Sygeplejersken
London kalder danske sundhedsplejersker
De engelske sundhedsmyndigheder forsøger at afhjælpe en alvorlig mangel på sundhedsplejersker ved at søge arbejdskraften i Danmark. Fagbladet Sygeplejersken var med, da ni danske sundhedsplejersker tog over for at bese forholdene i London-bydelen Newham. Et særdeles udfordrende arbejde venter.
Sygeplejersken 2014 nr. 5, s. 38-44
Af:
Henrik Boesen, journalist
Litauisk-fødte Nathalia og 10 dage gamle Izabellé har besøg af sundhedsplejersken. Det er dét besøg, hun kan regne med at få i hjemmet i London-forstaden Newham. Danske Elsebeth Johannesen (th.) overværer, hvordan Odilia Gamer (tv.) gennemfører besøget. Danske sundhedsplejersker skal måske i fremtiden gøre deres til, at sundhedsplejersken kan komme på mere end et enkelt besøg. Foto: Søren Svendsen.
Izabellé ligger trygt på ryggen i Nathalias skød. Hun prøver at fokusere sit uudgrundelige blik på sin mor, som gør alt for at holde kontakten. Der er overskud til et stille smil. En prægtig kulsort hårmanke pryder det spinkle hoved, og arme og ben bevæger sig som trommestikker i den tomme luft. Hun er sart og fin og fuldstændig, som hun skal være, når man er 10 dage gammel – også da hun sætter i et vræl, som signalerer, at det er tid for den næste flaske.
Izabellé er tredje barn af litauiskfødte Nathalia, og hun er i helt trygge hænder hos sin mor, mens den polskfødte barnefader er på arbejde. Nathalia er træt, men har styr på situationen.
En jordemoder har allerede været på besøg for et par dage siden. Hun forestod vejningen af den lille. Sundhedsplejersken, som er her i dag, tjekker derfor Izabellés navle, måler omkredsen af hendes hoved, tjekker fontanellen og indfører diverse oplysninger i logbogen, der følger mor og barn. Også svar på spørgsmål til Nathalias velbefindende bliver noteret.
Så det er ikke pga. problemer, at ledende sundhedsplejerske Odilia Gamor er til stede i den ikke særligt store, men ryddelige treværelses lejlighed på 4.-salen i den østlige London-forstad Newham. Sundhedsplejersken er her på det ene besøg, den nybagte mor kan forvente i sit hjem, og danske Elsebeth Johannesen, sundhedsplejerske fra Næstved, er fulgt med som en slags observatør. Hun eller en anden dansk sundhedsplejerske kan om ikke ret lang tid være én af flere danske sundhedsplejersker, som fremover tager på besøg hos nybagte mødre i Newham.
Normeringen ikke udfyldt
I bydelen Newham lyder normeringen på 130 sundhedsplejersker. Kun 70 af stillingerne er besat i øjeblikket. I løbet af det næste år, altså pr. 1. april 2015, skal afdelingschefen for børne-, unge- og familieområdet under East London Foundation National Health Service (NHS) Trust, Ian McKay, have udfyldt normeringen.
Danske sundhedsplejersker kan måske være med til at ændre på situationen, håber Ian McKay.
”Det skal nok lykkes,” siger han og henviser til, hvorfor en gruppe på ni danske sundhedsplejersker tilbringer en uge i London med besøg i nybagte forældres hjem og på diverse børneklinikker.
”Den danske sundhedsplejerskeuddannelse ligner vores rigtig meget, og derfor er Danmark et ideelt sted at rekruttere fra,” fortæller han.
Danmark er et ideelt sted at rekruttere sundhedsplejersker fra, synes Ian McKay, chef for børne-, unge- og familieområdet under East London Foundation National Health Service (NHS) Trust. Foto: Søren Svendsen
Ian McKay ved, at der i Danmark er sundhedsplejersker, som ikke kan finde arbejde, og som han vurderer vil være både velegnede og motiverede til at få deres faglige ambition opfyldt i London.
Gennem mere end et år har han derfor været i løbende kontakt med sundhedsplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København for derigennem at rekruttere de sundhedsplejersker, der ikke kan finde job i Danmark. Målet er faste, langvarige ansættelser af danske sundhedsplejersker, og midlet er hjælp til at finde en egnet bolig samt hjælp til at få evt. medfølgende familie på plads. Løn og skat følger de lokale standarder.
Henvendelsen til Metropol har foreløbig resulteret i en uges invitation til London af de ni danske sundhedsplejersker, som efterfølgende har forpligtet sig til at agere som ambassadører for projektet. De har påtaget sig at holde oplæg mv. i forskellige faglige sammenhænge, og til maj vil der være en bemandet stand fra NHS East London på sundhedsplejerskernes landskonference, hvor interesserede kan hente yderligere oplysninger.
