Dobbeltinterview: Der skal være plads til tillid og ansvar på arbejdspladserne

​Læs artiklen som PDF side 52                

Foto: Simon Klein-Knudsen

I februar var Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen på besøg hos økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til en snak om tillidsreform og de syv principper for samarbejde mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked.

Aftalen om de syv principper blev indgået sidste år mellem regeringen, KL og Danske Regioner og LO, AC, FTF og OAO, som repræsenterer de offentligt ansatte. Aftalen, som Dansk Sygeplejeråd også er en del af, har bl.a. betydet, at Center for Offentlig Innovation slog dørene op pr. 1. januar 2014 i København.

Centret har bl.a. til formål at indsamle og sprede viden om innovationsprojekter i den offentlige sektor.  Om de syv principper lyder det på centrets hjemmeside, at de skal fremme en offentlig opgavevaretagelse og kultur med fokus på tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, kvalitet og faglighed.

Alt det har FTF på vegne af medlemsorganisationerne tilsluttet sig, men det åbne spørgsmål er, hvordan alle de flotte ord kommer til at fungere og leve ude blandt sygeplejerskerne? Og hvad betyder det egentlig?

Ifølge Margrethe Vestager er tillid og ansvar centrale begreber for hende og partiet. Allerede i 2007 og i 2009 spillede partiet ud med deres bud på nye fortolkninger af emnerne – bl.a. i 2009 i et udspil, der netop lød navnet ”tillidsreformen”. Men hvad mener Det Radikale Venstre og ministeren egentlig, når de taler om tillidsreformen?
Hvorfor er det så vigtigt med tillid og ansvar?

Margrethe Vestager:
”Tillid og ansvar er noget, der supplerer ret og pligt, hvor man går et holdningsmæssigt spadestik dybere, fordi det siger noget om forventningen til, hvordan du bruger din faglighed, og hvilken forventning du kan have til din ledelse, og hvad din leder kan forvente af dig. For mig er det en dyb kulturel ting. Tillid er ikke bare laissez faire – det er i mine øjne en fundamental misforståelse – for hvis der er tillid, får man også ansvar. Det er derfor, vi nævner de to begreber i sammenhæng. Det ene kan ikke eksistere uden det andet.”
I siger også, i forbindelse med lanceringen af de syv principper, at der skal ryddes op i unødvendige regler og bureaukrati. Mener du, at der er noget at rydde op i?

Margrethe Vestager:
”Det mener jeg bestemt, der er. Jeg er meget desillusioneret i forhold til det afbureaukratiseringsarbejde, der er foregået de seneste 30 år. Der har været gentagne kampagner, hvor man har sagt: Kom med al idiotien, så ser vi på den. Men der er desværre ikke sket det store. I den sammenhæng synes jeg, at sundhedsvæsenet nogle gange bliver undervurderet som noget, der er interessant at diskutere, fordi der ofte er tale om liv eller død – og så er alle opgaver og procedurer sikkert berettigede. Det er jeg uenig i. Der bør være plads til en højere grad af fagligt skøn og samarbejde ikke kun mellem sygeplejersker, men også mellem de forskellige professioner i sundhedssektoren. Her er der også et arbejde at gøre.”

Grete Christensen:
”Jeg er helt på linje med, at tillid i høj grad handler om, at dem, der arbejder på et givet felt, og dem, der har uddannelsen til det, også er dem, der får muligheden for at udøve deres fag og får tilliden til det. Vi kan ikke putte alt ned i firkantede bokse og ensrette. Så derfor er tillid for mig i høj grad, at mine medlemmer sammen med deres kolleger har mulighed for at lave de faglige skøn, at der er plads til det, og at vi bruger de samme måder at tale om tingene på – uden at der er stramme regler og en masse styring og tungt bureaukrati, som mange af dem siger, de bruger meget tid på i øjeblikket. Vi er bestemt ikke dem, der siger, at vi skal af med dokumentationen, fordi vi er meget tro overfor, at vi også har et ansvar. Men mange er bundet alt for stramt op i systemerne, som ikke giver plads til fagligheden og desværre betyder, at mange patienter bliver puttet ned i de samme bokse.”

Margrethe Vestager:
”Det har en meget stor samklang med dét, jeg oplever som en grundlæggende faglig etik, der handler om at kunne sit fag. Og forudsætningen for det og for videreudvikling er jo videndeling – og videndeling kommer ikke af ingenting. Det kommer bl.a. af, at man dokumenterer, at noget virker bedre end noget andet. At man gør det, der virker, og holder op med det, der ikke virker. Og det er jo det, der gør diskussionen rigtig interessant, det er lige præcis, hvordan får man en dokumentation, som er bundet i en faglig etik, udvikling og et fagligt ansvar. Det kan være, at det bare er en vandrehistorie, men der var nogle, der skulle lave en undersøgelse af fejlmedicinering, og så var der nogle, der fandt ud af, at det ville være utroligt hensigtsmæssigt, hvis man lukkede døren ind til det rum, hvor sygeplejerskerne talte piller op, fordi det reducerede fejlene helt kolossalt. Det er jo mildest talt ikke raketvidenskab, men det fordrer, at vi nogle gange har blik for, hvor vi skal finde de enkle løsninger. ”

Det lyder jo meget enkelt – hvorfor gør man det så bare ikke?

