Sygeplejersken - 2014 - 6

I Danmark findes ca. 135 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Marianne Mahler.

Tid er en væsentlig faktor i sygeplejen til en dement borger, men tiden er ofte knap. Intet tyder på, at der bliver mere af den i fremtiden, og det får en sygeplejestuderende til at spørge, hvilke vilkår for udøvelse af sygeplejen vi egentlig kunne tænke os.

Aktindsigt er en god ting, men hvis patienten er skrøbelig, kan indsigt og information muligvis forstærke skrøbeligheden. Spørgsmålet er, om den kendsgerning berettiger sygeplejersken til at skåne patienten for ubehagelig information.

Det er 17 år siden, Sygeplejersken – som et af de første fagblade i Danmark – gik online. Og den 23. april 2014 udkom en ny version med et opdateret artikelarkiv, forbedret søgefunktion og ekstra faktuelt og historisk stof.

Det bankede i vandrørene, og de fleste sov uroligt. Inden jeg faldt i søvn den sidste aften, tænkte jeg, at det måske en gang ville blive mig, der lå i mørket og kaldte på mor.

UNGE: Unge med kroniske og alvorlige sygdomme bliver ofte overset i det danske sundhedsvæsen. De seneste fem år har flere hospitaler dog fokuseret ekstra på det ungdomsmedicinske område. Flere af landets store hospitaler har oprettet ungecaféer, og brugerpaneler med unge vinder frem. På Rigshospitalet uddannes der bl.a. sygeplejersker til ungeambassadører.

Ungecaféer, ungepaneler, ungeambassadører og børne- og ungeafdelinger er nye ord, der er poppet op i det danske sundhedsvæsens sprogbrug de seneste fem-seks år. Fagfolk ser det som et udtryk for, at den komplicerede gruppe af unge patienter på 12-24 år har fået bedre vilkår.

22-årige Lonny Jensen har cystisk fibrose, og de seneste tre år har hun været indlagt adskillige gange på Rigshospitalet. Under de lange ophold er ungecaféen Hr. Berg et tiltrængt pusterum fra sygdom og hospital, men også livet udenfor.

Unge i alderen 15-17 år kan give personalet ekstra hovedbrud i forhold til rettigheder og tavshedspligt.

Seks-otte gange om året mødes ca. 10 unge, en læge og en sygeplejerske for at diskutere problemerne ved at være ung og samtidig kronisk eller alvorligt syg. Rigshospitalets Ungepanel giver sundhedspersonalet vigtig viden. Det samme gør et lignende ungepanel på Nordsjællands Hospital.

60 sygeplejersker vil i løbet af maj i år have gennemført Ungdomsmedicinsk Videnscenters uddannelse til ungeambassadør. Blandt dem er Maiken Hjerming og Helle Jensen, som begge har fået ny viden og konkrete værktøjer til arbejdet med de unge patienter.

I Kolding Kommunes sygeplejeklinikker kan borgere med svære sår nyde godt af sygehusenes ekspertise uden selv at skulle til ambulatoriet eller sårcentret. Telemedicin er blevet en del af hverdagen.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) vil sætte fokus på psykisk sygdom og har en ambition om at komme stigmatisering af psykisk syge til livs. Ambitiøst? Ja, men det var også ambitiøst dengang, man ville sende en mand til månen, påpeger Nick Hækkerup, som vil bruge sin mini-stertid på bl.a. at arbejde for ligestilling mellem psykisk og somatisk sygdom.

Bornholms Hospital er med sine godt 600 ansatte Region Hovedstadens mindste af slagsen. Selv om arbejdsmiljøet er højt prioriteret, har hospitalet svært ved at rekruttere sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, drog i klinik på Bornholm.

Det ideelle noninvasive termometer skal være hurtigt, præcist, bekvemt og etisk forsvarligt. Det skal være let at rengøre og desinficere. Nøjagtigheden skal være den samme, uanset hvem der udfører målingen. Det anbefales på den baggrund at anvende rektal temperaturmåling, men metoden giver problemer hos patienter med erhvervet hjerneskade. Et alternativ kan være brug af øretermometer, mener forfatterne efter at have undersøgt sagen.

Kompetencekort giver overblik over de sygeplejestuderendes uddannelsesforløb i klinikken og angiver en tydelig ansvars- og rollefordeling i samarbejdet mellem den studerende, den kliniske vejleder og sygeplejersken. Desuden skaber kompetencekortene opmærksomhed om behovet for ressourcer i den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende.

På University College Syddanmark har man via et tidsafgrænset projekt med tre optag af studerende fra september 2012 til og med september 2013 tonet den eksisterende sygeplejerskeuddannelse i forhold til innovation og velfærdsteknologi. Toningen af uddannelsen har betydet forandringer i forhold til både uddannelsens indhold og de didaktiske disponeringer, der foretages undervejs i uddannelsen.

Når screening for tyktarmskræft indføres på landsplan, vil det mange steder være en sygeplejerske, som udfører kikkertundersøgelsen af tarmen, ikke en speciallæge. Blandt fagpersoner i Danmark diskuteres det aktuelt, om det er forsvarligt, idet mange af sygeplejerskerne er nyuddannede endoskopører. Problemet kan løses ved at bruge endoskoperende sygeplejersker med en vis erfaring.

En bevilling på en halv million kroner til et projekt, der skal komme urininkontinente børn til gode, har ført til nye tiltag på Klinik for Børneinkontinens, Nordsjællands Hospital. Bl.a. intensiveres børnenes forløb på inkontinensklinikken med faste, skemalagte evalueringer, og samarbejdet med skole og SFO styrkes.

En sygeplejerskeuddannelse udgør hovedcasen i en ny ph.d.-afhandling, og her bringes de vigtigste resultater fra afhandlingen, der kan inspirere især uddannelsesaktører indenfor sygepleje.

Artiklen, som er del et af to, beskriver, hvordan sygeplejersken i samarbejde med patienten kan foretage en systematisk kortlægning og vurdering af sårsmerter. Artiklen efterfølges af del to i Sygeplejersken 2014; (7), der beskriver, hvordan sårsmerter kan behandles. Artiklen er fagfællebedømt, dvs. at den, ud over at være bedømt af fagredaktør, er bedømt af en sygeplejerske med særlig viden om sår og sårsmerter.