5 faglige minutter: En amerikansk hospitalsdirektør på charterferie

​

Min gamle, altid observante faster Else er indlagt med hjerteproblemer, men har det fint og bruger ventetiden på at studere hverdagens rutiner. Hun er fascineret af punktligheden og drister sig til at spørge sin tildelte sygeplejestuderende Camilla, om det bygger på en bestemt ledelsesmåde.

Det ved Camilla ikke, men vil selvfølgelig straks undersøge det. Efter lidt spørgen og litteratursøgning kommer hun tilbage og kan stolt afsløre, at der er tale om lean.
”Hvad er det?” vil faster vide.

På sidste modul er Camilla blevet undervist i ”narrativets visuelle og kurative potentiale” og griber muligheden for at afprøve teorien i praksis og starter: ”Engang for mange år siden tog en amerikansk hospitalsdirektør på charterferie til Japan. En af udflugterne var en guidet tur på en Toyota-fabrik. Her så han, hvordan karosserierne kørte ind på samlebånd, hvordan alle medarbejdere kendte deres plads og ud fra guidelines fik monteret en sammenhængende og accelerationsduelig bil. Han fik den epokegørende idé at overføre konceptet til sundhedsvæsenet og kaldte det lean.”

Camilla fortsætter eftertænksomt: ”Tænk, at han har stået der på fabrikken, måske lukket sine øjne og forestillet sig, hvordan patienter kommer rullende ind, enhver sundhedsprofessionel kender sin plads, triagerer, screener og monitorerer efter nyeste, evidensbaserede kliniske retningslinjer.”

”Godt tænkt at se hospitalet som et reparationsværksted,” funderer faster Else. ”Den idé havde jeg aldrig fostret,” og rundet af liberale aner fortsætter hun: ”Og så kan der stille og roligt skrues op for hastigheden på samlebåndet – genialt.”

Heldigvis fandt de intet abnormt ved hjertet. Men hjemme igen rumsterer Camillas fortælling om lean fortsat hos faster: ”Måske jeg skulle udskifte min Fiat med en Toyota?” og ”Tænk, om hospitalsdirektøren havde valgt turen til Fukushima-atomkraftværket, så havde sundhedsvæsenet i dag været truet af nedsmeltning – grufuldt.”

Faster Else kommer på besøg i sin nye Toyota og vil vide, om min skole også bruger lean. Jeg kan fortælle faster, at nok er vi glade for effektivitet, men som jeg forstår det, så har vi vores helt egen ledelsesfilosofi: en hårfin balance mellem styring og ledelse i et anerkendende samspil.

”Anerkendende samspil, hvordan kommer det til udtryk? Er det ligesom, når jeg roser min kæreste for et godt stykke arbejde?” spørger faster interesseret.

Nu er det længe siden, faster har været på arbejdsmarkedet, så jeg må lige opdatere hende på, hvor travlt nutidens ledere har; det med at rose er en tidsrøver og desuden bare luftige ord. I dag er anerkendelse heldigvis meget mere konkret og udmøntes ved stor tillid til, at vi løser massevis af nye, spændende opgaver, kan jeg belære faster.

”Jamen, hvordan sikrer I så effektiviteten?” insisterer faster. Efter bedste pædagogiske formåen forklarer jeg, at på en Toyota-fabrik står nogle ved samlebåndet, og på hospitalet modtager nogle patienterne, mens andre forsker i udvikling af guidelines og retningslinjer. På samme måde er der på min skole nogle, der underviser de studerende, medens andre forsker og udvikler nye teorier. Og heldigvis har vi fået ansat en masse forskere, f.eks. en ph.d. i marinebiologi.

”Det giver da virkelig god mening, når mennesket består af 60 pct. vand,” kommenterer faster. At det er lidt mere kompliceret og handler om forskningskompetence og et stort projekt om ”stressadfærd hos elektive patienter”, det forstår faster Else ikke. Men lean-tankegangen, den har hun sandelig fået greb om, takket være Camilla.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.