På job: Patienterne står selv for hele dialysen

 Dialyseafsnittet har aldrig svært ved at få deres patienter til at komme oftere i dialyse, hvis der er brug for det, det kræver bare, at man giver patienterne en god begrundelse for at komme oftere, mener Lone Peick. Foto: Christoffer Regild.

 Alle patienter, som bliver henvist til dialyseafsnit P-LC på Frederiksberg Hospital, starter deres forløb med en indledende samtale hos sygeplejerske Lone Peick. Her bliver de spurgt: ”Hvad vil du med dit liv?”

Rafika Moaddine klarer selv sin dialyse.

”Vi fortæller dem, at vi vil hjælpe dem til at få en hverdag med dialyse. En hverdag, som ligner de drømme, de havde, inden de blev afhængige af dialyse,” fortæller Lone Peick, som har arbejdet i hæmodialysespecialet i 34 år og er ansvarlig for dialyseafsnittets tre forskellige uddannelsesprogrammer til patienter.

Afsnittet tilbyder tre måder at være i dialyse på: Limited Care, Self Care og Hjemmedialyse, alt efter hvor meget medansvar man som patient vil tage for egen behandling. Filosofien i afsnittet er, at patienterne kan lære at klare sig selv.

”Mange sygeplejersker kan ikke engang lappe deres egen cykel, så hvorfor skulle de være bedre til at betjene en dialysemaskine end en patient, som måske er uddannet ingeniør?” spørger Lone Peick og forklarer, at det handler om empowerment. Ikke blot af patienterne, men også af sygeplejerskerne.

Erik Friis Møller har sin faste rutine. Efter dialyse er det tid til en smøg, men de sædvanlige cigaretter er for nylig blevet skiftet ud med en e-cigaret.

”Vi falder selv i vandet hele tiden og kommer til at hjælpe patienterne med noget, som de lige så godt kan klare selv. Eller vi bliver for ivrige og kommer med forslag uden at vente på, at patienten er parat,” siger Lone Peick og strækker armene frem med strittende fingre for at demonstrere, hvilken virkning sygeplejerskerne nogle gange har på patienterne.

Hovedparten af sygeplejerskernes arbejde i afdelingen består i at snakke, som hun selv udtrykker det.
”Vi underviser og snakker med patienterne. Vi tager blodprøver og hjælper med at finde nye stikkesteder.”

”Dialyse er mit arbejde”

Alle patienter har deres faste dialysepladser. I en af stolene sidder Erik Friis Møller, som selv står for alt omkring sin dialyse.
”Det er kun lægerne, der siger, at vi er syge, men det skal de ikke have lov at bestemme,” siger Erik Friis Møller og får sin nabopatient Rafika Moaddine og sygeplejerske Lone Peick til at trække på smilebåndet.

”At være i dialyse er mit arbejde, og når jeg går herfra, har jeg fri og kan gøre det samme som alle andre mennesker, ” forklarer han.

Ifølge Lone Peick er Erik Friis Møller faktisk en Self Care-patient, fordi han kan klare alt selv. Men fordi han vælger kun at komme i afsnittets åbningstid, hvor der er personale til stede, hører han til Limited Care.

”Det er noget, jeg har aftalt med mine børn, fordi de er urolige for, om der skal ske mig noget,” fortæller Erik Friis Møller, som har været gennem flere nyretransplantationer siden sin ungdom, men nu foretrækker dialyse og har fravalgt flere transplantationer.

De andre Limited Care-patienter står for 75 pct. af hele dialysen. Man gør selv sin stol og maskine klar om morgenen, betjener maskinen og rengør den efter brug. Men man får hjælp til at starte dialysekateter og stikke sig selv i fistlen, hvis man ønsker det.
Self Care-patienter kan komme i afdelingen på alle tider af døgnet og låse sig ind med et dørkort. Den sidste patientkategori i afdelingen, Hjemmehæmo, er også Self Care-patienter, som dialyserer sig selv derhjemme og kun kommer i afdelingen til kontrol.​