Margrethe Vestager:
”Det er jo, fordi det brænder sammen ”dels i en frygt for, at man bliver anset for at være arkitekten bag flere fejl.  Og det er forkert, fordi der har været en imponerende kulturel forandring i forhold til at rapportere fejl og lære af dem. Dels at der ligesom i andre brancher er faggrænser, som etablerer diskussioner om, hvem gør egentlig hvad.

Grete Christensen:
”Jeg tror, at det, det i høj grad handler om, er at tale mere om ansvar og tillid ude på de enkelte arbejdspladser. Den offentlige sektor bærer præg af, at der har været meget fokus på bundlinje de sidste mange år. Vi skal i højere grad tale om kvalitet, og hvordan vi når derhen sammen med medarbejderne. Medarbejderne har løsningerne, men hvis man aldrig spørger, så kommer vi ikke derhen og finder løsningerne sammen. Det behøver ikke være de store forskningsmæssige resultater, men de små enkle ting, som gør en forskel. Og jeg tror, at det er det, vi skal mere ud i. Det har været svært at finde eksempler på situationer, hvor medarbejdere og ledere har tillid til hinanden og finder løsningerne sammen. Fordi vores medlemmer ikke har en oplevelse af at blive inviteret ind til den slags diskussioner. Vi har i mange år levet højt på, at alle medarbejdere er dybt engagerede. Men de seneste år har glæden ved arbejdet lidt under, at mange ikke har oplevet at få lov til at udføre den kvalitet, de gerne vil.”

Hvad med medindflydelsessystemet og tillidsrepræsentanterne? Hvis man taler om tillid, ansvar indflydelse og dialog. Hvordan skal man bruge det i den her sammenhæng?

Grete Christensen:
”Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i medindflydelsessystemet. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis skal være fuldstændig som i dag – nogle steder fungerer det på trods, hvor man måske kommer til at spilde hinandens tid. Det ville være godt, hvis man på nogle arbejdspladser sætter sig ned i starten af året og siger til hinanden: Hvilke temaer er vigtige for os at få diskuteret i år, hvis vi skal udvikle den her virksomhed sammen? Jeg ved godt, at ledelser, som sidder med store akademiske uddannelser, indimellem synes, det er lidt besværligt at tale med almindelige medarbejdere om det her. Men jeg tror, de ville kunne få så meget værdifuldt med sig, hvis de talte mere med de almindelige medarbejdere med henblik på at finde løsninger anderledes og på en bedre måde.”

Det er vel oplagt, at vi har nogle organer som f.eks. medindflydelsessystemerne og bruger dem?

Margrethe Vestager:
”Det er i hvert fald tåbeligt at opfinde noget nyt, når man har noget i forvejen, selvom man synes, det kunne fungere bedre. Jeg synes, det er oplagt at tage vores syv principper og sige: Dem vil vi gerne gøre til forretningsordenen i vores MED-system det næste år eller to år og lave en plan for, hvordan det skal være. Jeg tror, det vigtigste er, at man beslutter, at det her vil vi gerne gøre til konkret virkelighed. Dét, der er i centrum, er borgerens tillid. Hvis de syv principper bliver retningsgivende, smitter det også af på, hvordan man ser sine borgere – nemlig som hele mennesker. Der kan være mange positive sideeffekter ved at gå i gang med det, men det kan også være vanskeligt, fordi det kan sætte gang i grundlæggende forandringer, som man også udsætter sig selv for.”

Hvordan kommer sygeplejersker til at mærke en forskel?

Margrethe Vestager:
”Først og fremmest at de kommer til at opleve det på forskellige måder. Dels at man i MED-systemet vælger at bruge de syv principper – sådan at de bliver til hverdagsvirkelighed. Lige præcis som du siger, Grete, dét at tale mere med hinanden om det, man faktisk gør – det er en af nøglerne til at finde ud af, om man måske kan gøre det på en anderledes måde. Der er nogle nye vilkår, der har materialiseret sig siden den økonomiske krise, som bl.a. handler om stramme økonomiske vilkår. Det er ikke kun noget, der presser medarbejdere og lokale ledelser, men også os politikere. Derfor er det vigtigt, at vi tør tage diskussionerne direkte, når vi fornyr overenskomster, og at vi tør tage dialogen ude på arbejdspladserne. For mig er det et spørgsmål, om man konkret vil tage ansvaret på sig, og så om man tør vise andre den tillid.”

Grete Christensen:
”Det er lige præcis derfor, det er vigtigt, at vi holder fast i den sociale kapital og får vist noget interesse for, at vi rent faktisk vil det her. Der er masser af tillid fra borgere til f.eks. sygeplejerskerne. Derfor skal der være signaler til medarbejderne om, at ledelsen helt oprigtigt og meget gerne vil det her og tage diskussionerne og høre, hvad medarbejderne siger. Jeg håber, at Center for Innovation vil være en drivkraft, for der er endnu flere nye måder at gøre tingene på. Der er rigtig mange af vores medlemmer, der er fremme i skoene og har lagt bud på nye løsninger frem – og det skal gerne ske i fællesskab mellem ledelse og medarbejdere.”

Aftalen om de syv principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering er indgået juni 2013 mellem regeringen og de faglige hovedorganisationer, heriblandt FTF, som i denne sammenhæng repræsenterer Dansk Sygeplejeråd.