Nyt medicineringssystem inddrager patienterne

Dispensering og administration af medicin er en ressourcekrævende proces under indlæggelse og ved udskrivelse, og i forbindelse med sektorovergang er der gjort mange tiltag for at reducere antallet af medicineringsfejl, men kun enkelte er i drift. Et af de områder i sundhedsvæsnet, hvor der er flest uudnyttede ressourcer, er hos patienterne og deres pårørende.

Patientrollen er under forandring, og fokus i nutidens og fremtidens sundhedsvæsen er ”patient empowerment” (1). Tiden synes at være moden til at nytænke et omkostningsneutralt og patientsikkert medicineringssystem med patienten i centrum.
I slutningen af 1990’erne startede man i Storbritannien en tilsvarende forandringsproces, hvilket resulterede i medicineringssystemet ”One Stop Dispensing” (OSD) (2,3). Navnet OSD refererer til den praksis, hvor udleveringen af medicin, fra indlæggelse til udskrivelse, udføres i én proces (3).

Alle patienter i Storbritannien opfordres til at medbringe og anvende egen medicin ved indlæggelse, og ambulancepersonale er uddannet i at medbringe patienters medicin ved akutindlæggelse, også kendt som ”green bag”-ordningen (4).

Farmaceuten optager en medicinanamnese på hospitalet og gennemgår kvaliteten af patientmedicinen. Mangler patienten noget af den faste medicin eller startes ny behandling, udleveres denne af sygehusapoteket til 28-dages behandling eller i anden passende pakningsstørrelse. Al medicin udleveres i original emballage og opbevares aflåst på sengestuen under indlæggelsen (2,3). Patienterne er ved indlæggelse altid selvadministrerende, såfremt det er muligt og forsvarligt, ellers får patienterne hjælp til medicineringen af plejepersonalet direkte på sengestuen. Ved udskrivelse følger al medicin fra den aflåste medicinboks patienten, og der medgives typisk medicin til 14-21 dage (2,3).

Hvidovre Hospital og Region Hovedstadens Apotek har i samarbejde igangsat en pilotafprøvning af One-Stop Dispensing. Vi rapporterer her data fra den første pilotafprøvning omhandlende den praktiske håndtering af patientmedicin og dens opbevaring. 
 

Metode og materialer

Til opbevaring af medicinen på sengestuen blev Hospitalets sengeborde modificeret med et hængelåsbeslag og en programmerbar hængelås 1500 EDBX (Master Lock, Milwaukee, USA). Alle låse blev programmeret med en universalkode og en individuel gæstekode. Afdelingspersonalet og teknisk tjeneste fik udleveret universalkoden, mens patienterne fik udleveret gæstekoden, se boks 1.

63 patienter indlagt på Amputations-enheden, Hvidovre Hospital, i perioden april 2013 til september 2013 blev bedt om at medbringe/fremskaffe egen medicin i original emballage og anvende denne under indlæggelsen.

Alle patienter var over 18 år, og skriftligt samtykke blev udfyldt. Inden indlæggelsen havde en sygeplejerske eller afdelingslæge vurderet patienten egnet til selvdispensering og selvadministration i henhold til regionale medicinvejledninger.

Patientmedicinens kvalitet blev vurderet af en farmakonom/farmaceut efter kriterierne beskrevet i Nielsen et al. 2013 (5), og en sekundær medicinanamnese blev optaget af en farmaceut. Ved uoverensstemmelser mellem Elektronisk Patientmedicinprofil (EPM) og den sekundære medicinanamnese blev medicinafstemning udført af en afdelingslæge.

Manglede patienterne fast receptpligtig medicin, blev medicinen opbrugt, eller blev ny behandling opstartet, blev medicinen udleveret af sygehusapoteket i original emballage i en passende pakningsstørrelse. Patienterne fik ved enhver medicinændring udleveret en ny medicinliste, de modtog mundtlig information og fik opdateret medicinen i sengebordet. Ved udskrivelsen blev altid medgivet aktuel medicin i original emballage til mindst 10 dage.
 

Resultater

46 ud af 63 patienter var ved indlæggelsen i behandling med sammenlagt 273 receptpligtige lægemidler, hvoraf 196 blev tilvejebragt (72 pct.). 9 pct. (n = 4) blev indlagt subakut og inkluderet via ambulatoriet. Alle subakutte patienter medbragte al aktuel medicin ved indlæggelsen. 44 pct. (n = 20) tilvejebragte al aktuel medicin til afdelingen, og samlet kunne 72 pct. (n = 33) tilvejebringe noget eller al aktuel medicin. 15 pct. (n = 7) fik suppleret egen faste frembragte medicin med et lægemiddel fra sygehusapoteket, mens 13 pct. (n = 6) blev suppleret med mere end et lægemiddel. 52 pct. (n = 24) tilvejebragte egen medicin inden 24 timer, efter 48 timer var dette øget til 65 pct. (n = 30), og efter 96 timer havde alle patienter (n = 33) fremskaffet medicinen. 17 pct. (n = 8) medbragte i alt 17 uaktuelle ordinationer, som blev destrueret efter aftale.

