De unge skal udfordres på sundheden

Fuldebrillerne” er altid populære blandt de unge. Brillerne illustrerer, hvordan verden ser ud, hvis man har drukket sig til en promille på to. Foto: Christoffer Regild. 

”Har du mod på en udfordring?” Den unge fyr puster i kuliltemåleren og bliver lidt forskrækket over, hvor meget hans 10 daglige cigaretter har påvirket hans iltoptagelse og dermed hjertets kredsløb. Cigaretterne betyder, at hans hjerte skal arbejde hårdere for at bringe den nødvendige ilt rundt i kroppen, og er med til at give ham en dårligere kondition.

Vi er med sundhedsplejerske Rikke Maria Jensen på feltarbejde blandt de unge i Roskilde. Hun og hendes kollega fra Roskilde Sundhedscenter, sygeplejerske Susan Walldén, har denne dag sidst i april stillet deres sundhedseksperimentarium op i kantinen på Roskilde Katedralskole.

”Jeg vil gerne udfordre de unge og få dem til at tænke over, hvad det er, f.eks. rygning gør ved deres krop,” fortæller Rikke Maria Jensen. Hun foreslår eleven, at han prøver at nedsætte sit forbrug, hvis han ikke har mod på at holde helt op.
”Prøv f.eks. at trække vejret gennem det her sugerør. Så kan du få en fornemmelse af, hvordan det er at have KOL.”
 

Mentale problemer fylder

Sundhedseksperimentariet består af en mobil sundhedsbod, som tilbyder et bredt udvalg af pjecer om alt fra seksuel sundhed, alkohol, rygning og stoffer til kost, motion og stress. Man kan få gratis kondomer. Man kan iføre sig et par ”fuldebriller” for at se, hvordan verden ser ud med en promille på to. Og man kan vigtigst af alt få en snak med eksperimentariets tværfaglige team, der normalt også tæller en socialrådgiver, Helle Cold Larsen. Kan de ikke klare problemet selv, kan de henvise til den rette fagperson.
En elev henvender sig til sundhedsplejersken, fordi han frygter, han er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. En anden vil gerne have gode råd om, hvordan hun skal håndtere stress. Det er ikke kun, fordi den afsluttende eksamen nærmer sig, men der er også ”noget” derhjemme, der stresser.

Susan Walldén oplever, at mentale problemer som nedtrykthed, stress og ensomhed fylder mere og mere i elevernes hverdag.
”Stressede unge, der ikke rigtigt trives, er desværre et udbredt fænomen. De unge stiller ufatteligt store krav til sig selv, og nogle af dem knækker på det. Vores opgave er at fange faresignalerne og sørge for, at de får den rigtige hjælp i tide. I første omgang kan vi tilbyde den unge en afklarende rådgivningssamtale hos én af kommunens ungdomsrådgivere. Rækker problematikken ud over vores kompetenceområde, kan vi henvise dem til f.eks. egen læge, www.Headspace.dk (anonym netrådgivning, red.) eller andre samarbejdspartnere.”

5-10 pct. ryger hash
Hashrygning er udbredt på ungdomsuddannelserne. Og for nogle tager det overhånd.

Bl.a. har den danske ungdomsforsker Birgitte Simonsen i et større forskningsprojekt – ”Hash som pædagogisk problem i ungdomsuddannelserne” – afsløret, at 5-10 pct. af eleverne på ungdomsuddannelserne ryger hash i et omfang, så det forringer deres uddannelsesmuligheder og -resultater. Det anslås, at hash er en medvirkende og ofte udslagsgivende faktor for halvdelen af de unge, som dropper ud af en ungdomsuddannelse.

”Det er afgørende, at vi møder de unge i øjenhøjde og ikke med løftede pegefingre. De skal mærke, at vi lytter og er indstillede på at støtte og vejlede dem. Ved at fastholde dem i en sundere livsstil kan de forhåbentlig få en bedre forudsætning for en sund voksentilværelse. Jeg oplever, at de unge er åbne og ærlige og efterspørger en dialog med os,” fortæller Rikke Maria Jensen.

