Uddannelsesforløb øger nyuddannede sygeplejerskers kliniske kompetencer

Rekrutteringsgrundlaget for sygeplejersker til Endokrinologisk sengeafsnit M1 består overvejende af nyuddannede sygeplejersker, som skal mestre brede, kliniske kompetencer i forhold til behandling og pleje af patienter med forskellige problemstillinger. De teoretiske kompetencer hos nyuddannede sygeplejersker er på et højt niveau, mens de kliniske kompetencer ofte er mangelfulde, og sygeplejerskerne bliver usikre på deres kliniske færdigheder.

Sammenhængen mellem teori og praksis er nødvendig, når sundhedsvæsenet møder de krav, som patienter, pårørende og kolleger stiller til pleje og behandling (1,2). Det er baggrunden for etablering af toårige uddannelsesstillinger ved Endokrinologisk afdeling M, OUH.

Uddannelsesforløbet

Sygeplejersken ansættes i sengeafsnit M1, hvor den største del af praksisuddannelsen foregår. Sygeplejersken er sammen med mentor og kontaktperson. Forløbet består af praktisk, klinisk arbejde og introduktion til den bærende idé bag stillingen: At udvikle kliniske kompetencer, at højne niveauet på sygeplejen og øge arbejdsglæden på afdelingen. Der er indlagt tre studiebesøg af to ugers varighed i afdelingens ambulatorium.

I uddannelsesperioden er der teoretisk undervisning og obligatoriske kurser som lejring og forflytningskursus samt hjertestopkursus. Sygeplejersken arbejder med portfolio, og uddannelsesforløbet afsluttes med en skriftlig opgave. Portfolioen bruges som et arbejdsredskab til drøftelser med mentor og øvrige kolleger. 

Den skriftlige opgave

Der er afsat en uge til udarbejdelse af opgaven. Problemstillingen skal have et sygeplejefagligt fokus, vejledning er obligatorisk, og problemformuleringen skal godkendes.

Formålet er, at sygeplejersken kan fordybe sig i en sygeplejefaglig problemstilling og kan anvende teori og resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i analyse og besvarelse af problemformuleringen. Efter to års klinisk-teoretisk uddannelse skal de akademiske kompetencer som litteratursøgning, kritisk læsning og analyse igen i spil.

Resultater

Resultaterne bygger på data i form af ansættelser og frafald i en femårig periode, udtalelser fra sygeplejerskerne samt resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

33 sygeplejersker er siden 2009 ansat i toårige uddannelsesstillinger. Otte er ophørt pga. flytning til anden by, andet job og sygdom. 13 har gennemført uddannelsesforløbet og er stadig ansat. 12 er p.t. i gang med et uddannelsesforløb.

Sygeplejerskerne udvikler og styrker deres kliniske kompetencer, og studieophold i ambulatoriets klinikker gør en forskel:
”Opholdene i klinikkerne har for mig betydet rigtig meget! Det har betydet meget at kunne observere og tale med de meget erfarne sygeplejersker.”

Det er vigtigt at arbejde med en mentor-mentee-relation:
”Mentor i sengeafsnittet har især i starten været et stort plus. En, man vidste, ville hjælpe en, og en, man kunne vende de ting med, der var svære.”

Mentor skaber ro og overblik for den nyansatte kollega.

Den afsluttende opgave fremmer brug af akademiske kompetencer, som er væsentlige at medtænke i en evidensbaseret sygeplejepraksis:
”Jeg var glad for at skrive opgaven, det har været spændende, og det har ”tvunget” mig til at øve, hvordan jeg søger viden i databaser mv.”

Vores erfaring er, at sygeplejerskerne efter to år står fagligt stærkere og argumenterer for problemstillinger med afsæt i evidensgrundlaget, patientens præferencer, kontekst og den kliniske ekspertise, som danner afsæt for klinisk beslutningstagning (3).

Litteratur

1. Messmer PR, Turkel MC. Magnetism and the nursing workforce. Annu rev nurs res 2010;28:233-52.
2. Nyland AH, Lillevang AS. Erfaringer med etablering af toårige uddannelsesstillinger. Intern rapport, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital 2014.
3. Nyland AH, Kirketerp G. Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken 2007;(9):52-5.