Store forskelle i arbejdet
Den lokale sundhedsplejerske Odilia Gamor ser til med et smil, da den lille Izabellé begærligt sutter næring til sig fra flasken. Mængden af mad bliver drøftet med Nathalia. Igen er alt, som det bør være hos mor og barn.
Men sammenlignet med en dansk sundhedsplejerskes besøg hos en nybagt mor i Danmark er der forskel på stort set alt, hvad der foregår under besøget, konstaterer Elsebeth Johansen.
I alt ni danske sundhedsplejersker fra Region Sjælland og fra Region Hovedstaden var en uge i februar inviteret til London af NHS London East. Formålet var, at de efterfølgende skal agere som ambassadører for et rekrutteringsprojekt, der skal skaffe danske sundhedsplejersker til London.
Gruppen på ni sundhedsplejersker var delt i to grupper, som besøgte hver sin bydel. Sygeplejersken fulgte i et døgn de sundhedsplejersker, som gæstede bydelen Newham i det østlige London.
Undervejs besøgte Sygeplejersken to familier til nyfødte, et nyåbnet børnesundhedscenter og et projekt kaldet MASH, der kan sammenlignes med det danske SSP-samarbejde.
Nathalia har f.eks. ikke noget puslebord til Izabellé, Odilia Gamor tjekker barnets navle, mens det ligger på moderens skød. Kun navlen bliver synlig, da moderen knapper sparkedragten op, Izabellés ble bliver ikke taget af eller bare åbnet. Odilia Gamor bruger meget tid på at udfylde papirer og sætter krydser i skemaer; hun har ikke nogen computer med. Og hun spørger meget direkte og kontant til relationen mellem mor og far, f.eks. om han hjælper til derhjemme.
”Sundhedsplejerskerne har kun ét skud i bøssen, når de er på besøg, for det er dét besøg, der er. Resten foregår på en eller flere klinikker, hvor det ikke er sikkert, at du ser familien igen,” fortæller Elsebeth Johansen.
Hun hæfter sig også ved den meget ligefremme relation mellem sundhedsplejerske og nybagt mor:
”De er meget direkte i deres spørgsmål. Vi lister os mere ind på moderen. Et sted under et besøg fandt sundhedsplejersken ud af, at moderen slog barnet, og straks ringede sundhedsplejersken efter nogen, som kunne tage sig af det. Vi ville nok bruge mange kræfter på at motivere moren til at holde op med at slå barnet. Men ikke her, her handler man hurtigt og kontant på problemerne. Og familierne er også anderledes indstillede på at modtage hjælpen her og nu. Der er ingen skepsis som derhjemme. Herovre kommer sundhedsplejersken som en autoritet. Det er vel et spørgsmål om kulturelle forskelle,” funderer Elsebeth Johannesen.
Sprog som udfordring
Forholdene er sådan set også i orden hos mor og de en måned gamle tvillinger Fortuna og Blaidith, da Odilia Gamor og Elsebeth Johannesen møder op ved det næste besøg. Her er det dog tydeligt, at de ydre fysiske omstændigheder ved lejligheden i højere grad afspejler forholdene, som de er i den socialt belastede forstad Newham.
Sygeplejersken deltog i åbningen af et Family Nurse Partnership-center i Fulham, der deler lokaler med en primary-school. Centeret rummer klinikker med forskelligt sundhedspersonale, som primært skal tage sig af børn og unge mødre.
På et gigantisk verdenskort i skolens aula var indsat skilte med navne på sprog samt med pile, der pegede mod en række lande og områder i hele verden. I alt 130 skilte, der på en konkret måde anskueliggør, at i Newham er der beboere med oprindelse i 130 lande.
Bygningen er forfalden, dørtelefonen virker ikke, og elevatoren hakker sig slemt opad mod lejligheden på 6. etage, hvor besøget finder sted. Lejligheden er trang.
Tvillingerne deler en seng i stuen foran tv’et, og de få nødvendige møbler som sofa, bord og skab fylder næsten rummet ud. Køkkenet er nærmest blot et skab med indbygget vask.
Forældrene til tvillingerne har begge vestindisk baggrund og taler og forstår ikke engelsk særlig godt. Det gjorde Nathalia fra dagens første besøg heller ikke.
Elsebeth Johannesen anser dog ikke de sproglige udfordringer som et stort problem for en dansk sundhedsplejerske:
”Man kommer meget hurtigt ind i det, og her er rigtig mange med ikke-britisk baggrund og med forskellige dialekter. De har kendskab til engelsk, og det engelsk, vi som danskere kan præstere, er godt nok herovre,” forklarer hun.