Sårbare unge skal fastholdes

Sundhedseksperimentariet er et led i Roskilde Sundhedscenters ”Ungeprojektet”, som siden 2009 har stået bag en forebyggende indsats på erhvervsskoler, produktionsskoler og øvrige ungdomsuddannelser i Roskilde Kommune. Projektet sætter målrettet fokus på unges livsstil, brug af rusmidler, tobak samt mental trivsel og skal overordnet set forebygge, at sårbare unge dropper ud af deres uddannelse.

Her er specielt erhvervsskolerne i fokus. Det er kendt, at elever på erhvervsskoler udviser en langt større risikoadfærd end deres jævnaldrende kammerater på andre ungdomsuddannelser. Det gælder både rygning, alkohol, euforiserende stoffer, underlødig kost og fysisk inaktivitet. Erhvervsskoleeleverne har endvidere en højere forekomst af seksuelt overførte sygdomme.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd skal denne uheldige udvikling bl.a. stoppes ved at tilknytte sundhedsplejersker til alle landets erhvervsskoler. En målrettet sundhedsindsats på erhvervsskolerne giver ikke alene en bedre trivsel og bedre indlæring, men er efter al erfaring med til at fastholde eleverne i uddannelsen og vil på længere sigt mindske den sociale ulighed i sundhed, hedder det bl.a. i et oplæg ”Sæt forebyggelsen i system” fra Dansk Sygeplejeråd, som blev lanceret på kongressen i maj.

Lederen af sundhedsplejen i Roskilde Kommune, sundhedsplejerske Hanne Ourø Jensen, har været med i Ungeprojektet fra starten. Det startede som et toårigt satspuljeprojekt, men er i dag gjort permanent. Hun er yderst tilfreds med, at det for nylig er lykkedes at finde ressourcer til at ansætte en sundhedsplejerske – Rikke Maria Jensen – i det tværfaglige team, som kører rundt med Sundhedseksperimentariet til hverdag. Sundhedseksperimentariet kommer både på éndagsbesøg på skolerne og tilbyder også decideret klasseundervisning, hvor sundhedsboderne stilles op i klasseværelset over en længere periode, og alle elever involveres i arrangementet.

”Formålet med Ungeprojektet har fra første færd været at bringe de unge tættere på et godt og sundt voksenliv. Jeg har altid ment, at vi i sundhedsplejen slap de unge for tidligt, når vi vinkede farvel efter udskolingsundersøgelsen i folkeskolens afgangsklasser. Sundhedsplejersken har en videreuddannelse i forebyggelse og sundhedsfremme, som også rummer sundhedspædagogik. Hun er vant til at tale med børn og unge, og de har været vant til hende gennem deres skoleforløb,” fortæller Hanne Ourø Jensen og tilføjer:
”Som 15-16-årige er de hverken børn eller voksne. Det er en del af ungdomskulturen at være afprøvende og grænsesøgende. Nogle går så langt i deres eksperimenter, at de ender i en risikoadfærd med alkohol og stoffer. Det er her, vores tværfaglige team kan gøre en forskel og forhåbentlig fange de unge, der er havnet i eller på vej i et misbrug. Det handler om at møde de unge, dér hvor de er, og gå i dialog med dem på deres præmisser.”
 

Inspirerende tværfaglighed

Tværfagligheden er helt afgørende for ungeprojektets succes.

Tværfagligheden betyder, at de forskellige professioner kan inspirere hinanden. Deres forskellige faglige baggrund og tilgang til de unge betyder, at man kan nå hele vejen rundt om de problemer, de unge måtte have, hvad enten de er af fysisk, psykisk eller af social karakter.

En vigtig del af teamets arbejde består desuden i opsporing af unge, der mistrives og har ”ondt i livet”. ”Her kan vi tilbyde dem fem samtaler i ungerådgivningen og forhåbentlig motivere dem til at gå i egentlig misbrugs- eller psykologbehandling, hvis det skønnes nødvendigt.”

Hanne Ourø Jensen fortæller, at samarbejdet med erhvervsskolerne udgør en særlig udfordring, fordi man skal forene kommunale medarbejdere med selvstændige erhvervsskoler, som ydermere har elever fra mange forskellige kommuner.
”Denne organisatoriske udfordring har vi løst via en partnerskabsaftale, hvor kommunen finansierer 50 pct., og skolerne deles om de andre 50 pct.”

