Sygeplejersken
Sygeplejersken tager forsamtalen
I ambulatoriet for mani og depression på Aalborg Universitetshospital er det en sygeplejerske, der tager imod den nyhenviste patient, og det er en sygeplejerske, der tager sig af forsamtalen. På linje med lukket psykiatrisk afsnit, Slagelse, er sygeplejerskerne her med til at højne kvaliteten for patienterne.
Sygeplejersken 2014 nr. 5, s. 37
Af:
Annette Hagerup, journalist
Når lægen i ambulatoriet for mani og depression på Aalborg Universitetssygehus skal have den første samtale med en nyhenvist patient, er hun eller han i dag godt klædt på.
Det skyldes, at en psykiatrisk sygeplejerske har gjort forarbejdet.
50 pct. af sygeplejerskerne i den regionale psykiatri skal have specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, hvis man vil sikre, at der på alle tidspunkter af døgnet kan være en specialuddannet sygeplejerske til stede på en afdeling.
Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at 50 pct. af alle psykiatriske sygeplejersker i regionerne i 2020 skal have – eller være i gang med – specialuddannelsen. For at nå det mål skal der uddannes i alt 2.500 psykiatriske sygeplejersker. Eller 250 om året.
Dansk Sygeplejeråd arbejder også for, at alle kommuner skal have ansat sygeplejersker med den psykiatriske specialuddannelse. Ansatte i hjemmeplejen, i hjemmesygeplejen, på plejecentre m.m. skal have mulighed for at trække på en psykiatrisk specialsygeplejerske.
Kilde: ”Vejen mod en bedre psykiatri” juni 2013, Dansk Sygeplejeråd.
Sygeplejersken tager nemlig forsamtalen, så anamnesen ligger klar til lægen, når han eller hun skal have den indledende samtale med den nyhenviste patient. Ordningen blev indført i september 2013, og den har medført, at markant flere af de henviste patienter ses af en læge inden 60 dage.
”Patienten kommer ind til mig eller én af mine kolleger, som på forhånd er udstyret med patientens journal og henvisning fra egen læge. Tidligere var forsamtalen en lægeopgave. Men der er udtalt mangel på speciallæger i psykiatri, og på den måde spares kostbar lægetid,” fortæller sygeplejerske Jannie Hvilsted. Ambulatoriet har otte sygeplejersker, heraf har de to taget specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.
Der er i alt afsat tre timer til sygeplejerskens opstart af nye patienter. Opstarten omfatter bestilling af en række blodprøver, EKG m.m., som har til formål at udelukke somatiske sygdomme. Desuden får patienterne målt puls og blodtryk, ligesom de bliver screenet for KRAM-faktorerne.
Er der mistanke om depression, gennemgår sygeplejersken sammen med patienten en depressionsskala (Hamilton’s) og WHO’s trivselsskala, der bl.a. omhandler patientens energiniveau og søvnmønster.
Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje er en etårig kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker. Uddannelsen udbydes tre steder i landet: Nemlig i Uddannelsesregion Nord (et samarbejde mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland), Uddannelsesregion Syd (Region Syddanmark) og Uddannelsesregion Øst (et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland). Uddannelsen består af 20 ugers teoretisk undervisning og 25 ugers klinisk undervisning. Der er tale om et fuldtidsstudium, der forudsætter, at man har haft mindst to års fuldtidsansættelse som sygeplejerske i psykiatrien. Næste hold starter i august 2014.
”Vi ser endvidere på patientens baggrund, sygehistorie, familiehistorie og sociale situation. Er der evt. stressfaktorer, som kan ligge bag de depressive symptomer,” fortæller Jannie Hvilsted.
Hun og hendes kolleger fungerer som sundhedsfaglige kontaktpersoner, indtil patienterne har været set af en læge.
En opgørelse fra ambulatoriet viser, at patientflowet er øget, siden sygeplejerskerne overtog forsamtalerne. I februar 2013 blev der således indskrevet 51 patienter, mens der i februar 2014 blev indskrevet 79 patienter.
I perioden januar-september 2013 blev mellem 61 pct. og 88 pct. af patienterne set inden 60 dage. Efter september 2013 ligger antallet af patienter, der ses af en læge indenfor to måneder, mellem 86 pct. og 97 pct.
Patienter og pårørende skal mere i spil. Sygeplejersken nr. 14/2013
Psykiatri på tværs. Sygeplejersken nr. 14/2012
Sidste sikkerhedsnet for psykisk syge. Sygeplejersken nr. 5/2011
Hvorfor skulle min bror dø? Sygeplejersken nr. 7/2011
Forældre til psykisk syge er selv i krise. Sygeplejersken nr. 2/2010
De psykisk syge er dømt ude. Sygeplejersken nr. 10/2009
Psykiatrien glemmer patienternes børn. Sygeplejersken nr. 17/2008
Retspsykiatriens kroniske problem: Narkotika. Sygeplejersken nr. 24/2007
Små ændringer i tvang giver stor effekt. Sygeplejersken nr. 4/2006
Psykiatrisk behandling gennem brevsprækken. Sygeplejersken nr. 21/2006
Skræmmende men skånsom behandling mod depression. Sygeplejersken nr. 14/2004