Sygeplejersken
Studerende i praksis: Det er okay at have følelser med i sygeplejen
En sygeplejestuderende bliver meget berørt, da hun skal tage afsked med en patient. En kollega signalerer, at det klart er for meget. Den sygeplejestuderende finder senere ud af, at hun er uenig. Følelser er i orden, når man kommunikerer med en patient, mener hun.
Sygeplejersken 2014 nr. 13, s. 8
Af:
Sidsel Kjær, sygeplejestuderende, modul 8
På mit første praktiksted på modul 4 mødte jeg mine første patienter. Det var følsomt for mig at skulle møde patienter. Især for første gang og at tage afsked med dem senere. Særligt blev jeg rørt ved afskeden med én patient. En patient, jeg havde været ved over længere tid, som havde lært mig en masse om sygepleje, og som ville være min patient til eksamen. Jeg så mere og mere patienten som et menneske, ikke bare min patient.
Min sidste dag på praktikpladsen i Odense var også afskedsdag med patienten. Jeg havde på forhånd tænkt over, hvad, hvor og hvornår jeg ville tage afsked.
”Tak! Du har lært mig så meget,” sagde jeg til patienten, mens vi sad på stuen ved vinduet og kiggede hinanden i øjnene. ”Jeg vil aldrig glemme dig! Du bliver en god sygeplejerske,” svarede patienten med tårer ned ad kinderne – og kort tid efter også ned ad mine. Vi holdt hinanden lidt i hånden, som vi havde gjort en del gange i løbet af vores kendskab.
”Du skal ikke tage det så tungt,” sagde min kollega, da jeg fortalte om afskeden. Jeg fornemmede samtidig en stærk undertone af, at kollegaen syntes, det var en uprofessionel adfærd bedømt ud fra hendes verbale og nonverbale kommunikation.
Ved slutningen af modul 7 på sygeplejestudiet forstår jeg nu, at jeg allerede dengang på modul 4 havde didaktiske overvejelser om kommunikation og egne følelser med i min rolle som professionel og sygeplejestuderende. Min refleksion omkring netop denne situation fandt sted, da jeg læste K.E. Løgstrups ord i Kari Martinsens ”Øjet og kaldet”: ”Uden følelse, ingen forståelse. Al forståelse, al tænkning er anvist på følelsen.”
Kari Martinsen skriver herefter, at det at være professionel ikke står i modsætning til at have en følsom kommunikation med patienten. Det ville jeg ønske, at jeg kunne fortælle min tidligere kollega på praktikstedet.
I dag kan jeg stadig få lidt våde øjne og samtidig smile over den gode relation, og det er faktisk helt okay.
Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.