De hyppigste medbragte lægemidler forekom i ATC-gruppe: Hjerte og kredsløb (C) 34 pct., fordøjelsesorganer og stofskiftet (A) 26 pct., blod og bloddannende organer (B) 11 pct., nervesystemet (N) 10 pct. og respirationsorganer (R) 7 pct.
(ATC = anatomisk terapeutisk kemisk klassifikation, der bruges til at inddele lægemidler i forskellige grupper).

Kvaliteten af patientmedicinen var overordnet i acceptabel stand (190 lægemidler (97 pct.)) og blev anvendt under indlæggelsen. Seks (3 pct.) af de fremskaffede lægemidlers udløbsdato var overskredet, eller medicinen var sammenblandet.
69 ud af de 196 (35 pct.) tilvejebragte lægemidler blev opbrugt under indlæggelsen, og sygehusapoteket supplerede dem. I gennemsnit blev foretaget 2,7 ændring i patienternes medicin under indlæggelsen. Ændringer indbefattede ordination af standardpakker, justering af fast medicin, ordination af ny medicin og seponering af medicin.

Overordnet fungerede sengeborde, låse og medicinbakker i projektperioden efter hensigten.

Patienter og hospitalspersonale kan anvende de forudprogrammerede låse efter en kort introduktion, og patienterne foretrak at have tilgang til deres medicin fra sengen. Sengebordet fungerer ideelt som opbevaringsenhed til patientmedicinen, og personalet skal ikke tømme bordet, hvis patienter flytter stue internt eller flytter afdeling.
 

Diskussion

De to vigtigste resultater af denne undersøgelse var:

1. Ved en simpel og billig modificering af de nuværende sengeborde er der fundet en løsning, som muliggør afprøvning af OSD på flere patientniveauer. Prisen er ca. 150 kr. pr. sengebord. Løsningen imødegår kravene til opbevaring af patientmedicin under aflåste og hygiejniske forhold.
2. Elektive og subakutte patienter formår at medbringe egen medicin ved indlæggelsen. Derudover peger de foreløbige resultater i retning af, at størstedelen af de akut indlagte patienter medbringer eller har mulighed for at få bragt medicin til afdelingen indenfor få døgn.

Ved en eventuel udrulning af OSD tænkes det givtigt med en dansk løsning svarende til ”green bag”-ordningen (4), så al patientmedicin medbringes straks ved akut indlæggelse.

Anvendelse af patientmedicin medfører fordele og ulemper. Først og fremmest kan den medbragte patientmedicin medvirke til en mere nøjagtig medicinanamnese, reducere forsinkelser i administration og reducere behovet for analog substitution. Patienterne kan blive uddannet i anvendelsen af egen medicin, og metoden giver anledning til oprydning i ikke aktuelle ordinationer.

Anvendelsen af patientmedicin kræver personale med ressourcer og kompetencer til håndtering. En ulempe kan være, at plejepersonalet ikke er kendt med medicinen, og at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at redegøre for patientmedicinens opbevaringshistorik.

Konklusion
Vi fandt, at det er muligt for patienterne at medbringe eller fremskaffe størstedelen af egen medicin, og at kvaliteten af denne overordnet var i en stand, der tillader anvendelse under indlæggelsen. Det er praktisk muligt at afprøve OSD på en dansk sengeafdeling ved at anvende sengebordet som opbevaringsenhed til medicinen efter en simpel og billig modificering, og vi anbefaler, at metoden afprøves i et større studie. OSD fase 2 er igangsat på Amager-Hvidovre Hospitaler fra maj 2014 til oktober 2015.

Morten Baltzer Andersen, farmaceut, Region Hovedstadens Apotek, Hvidovre Hospital; morten.baltzer.andersen@regionh.dk
Sisse Skyhøj Olsen, sygeplejerske, Ortopædkirurgisk afdeling 317, Hvidovre Hospital
Klaus Kirketerp-Møller, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling 317, Hvidovre Hospital
Helle Mcnulty, farmaceut, chef for Klinisk Farmaceutisk Service, Region Hovedstadens Apotek, Herlev

Litteratur

1. Region Hovedstaden. Patient Empowerment i Region hovedstaden 2012: København. Koncern Plan, Udvikling, Kvalitet; 2012. www.regionh.dk  >  uddannelse  >  patient empowerment  > publikationer  > Patient Empowerment i Region Hovedstaden  2012
2. The Audit Commission for Local Authorities and the National Health. A spoonful of sugar – medicines management in NHS hospitals. The Audit Commission; 2001.
3. Hospital Pharmacists Group. One-stop dispensing, use of patients’ own drugs and self-administration schemes. Hosp Pharm. 2002(9):81-6.
4. National Prescribing Center (NPC). One-Stop Dispensing and re-use of patient own drugs – Supplementary Informations: Liverpool, Calderdale and Huddersfield Foundations Hospitals NHS Trust; 2008. 
5. Nielsen TRH, Joergensen MG, Honoré SE a. PH. The quantity and quality of patients’ own medicines brought to hospital during admission. Eur J Hosp Pharm Sci Pract. 4. januar 2012;19(2):164.