Hos os er der ikke forskel på mor og far

Sygeplejerske Marianne Nielsen og folkeskolelærer Esben Petersen ser det som en fælles opgave at få arbejde og familieliv til at hænge sammen.Foto: Helene Bagger.

”Min mand er lidt skuffet over ikke at blive ”nurset”, når han er syg,” siger sygeplejerske Marianne Nielsen med smil i stemmen.
”Men bortset fra det har vi begge stor glæde af hinandens faglige baggrund.”

Marianne Nielsen er gift med Esben Petersen, som er folkeskolelærer. Selv om indholdet i deres arbejdsliv er forskelligt, er rammerne ens, mener Marianne Nielsen.

”Vi er på samme niveau rent uddannelsesmæssigt. Vi har samme forhold til vores chefer. Vi har nogenlunde samme antal kolleger og arbejder begge i teams. Samtidig er vi begge to offentligt ansatte og ved, hvad det kan indebære af frustrationer. Så vi kan nemt sætte os ind i den andens opgaver eller problematikker og derfor hjælpe hinanden.”

Samme indstilling

De to mødte hinanden gennem en fælles veninde, da Marianne Nielsen var 19 år. Selvom de var unge, tog de begge forholdet seriøst.
Lige netop den samme tilgang til tilværelsen mener den 30-årige sygeplejerske har ført dem hertil, hvor de er i dag. Gift og med to børn på hhv. to måneder og tre år.

”Vi har altid været nogenlunde samme sted og har kunnet følges ad med det, vi ville. Når der har været noget, som den ene ikke har befundet sig godt i, har der altid været plads til at sige fra og tale sammen om det.”

Faglig sparring

Fagligt har de meget at give hinanden, fordi begge faggrupper har et ben i både den akademiske og praktiske lejr. I begge fag er det vigtigt at have øje for nuancerne, at kunne reflektere og analysere, forklarer Marianne Nielsen, der ser det som en stor fordel, at de fagligt kan supplere hinanden:

”Igennem mit arbejde har jeg nok fået en mere undersøgende tilgang til problemstillinger, hvor han har en mere pædagogisk og udglattende tilgang, fordi han i sit arbejde er vant til at nedtrappe konflikter.”

”Hvis jeg f.eks. er kommet lidt ud ad en tangent, er Esben god til at hive mig tilbage og give nogle andre perspektiver på det, jeg er kørt i selvsving over. Omvendt er jeg måske god til at stille Esben nogle uddybende og afklarende spørgsmål. På den måde opnår vi et lidt mere nuanceret billede på de ting, der fylder meget.

Fælles om det nære

At få børn var en fælles beslutning. Derfor er det også noget, de begge gerne vil være fælles om og tage del i.

”Vores lille familie betyder rigtig meget for os begge to. Mere end arbejdet. Herhjemme er der ikke forskel på mor og far. Det er den største selvfølge for os begge, at vi er lige meget forældre, og at vores børn har en lige så stærk tilknytning til deres far som til deres mor,” siger Marianne Nielsen.

 Hun er godt tilfreds med, hvordan de har indrettet det. Det giver ro og stabilitet i familien, at de begge har et arbejde, der gør det muligt at være meget hjemme, og at der er plads til ferier, afspadsering og lang barselsorlov.

De slipper for mange konflikter, når den ene ikke skal argumentere for at bruge meget tid med familien, mens den anden vil til tops i sin karriere, mener hun.

”Hvis der endelig er noget, vi har forhandlet om, er det, at vi begge rigtig gerne vil være hjemme på barsel. Der har jeg måttet give plads til, at han også kan få lang barsel.”