Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker i nye roller

OPGAVEFLYTNING. Der findes endnu ikke en formaliseret uddannelse til ekspertsygeplejerske, men mange steder udfører sygeplejersker allerede de opgaver, der i andre lande udføres af ekspertsygeplejersker.

Sygeplejersken 2013 nr. 6, s. 28-29

Af:

Annette Hagerup, journalist

SY-2010-06-28a
Attribution 
Foto: Christoffer Regild 
En formaliseret uddannelse til ekspertsygeplejerske, som man f.eks. kender det fra det engelske sundhedsvæsen, har i flere år været debatteret i Danmark, men der er endnu ikke truffet politisk beslutning om at igangsætte uddannelsen. I stedet foregår der i forskellig grad lokal opgaveflytning fra læger til sygeplejersker. F.eks. på akutklinikker og akutmodtagelser, hvor behandlersygeplejersker på egen hånd tager sig af bl.a. småskader, lettere brud, forstuvninger, næseblødning m.m.

OECD: Indfør kliniske ekspertsygeplejersker

I sin nyligt offentliggjorte rapport ’OECD REVIEWS OF HEALTH CARE QUALITY: DENMARK’ anbefaler OECD, at Danmark indfører kliniske ekspert sygeplejersker. Det er nødvendigt i forbindelse med den danske udvikling mod højt specialiseret sundhedsvæsen, der forudsætter et styrket kommunalt sundhedsvæsen, lyder det blandt andet.

Læs hele rapporten på www.oecd.org

Kilde: OECD