Sygeplejersken
Yngre sygeplejersker vælger lærere som partner
PARTNERVALG. Sygeplejersker danner oftest par med folkeskolelærere og pædagoger, der har overhalet læger og sundhedspersonale som typiske partnere, viser nye tal. Især den yngre generation af sygeplejersker vælger partner med samme indkomst og uddannelseslængde, vurderer kønsforsker.
Sygeplejersken 2014 nr. 13, s. 18-19
Af:
Miriam Lykke Schultz, journalist
Mange forskellige faggrupper danner par med sygeplejersker. De er bl.a. i parforhold med politibetjente, mekanikere og ledere.
Det er dog især folkeskolelærere og pædagoger, der hyppigst danner par med en sygeplejerske. Selv om der er tale om meget små udsving, viser en ny særopgørelse over 44.457 sygeplejersker i forhold, som Sygeplejersken har fået lavet af Danmarks Statistik, at disse to faggrupper har overhalet læger som det typiske partnervalg for sygeplejersker.
”Sygeplejersker i forhold” er defineret som sygeplejersker, der har en partner, dvs. enten er gift, i registreret partnerskab eller er i et samlevende/samboende parforhold, dvs. som bor på den samme adresse.
De nye tal viser nemlig, at hver 11. sygeplejerske har en partner, som arbejder med undervisning eller pædagogik. Det overgår læger og sundhedspersonale, som kun 6 pct. af sygeplejerskerne finder sammen med.
En lignende undersøgelse fra 2008, foretaget af Danmarks Statistik og Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling, viste, at lægerne på det tidspunkt var den faggruppe, som sygeplejersker oftest dannede par med.
Færre læger at tage af
At læger tilsyneladende ikke længere er det foretrukne partnervalg for sygeplejersker, kan der være flere forklaringer på.
Den klassiske kombination med læge-sygeplejerske er udfordret, mener arbejdsmarkeds- og kønsforsker Karen Sjørup.
”Vi ser en tendens til, at særligt den yngre generation af sygeplejersker har hævet sig op over hjælpeprofessionsrollen og fået en større bevidsthed om deres professionalitet og værd på arbejdsmarkedet. Det har betydning for, hvem de danner par med,” siger Karen Sjørup, der står bag undersøgelsen ”Køn og kultur i organisationer – med den medicinske praksis som eksempel”.
En anden forklaring kan være, at der er færre mandlige læger at vælge mellem, vurderer hun.
”Der er kommet flere kvinder i lægefaget, og det har i højere grad givet dem muligheden for at danne par med andre læger, hvilket en stor del af dem foretrækker,” forklarer Karen Sjørup på baggrund af sin undersøgelse.
Socialt og økonomisk uafhængig
Set i et historisk perspektiv, har parforholdets sammenhængskraft også ændret sig. Tidligere så kvinden det attraktive i en mand med en god stabil forsørgelse. Men den forsørgelse er hun ikke afhængig af i dag, hvor kvinden er mere ligestillet med manden. En tendens, der også ser ud til at spille ind på de kvindelige sygeplejerskers valg af partner, forklarer kønsforskeren.
”Eftersom sygeplejerskers individualitet ser ud til at være styrket, er der ikke længere den samme prestige i at danne par med en mand i en autoritetsstilling.”
Og det er positivt, mener Karen Sjørup.
”Det betyder, at sygeplejerskernes parforhold bevæger sig i retning af det moderne idealforhold – det rene forhold, hvor man ikke er socialt og økonomisk afhængig af hinanden, men i stedet har fokus på, om man oplever sine behov, følelser og værdier tilfredsstillet.”
(Klik på billedet for at se det i et større format)
Lige børn leger bedst
Det er en myte, at modsætninger mødes, når det drejer sig om kærlighed og parforhold. Undersøgelser viser faktisk det modsatte, forklarer psykolog og ekstern lektor på Aarhus Universitet, Asger Neumann.
”De fleste vellykkede forhold opstår mellem mennesker, som har nogenlunde ens baggrund, uddannelse og social status,” siger Asger Neumann, der arbejder som parterapeut og desuden superviserer sygeplejersker og læger.
Han mener, at lige netop den faglige ligestilling mellem sygeplejersker og f.eks. folkeskolelærere er årsag til, at de to faggrupper er et godt match.
”Det er to mellemlange uddannelser med nogenlunde lige arbejdsvilkår, lønninger og værdier. Det giver en stor grad af symmetri i forholdet, og dermed også en god konsensus i relationen til at have ligeværdige forhandlinger om, hvordan tilværelsen skal indrettes.”
At begge parter rent økonomisk kan byde ind med ca. lige meget, spiller f.eks. en væsentlig rolle i forhold til at forhandle familie- og livsvilkår på plads. Det kan være krav om, at der skal prioriteres familieliv, at der er frihed til egne interesser, og at der skal vægtes tid og intimitet med hinanden.
”Fordi begge fag har status som lige vigtige, kan den ene part ikke bruge vigtigheden af sit arbejde som noget, der kan disciplinere den anden. Ingen af dem kan argumentere for, at vi må stryge dagsordenen af hensyn til arbejdet,” siger han.
Dit og mit og vores
Den radikale samfundsmæssige forandring har også givet sygeplejersker mulighed for at stille krav, og det har indflydelse på valget af partner, mener Asger Neumann.
Sygeplejersker vil have en partner, der er i stand til at kommunikere og snakke følelser, vurderer han.
Derfor mener han, at den moderne sygeplejerske trives godt med en partner, der er vant til at afklare tingene i dialog. Her er lærerne et godt bud.
”Begge faggrupper har kommunikation og den fælles overenskomst som bærende værdier. Det gør dem lidt bedre end andre faggrupper til at forventningsafklare og få skabt en balance mellem dit, mit og vores.”
Alt sammen noget, som skaber bedre betingelser for parforholdets holdbarhed og trivsel, mener han.