Sygeplejersken
Drikker sjældent, men meget
Fire elever fra Roskilde Katedralskole fortæller, at Sundhedseksperimentariet er et godt udgangspunkt for at få gode sundhedsråd. De føler sig godt klædt på mht. seksualoplysning, men er glade for de mange brochurer, der fortæller, hvor man kan søge hjælp, f.eks. hvis man er stresset.
Sygeplejersken 2014 nr. 7, s. 26
Af:
Annette Hagerup, journalist
Fotos: Christoffer Regild

Bjørn Skalkam
18 år, 2.g
Spiser du morgenmad?
”Ja, enten koldt kød eller havregryn.”
Ryger du?
”Nej.”
Har du taget stoffer?
”Nej, aldrig.”
Drikker du alkohol?
”Ikke så tit, men når det sker, drikker jeg igennem. Jeg kan drikke 10-15 øl, uden jeg føler mig fuld. Når jeg drikker, spiser jeg også usundt.”
Dyrker du motion?
”Ja, jeg styrketræner og løber fem-seks gange om ugen.”
Er du bevidst om sund kost?
”Ja, jeg har læst om stenalderkost og har komponeret min egen diæt. Jeg var tidligere normalvægtig, men har tabt mig 10 kg ved at spise en ekstremt proteinrig kost.”

Emilie Gry Almstrup
17 år, 1.g
Spiser du morgenmad?
”Ja, skyr med frugt og nogle gange brød.”
Ryger du?
”Nej.”
Har du taget stoffer?
”Nej, aldrig.”
Drikker du alkohol?
”Kun til fester. Øl, Somersby og vodka, men aldrig så meget, at jeg får tømmermænd.”
Dyrker du motion?
”Ja, Piloxing (kombination af pilates og boksning, red.) og zumba.”
Er du bevidst om sund kost?
”Jeg har tidligere været kaproer, så jeg er vant til at spise sundt og varieret.”

Nanna Reinholt
17 år, 1.g
Spiser du morgenmad?
”Ja, skyr med frugt og havregryn.”
Ryger du?
”Har prøvet, men ryger ikke fast.”
Har du taget stoffer?
”Nej, aldrig.”
Drikker du alkohol?
”Højst tre gange om måneden. Jeg drikker mig fuld, men aldrig så meget, at jeg kaster op.”
Dyrker du motion?
”Ja, high-intensive fitness.”
Er du bevidst om sund kost?
”Jeg prøver at spise varieret og følger i øjeblikket 5-2-kuren. Jeg vil ikke være tynd, bare holde mig slank.”

Frederik Mortensen
18 år, 2.g
Spiser du morgenmad?
”Ja, altid. Grovboller, rugbrød eller havregryn.”
Ryger du?
”Nej.”
Har du taget stoffer?
”Nej, aldrig.”
Drikker du alkohol?
”Kun til fester, ca. hver anden weekend. Og så kan jeg godt drikke 20-30 øl på en aften.”
Dyrker du motion?
”Ja, styrketræning og løb.”
Er du bevidst om sund kost?
”Ja, jeg vil ikke være overvægtig og er meget bevidst om, hvad jeg spiser.”