Sygeplejersken
På job: Læge og sygeplejerske i akut parløb
En aften i lægevagten i Silkeborg. Akutaftalen i Region Midtjylland betyder tæt samarbejde mellem sygehusansatte sygeplejersker og praktiserende læger. To kulturer skal samarbejde, men det fungerer, siger behandlersygeplejerske Charlotte Kudsk.
Sygeplejersken 2014 nr. 5, s. 28-29
Af:
Kurt Balle Jensen, journalist
Anders får tapet den forstuvede finger sammen med nabofingeren, og Charlotte Kudsk bekræfter, at han godt må spille fodbold, hvis han passer på. Foto: Søren Holm
Det er sen eftermiddag i lægevagten på Regionshospitalet Silkeborg. Visiterede patienter med skader eller sygdom ankommer, og behandlersygeplejerske Charlotte Kudsk har nok at se til. Nu er det syvårige Aske, det handler om:
”Jeg føler mig helt skyldig,” siger hans mor og ser ulykkelig ud, mens hun trykker sin grædende søn ind til sig. Aske har skåret sig i fingeren med en hobbykniv, da han var ved at lave et hus i pap. Charlotte Kudsk ser på fingeren og kommer med nogle trøstende ord. Et øjeblik efter kommer praktiserende læge Lisbeth Søsted til. Hvor dybt er såret? Læge og sygeplejerske snakker sammen og roser Aske, der er meget tapper trods smerter og blod.
”Nu får du først noget tryllecreme på,” siger Charlotte Kudsk og smører bedøvelsescreme på fingeren.
Hun er også den, der senere skal sy fingeren, for det er i store træk hende, der tager sig af skader og sår, mens den praktiserende læge tager sig af sygdomme.
Hver sin kompetence
Charlotte Kudsk har netop skiftet kasket: Siden kl. 8 i morges arbejdede hun i hospitalets regi i akutklinikken, men nu arbejder hun i lægevagten. Fysisk er det samme sted, men hvor hun tidligere på dagen samarbejdede med sygehuslæger, skal hun nu fra kl. 16 arbejde med den praktiserende læge, der har vagt. Som ansat i regionen skal Charlotte Kudsk arbejde under hospitalets standarder, procedurer og arbejdsgange, men i lægevagten skal hun samarbejde med skiftende praktiserende læger, der hver for sig er selvstændigt erhvervsdrivende. Giver det problemer?
”En dag midt i travlheden kom der en lille pige sammen med sin mor. Hun havde brækket et ben og havde gips på. Nu skulle hun til kontrol. Da vi sad over for hinanden, tog hun pludselig en fin tegning frem. Den er til dig, Charlotte, sagde hun. Så sad jeg der og blev helt rørt.”
”Det er to forskellige kulturer, der skal arbejde sammen, men jeg synes nu, det går meget godt. Det er meget kompetente læger, der kan tage en beslutning og få noget fra hånden.” Vi har hver vores styrke. De ved jo alt om sygdomme, men når det gælder behandling af skader, overlader de det gerne til os,” smiler Charlotte Kudsk.
I dag er Lisbeth Søsted den praktiserende læge. Hun har praksis i Thorning nord for Silkeborg, og hun har som læge ansvaret. Det betyder ikke, at hun ser alle patienter:
”Nej, nogle gange både behandler og afslutter Charlotte patienten, når der er tale om en skade. Andre gange ser vi først patienten sammen, så behandler Charlotte, og jeg afslutter. Det afhænger af, hvor alvorlig skaden er. Jeg har ansvaret, men vi er professionelle mennesker og må stole på hinanden. Det er ikke noget problem,” siger Lisbeth Søgaard.
Må jeg godt spille fodbold?
Nu skal Charlotte Kudsk tage blodprøve på en kvinde, der er blevet bidt af en kat. De snakker lidt sammen, og stemningen er afslappet. Næste patient er en dreng, der har fået skadet en finger ved idræt i skolen. Han er blevet røntgenfotograferet, og Charlotte Kudsk ringer en sygehuslæge i Viborg op. De sidder begge med røntgenbilledet på skærmen.
”Ja. OK. Jeg taper den.”
Charlotte Kudsk går ind til drengen:
”Din finger er ikke brækket,” siger hun opmuntrende.
”Yes," siger drengen og vil vide, om han må spille fodbold.
Kl. 20 har Charlotte Kudsk fri efter 12 timers vagt. Men der er behandlersygeplejersker på job i lægevagten hele natten, mens den praktiserende læge efter kl. 22 kører rundt i by og opland. Hvis det er nødvendigt, kaldes lægen ind. Ellers klarer sygeplejerskerne selv de indkomne skader.