Formanden for sundhedsplejerskernes faglige selskab, FS 10, Susanne Hede, ser den engelske invitation som en mulighed for at styrke faget:
“Det vil være helt fantastisk for faget, hvis de får noget positiv erfaring med sig hjem,” siger hun og henviser til, at sundhedsplejerskerne, som er opfordret til at søge arbejde London, jo bl.a. kommer til at arbejde med sårbare børn og socialt belastede familier.
“Hvis de kommer hjem med noget erfaring på det område, så er det jo rigtig godt for faget,” vurderer hun.
Susanne Hede ser ikke noget problem i, at Danmark uddanner sundhedsplejersker, som efterfølgende søger og finder arbejde i udlandet:
“Det er jo arbejdskraftens fri bevægelighed over landegrænser, det må man acceptere. Men jeg tror, at når først man er så langt i sin karriere, at man tager en uddannelse som sundhedsplejerske, så er det de færreste, der forsvinder ud af landet pga. familie mv. De rejser måske ud for en periode, men vender hjem, nogle rejser ud som medfølgende hustru og vender hjem. Det er fint på den måde at få styrket vores erfaringer.”
Efter Susanne Hedes vurdering er der i øjeblikket på landsplan knap 200 med specialuddannelsen, som ikke arbejder som sundhedsplejersker. Dertil kommer næste kuld af nyuddannede sundhedsplejersker til sommer.
En smeltedigel
Med antydningen af sproglige udfordringer og de ydre fysiske forhold tegner der sig omridset af et billede, som er typisk i området, hvor de to familier bor: Vi er i en bydel med overvældende mange indvandrere, den er en smeltedigel af fremmede sprog og kulturer, de sociale udfordringer er voldsomme, og de lokale sundhedsmyndigheder kæmper en nærmest umulig kamp mod den tiltagende forarmelse. Én af årsagerne til denne ulige kamp er mangel på sundhedsplejersker.
Vi kunne gøre mere
Ian McKay, er klar over, at han har en udfordring.
”Vi gør, hvad vi skal, men vi ville gerne kunne lidt mere,” opsummerer han kort situationen.
Og med ”lidt mere” håber han – alene på sundhedsplejerskeområdet – at der først og fremmest blev tid til lidt flere hjemmebesøg. I en bydel med en nedslidt boligmasse, som huser en befolkning på en kvart million indbyggere – hovedsageligt med ikke-engelsk baggrund – hvoraf 40 pct. er under 25 år, og hvor der fødes flere end 500 børn om måneden, er der rigeligt brug for sundhedsplejersker. Det kniber dog gevaldigt med at udfylde ambitionen.
”Jeg kan garantere, at alle registrerede nyfødte børn er blevet tilset mindst én gang,” fortæller han og lader forstå, at det ikke er tilstrækkeligt. Han tænker konkret på bl.a. amning, som hos mange nybagte mødre aldrig kommer i gang, og på sikkerheden for, at alle børn bliver vaccineret mod tuberkulose. Det sidste mener han trods alt lykkes 100 pct. Overordnet set er der voldsomt brug for en tidlig indsats i området, som har mange meget unge mødre. Men der er lang vej igen, før kravene til hans faglige ambition er opfyldt.
Ulla Houborg, lektor på specialuddannelsen til sundhedsplejerske på Professionshøjskolen Metropol, var den, der for halvandet år siden først modtog henvendelsen om hjælp fra sundhedsmyndighederne i London East. Hun tændte straks på idéen:
“Dengang var det sådan, at mange nyuddannede stod uden mulighed for at få arbejde som sundhedsplejerske, så her så jeg en mulighed for, at de straks kunne komme i gang med at arbejde med det, de brændte for.”
Hun er desuden overbevist om, at danske sundhedsplejersker på alle måder er fagligt kvalificerede til at arbejde i London, og ser det også som en lærerig udfordring at opleve, hvordan man arbejder anderledes i udlandet. I London er det især det tværprofessionelle samarbejde, hun finder interessant:
”Sundhedsplejerskerne arbejder ud over i hjemmene med konsultationer på centre i tæt samarbejde med jordemødre, almindelige sygeplejersker og pædagoger i legegrupper m.m. samt på enkelte centre med læger og tandlæger eller -plejere. Det vil man alt sammen have med sig hjem derovrefra, og sådan er der også i faget overvejelser om at gøre i Danmark: en slags sundhedscentre.”
Danske sundhedsplejersker er på alle måder fagligt kvalificerede til at kunne arbejde i London, vurderer Ulla Houborg, lektor på specialuddannelsen til sundhedsplejerske, Professionshøjskolen Metropol. Foto: Søren Svendsen.
East London Foundation NHS Trust, som søger de danske sundhedsplejersker, har meldt sin ankomst på sundhedsplejerskernes landskursus 12.-13. maj i Middelfart, hvor de fra en stand vil orientere om mulighederne. Oplysninger kan også findes på www.phmetropol.dk