?

”Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (nu Health), Aarhus Universitet.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?

”Et stipendium fra universitetet dækkede lønnen for tre år. Fordi jeg ikke blev færdig med afhandlingen inden for de normerede tre år, måtte jeg færdiggøre arbejdet samtidig med et almindeligt fuldtidsjob.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?

”Ph.d.-afhandlingen er udgivet som en monografi med titlen ”Patient life: A qualitative study of informal relationships between hospitalised patients” (1). Dele af resultaterne er indarbejdet i et kapitel i ”Sygeplejebogen” 1, 4. udgave, som hedder ”Mødet og relationen mellem patienter” (2). Den udkom på Gads Forlag sidste år. I øjeblikket arbejder jeg på et andet lærebogskapitel, der hedder ”Patientologi”, det udkommer på Munksgaard næste år.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?

”Jeg håber, at sygeplejestuderende gennem læsning og refleksion over lærebogskapitlerne udvikler deres forståelse for patientologi, og hvad den indeholder. Desuden at de får øje på, hvilke tema¬er der har betydning for de interpersonelle relationer i patientkulturen under en sygehusindlæggelse. Dermed bidrager forskningen forhåbentlig til, at kommende sygeplejersker er rustet til at møde patienter med indlevelse, forståelse og imødekommenhed.”

Hvad forsker du i aktuelt?

”Min forskning handler om overgangsperioden fra barn til voksen set i lyset af de hospitalsrelaterede pleje- og behandlingstilbud i Danmark, hvor jeg er særligt interesseret i de ældste unge, dvs. når de er i voksen behandlingsregi. Jeg arbejder med primære og sekundære studier. I samarbejde med sygeplejersker på de nefrologiske afdelinger på hhv. Odense Universitetshospital og Rigshospitalet er jeg i gang med en spørgeskemaundersøgelse blandt unge nyretransplanterede. Dette primærstudie handler om de unges selvoplevede livskvalitet, symptomer og bivirkninger samt deres praksis med at tage immundæmpende medicin.

Endvidere er jeg sammen med to kollegaer på Aarhus Universitetshospital i færd med at gennemføre et andet primærstudie, hvor vi følger tre grupper 14-15-årige med hhv. cystisk fibrose, kronisk nyresygdom og medfødt hjertesygdom, indtil de er 19 år. Vi observerer deres konsultationer på sygehuset og gennemfører kvalitative interview tre gange i forløbet.

Jeg er involveret i PRANSIT, som er et skandinavisk/tysk forskningsnetværk, der arbejder med sekundære studier i form af metastudier med henblik på at udvikle viden om patienter og pårørendes overgange (på engelsk ”transition”) samt Meleis transitions theory.

Det første metastudie (dvs. en opsummering og sammenskrivning af eksisterende forskningsresultater fra primære studier), som netop er udgivet, belyser gen¬nem en metasyntese af kvalitativ forskning, hvordan unge med kroniske sygdomme oplever overflytningen fra børne- til voksenafdeling (3). Desuden har vi netop udgivet en metasyntese om patienters overflytninger på og mellem hospitaler (4).

Endelig samarbejder jeg med en svensk kollega om kvalitetsudvikling af dialysesygepleje med særligt fokus på den problemstilling, at patienter i dialyse ofte oplever problemer med overhydrering. Sidste år udgav vi en artikel, der foreslår en specifik nefrologisk sygeplejefaglig indikator i forhold til dialyse (5).

I øjeblikket arbejder vi videre med at kortlægge problemets omfang i Danmark samt at belyse dialysesygeplejerskers kliniske beslutningstagning forud for igangsætning af de enkelte dialysesessioner. Vi håber snart at kunne finde ressourcer til at validere et spørgeskema, der er oversat fra svensk, som kan anvendes til at screene og kortlægge, hvilke patienter der er i særlig risiko for at udvikle overhydrering.”

Litteratur

1. Ludvigsen MS. Patient life in hospital: A qualitative study of informal relationships between hospitalised patients [ph.d. -afhandling]. Aarhus: Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark; 2009.
2. Ludvigsen MS. Mødet og relationen mellem patienter. I: Hjortsø M, red. Sygeplejebogen. Sygeplejerske, patient, relation. 4. udgave ed. Kbh.: Gad; 2012. p. 361-76.
3. Fegran L, Hall EOC, Uhrenfeldt L, Aagaard H, Ludvigsen MS. Adolescents’ and young adults’ transition experiences when transferring from paediatric to adult care: A qualitative metasynthesis. Int J Nurs Stud. DOI: 2013. 10.1016/j.ijnurstu.2013.02.001.
4. Uhrenfeldt L, Aagaard H, Hall E, Ludvigsen MS, Fegran L, Meyer G. Patients’ experiences of hospital transfers: A qualitative metasynthesis. J Adv Nurs. DOI: 2013. 10.1111/jan.12134.
5. Lindberg M, Ludvigsen MS. Ultrafiltration rate as a nursing-sensitive quality indicator in haemodialysis. Int J Nurs Stud. 2012;49(10):1320-4.