Erfarne sygeplejerskers rolle i oplæring af nyansatte

I Rigshospitalets Hjertecenter har vi gennem flere år arbejdet med at forbedre og målrette oplæring af nyansatte sygeplejersker. Alle nyansatte skal have tilknyttet en erfaren sygeplejerske som klinisk makker, og oplæringen understøttes af et uddannelsesprogram. Udbyttet heraf er aldrig evalueret, derfor besluttede vi i foråret 2012 at evaluere indsatsen.

Resultaterne viser, at nyansatte sygeplejersker får tildelt en erfaren klinisk makker i 4-26 uger, afhængigt af afdelingens kompleksitet. Makkerskabet planlægges i tjenestetidsplanen. Makkerskabet har betydning for at skabe tryghed, sikre oplæring i speciale- og tekniske procedurer og indføre den nyansatte i afdelingens kultur og fællesskab.

Svarene viser, at de kliniske makkere tilrettelægger den daglige oplæring med afsæt i patientgrundlag, fremmøde og de nyansattes forudsætninger. De fremhæver det vigtige ved, at den nyansatte introduceres til alle patientforløb. Det tyder på, at makkerne foretager pædagogiske overvejelser, når de udvælger læringstemaer, skaber progression i læring og tager hensyn til de nyansattes læringsforudsætninger.

De kliniske makkere benytter de ekstra ressourcer under oplæringstiden til at skabe rum for læring. De beskytter de nyansatte mod den uforudsigelige og stressende hverdag (1), som de erfarne sygeplejersker selv befinder sig i ved at lade de nyansatte forholde sig til få ting ad gangen.

Evalueringen viser, at en del kliniske makkere ikke anvender uddannelsesprogrammet. De savner introduktion til indhold, anvendelsesmuligheder og den anbefalede litteratur for at kunne integrere det i deres praksis som klinisk makker. Undersøgelsen tyder også på, at de kliniske makkere i højere grad har rettet fokus mod, hvad der skal læres, end på, hvordan det kan læres. De pædagogiske metoder, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet, inddrages tilsyneladende ikke.
Det er forskelligt, hvordan kliniske makkere introduceres til funktionen.

Der findes en lokal beskrivelse, men der er ikke en formel introduktion til rollen, så denne beskrivelse er formentlig ukendt for de fleste. Det giver mulighed for forskellig tolkning af rollen. Uklarheden kan få den konsekvens, at de kliniske makkere må bruge deres egen uddannelse og erfaring som referenceramme.

Risikoen ved dette kan være, at oplæringen kommer til at forme sig efter ”vi plejer-princippet”, hvor der kan forekomme en ureflekteret efterligning af den kliniske makker. Pædagogisk uddannelse kunne give de kliniske makkere et grundlag for at opnå overblik over uddannelsesprogrammet og anvende varierede metoder. Derved kunne de bidrage til at udvikle læringsmiljøet, da uddannelse og ressourcer har betydning for de kliniske makkeres succes (2).

Undersøgelsen viser et behov for, at den værdifulde indsats, som kliniske makkere udøver, bliver påskønnet og udviklet. Endvidere bør ansvarsområdet være kendt og organiseret, så der er mulighed for faglig sparring.

Artiklen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er udarbejdet med udgangspunkt i Hjertecentrets formål for uddannelsesprogrammer og klinisk makkerfunktion. Spørgeskemaerne indeholdt lukkede, strukturerede spørgsmål suppleret med åbne spørgsmål for at få indblik i mere komplekse sammenhænge.

De kliniske makkere beskrev eksempler fra praksis, der tydeliggjorde deres planlægning og overvejelser. Der indgik 22 kliniske makkere og 20 nyansatte sygeplejersker i undersøgelsen. Besvarelserne fra de åbne spørgsmål blev ordret nedskrevet. Herefter blev besvarelserne kondenseret, tematiseret og efterfølgende fortolket (3).

Litteratur

1. Harrison-White K & Simons J. Preceptorship: insuring the best possible start for new nurses. Nursing children and young people. 2012;25(1):24-7.
2. Mc Cormack B, Slater P. An evaluation of the role of the clinical education facilitator. Journal of Clinical Nursing 2006;15:135-144.
3. Kvale S. Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag; 2009.