Ungeprojektet er en succes, viser en opgørelse fra Roskilde Kommune. 109 unge med et begyndende misbrug af rusmidler har gennemgået et rådgivningsforløb. Heraf har knap 29 pct. helt stoppet deres rusmiddelforbrug, og 19 pct. har nedsat det som følge af rådgivningen.

Af de 109 unge er 81 pct. fastholdt i et uddannelsesforløb.
 

Sundhedsplejersker mod ulighed

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, ser sundhedsplejersken som en afgørende aktør i kampen mod ulighed i sundhed.

”Uanset regeringens flotte mål om at eliminere uligheden i sundhed så ser det tværtimod ud til, at uligheden i sundhed øges i disse år. Vi ved, at mennesker uden uddannelse og uden job er i langt større risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Vi ved også, at kimen til ulighed i sundhed ofte lægges allerede i den tidlige barndom. Hvis vi skal mindske uligheden i sundhed, må vi derfor også sætte sundhedsplejerskernes faglighed i spil. Sundhedsplejerskerne er den eneste faggruppe, der møder familierne, fra børnene er helt små, og siden følger dem gennem opvæksten. Det vil være oplagt at lade sundhedsplejerskerne fortsætte deres indsats overfor de mest udsatte unge, som erfaringsmæssigt er de unge, der tager en erhvervsuddannelse på teknisk skole, en produktionsskole el.lign. De unge kender i forvejen sundhedsplejerskerne fra udskolingsundersøgelserne i folkeskolen og kender sundhedsplejersken som den neutrale person, man kan tale med og have fortrolighed til. Derfor nyder sundhedsplejersken stor tillid hos de unge,” siger hun.

Ifølge Grete Christensen vil der også være en række sekundære gevinster ved at tilknytte sundhedsplejersker til erhvervsskolerne. Bl.a. i form af et reduceret frafald:

”Hvis de unge får det bedre med sig selv i kraft af bedre sundhedsvaner, så vil de også have bedre chance for at gennemføre en uddannelse. Har de én gang lært nogle sunde vaner, er der også større chancer for, at de vil tage de nye vaner med sig videre i voksenlivet.”

Formanden for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Hede, er positiv overfor forslaget om at tilknytte sundhedsplejersker til erhvervsskolerne.

”Det giver god mening at give de socialt udfordrede unge på erhvervsskolerne et bedre sundhedstilbud. Erfaringen viser, at de ofte er mere overvægtige og også ryger mere end andre unge. Men det kræver, at kommunerne er villige til at satse på det og også kan finde de nødvendige ressourcer. Sundhedsplejerskerne har ikke mulighed for at tage ekstra opgaver ind og tilbyde sundhedspleje til denne gruppe unge indenfor de eksisterende rammer,” siger Susanne Hede.

Sygeplejerske Susan Walldén (tv.)  og sundhedsplejerske Rikke Maria Jensen (t.h.) besøger på skift de forskellige ungdomsuddannelser i Roskilde Kommune med deres omrejsende sundhedseksperimentarium. De unge er åbne og nysgerrige og vil gerne i dialog. Foto: Christoffer Regild 

Færre cigaretter

Tilbage i Roskilde er sundhedsplejerske Rikke Maria Jensen yderst tilfreds. Hun har netop fået en tilbagemelding fra en ung ryger på Roskilde Katedralskole, som har skåret sit daglige cigaretforbrug ned fra 10 til seks.

”Vi kommer fire gange i træk på hver af skolerne, og det giver os en god mulighed for at følge op på de samtaler, vi har med de enkelte elever. Vi fortæller dem, at en rygepause eller reduktion af cigaretterne eller vandpiben allerede efter et døgn kan aflæses på kuliltemåleren, og det er en god motiverende faktor. I løbet af tre-fire dage uden røg vil kulilteniveauet falde til et ikke-ryger-niveau, og de vil kunne mærke, at deres kondition bliver forbedret. Det virkede for ham her!”