Historisk: Øvelse gør mester

Tre sygeplejeelever på Rigshospitalet i 1950’erne øver sig i at nedlægge mavesonde på en dukke. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
 

DENGANG

Den første demonstrationsstue for sygeplejestuderende blev taget i brug i 1913 på Bispebjerg Hospital, og idéen kom fra den nyudnævnte forstanderinde Charlotte Munck. Hun var i 1909 netop vendt hjem fra New York med et diplom som statseksamineret sygeplejerske, og i en artikel i Tidsskrift for Sygepleje nr. 7/1910 introducerede hun sine visioner om, hvordan den danske sygeplejerskeuddannelse kunne forbedres efter amerikansk forbillede. Om datidens skill lab, som hun omtalte ”demonstrationsværelse”, skrev hun:

”Af andre Fordringer, der betinger en Skole, er et stort Demonstrationsværelse, hvor der ikke findes Borde og Bænke, men Senge og et lille Forraad af de Ting, man bruger i almindelig Sygepleje, og et Skolekøkken, hvor der kan læres Diætmadlavning.”

En af de første sygeplejeelever, som fik glæde af demonstrationsværelset på Bispebjerg Hospital, var Fanny Jespersen, som flittigt tog noter i sit kladdehæfte, der i dag befinder sig på Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Charlotte Munck gjorde opmærksom på, at sygeplejerskeuddannelsen i Danmark i starten af 1900-tallet var langt bagefter andre landes uddannelser som f.eks. i USA og England. Men hun var oppe imod en stand af mandlige læger og hospitalsadministratorer, som ikke kunne se nogen som helst idé i, at sygeplejersker skulle have en systematiseret planlagt uddannelse af tre års varighed.

Ikke desto mindre tog uddannelsen form, og demonstrationsstuerne blev en fast del af pensum. Eleverne skiftedes til at være patient og sygeplejerske og f.eks. øve sig i forflytninger og målinger af vitale værdier.

Som forstanderinde stod Charlotte Munck for at beskrive sygeplejen i procedurebøger for alle afdelinger, og uddannelsen på Bispebjerg Hospital blev bygget op som en kombination af teori og praktik. Uddannelsen skulle opdrage eleverne til disciplinerede, taktfulde og gode sygeplejersker.

Charlotte Munck blev i øvrigt Dansk Sygeplejeråds tredje formand, fra 1927-1932.

I 1944 bragte Tidsskrift for Sygepleje nr. 32 en artikel af instruktionssygeplejerske Inger Gøtzsche fra Rødkilde Højskoles demonstrationsstue, hvor sygeplejeelever kunne tage fem måneder af uddannelsen.

”Alle Eleverne faar Lov til at give en Kammerat en subcutan Injection, men kun efter omhyggelig Øvelse og kun under Opsyn. […] Naturligvis gaar der megen Hjertebanken forud, og lige fuldendt er det langtfra alt sammen. Men jeg synes alligevel, at Elevernes Frimodighed lover godt for, at Fremtidens Sygeplejersker ikke mere skal være slet saa bange for at tage deres Del af Undervisningen op.”

Udover at øve sig på hinanden brugte eleverne hjemmelavede dukker. I 1990 kom der en ny sygeplejerskeuddannelse, som betød, at eleverne overgik til at være studerende på SU. Praktiske færdigheder blev nedtonet i uddannelsesplaner og lærebøger. Nogle år senere blev uddannelsen evalueret, og i evalueringsrapporten fra 1996 blev det anbefalet, at basale færdigheder igen skulle optrænes på skolernes demonstrationsstuer under uddannelsens første år.

Blodtransfusion er temaet for øvelsen i skill lab på Metropol i november 2013. Foto: Søren Svendsen.
 

NU

I forbindelse med en ny national studieordning for sygeplejerskeuddannelsen, som bl.a. skulle bygge bro mellem teori og praksis og nedbringe frafaldet, dukkede begrebet ”skill lab” op. Øvelser i skill lab skulle styrke de studerendes færdigheder og handlekompetencer og give dem mulighed for at øve sig i et risikofrit miljø – uden tids- og præstationspres.

Evalueringer af undervisningen viser, at studerende i høj grad synes, at øvelse i faglige færdigheder giver dem større tryghed, når de skal arbejde som sygeplejersker i det virkelige liv.

Undervisere og studerende fra University College Lillebælt hjælper SimMan under et hjertetilfælde. Foto: Søren Holm. 

I dag øver studerende sig stadig på hinanden, men de
bruger også avancerede computerstyrede dukker som ”SimMan”, der kan simulere de fleste kropsreaktioner som f.eks. cyanose eller blodtryksfald og kan stemmestyres på afstand, så underviserne kan fokusere på mellemmenneskelige reaktioner i de studerendes møde med patienten.

På den måde kan de studerende træne hjertestop, som det ellers kan være svært at planlægge træning i.

Lektor på Institut for sygepleje på Professionshøjskolen Metropol, Hanne Selberg, mener, at nutidens skill labs har langt mere at byde på end tidligere tiders demonstrationsstuer.

”Udstyret er langt mere avanceret, og til forskel fra tidligere, hvor der var større vægt på at få demonstreret og øvet procedurer, ser vi undervisere først og fremmest vores rolle som facilitatorer. Vi skal hjælpe de studerende til bedre at kunne koble teori med praksis gennem case-baserede scenarier og refleksive læreprocesser,” siger hun.

Research: Gunilla Svensmark
Kilde: Tidsskrift for Sygepleje