Fra forsker til fag: Livet efter indlæggelse på intensiv afdeling

Helle Svenningsen er 49 år, bor i Risskov og er gift med sine tre store børns far. Helle Svenningsen er ansat som klinisk sygeplejespecialist i Anæstesiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital indtil 1. december 2014, hvor stillingen bliver nedlagt.

Hvad fik dig til at forske?
”En patient! I forbindelse med min første opgave på Master i Klinisk Sygepleje interviewede jeg en patient, som havde ligget 78 døgn hos os på intensivt afsnit. Han fortalte særdeles deltaljeret om alle de oplevelser, han havde haft, men som vi aldrig havde opdaget. Han havde ligget sederet og senere sløvt hen, og vi regnede med, at han var blevet deprimeret. Men i hans verden havde han både sejlet, fløjet og ligget nøgen i en automobilforhandlers vindue.

Han var desuden ret vred over, at vi festede med hans familie, uden at han var inviteret med. Jeg blev klar over, at der var noget, vi vidste for lidt om. Når han havde kunnet snyde os i så lang tid, hvordan stod det så til med alle de intuberede patienter, hvor vi skrev ”klar og relevant”, blot fordi de lå roligt i sengen og kunne adlyde korte kommandoer?

Forskeruddannelsen dannede mit grundlag for at forsøge at finde nogle af svarene. Da man ikke kan starte på ph.d.-uddannelsen ved Aarhus Universitet, når man kun er master, tog jeg som den første i landet et kvalifikationsår, hvilket svarer til lægers og tandlægers forskningsår. Og godt det samme, for den vej, jeg havde planlagt at skulle gå videre ud ad i min ph.d., viste sig at ende blindt.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Sedation, delirium og PTSD, hvad er sammenhængen mellem de tre ting? Betydning for livet efter indlæggelse på intensivafdeling i forhold til erindringer og helbredsrelateret livskvalitet.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”På Aarhus Universitet, Klinisk Institut, Anæstesiologisk afdeling. Det er en ph.d. i medicin, men jeg er stadig intensivsygeplejerske.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Den første kvarte million gav vores daværende chefsygeplejerske Kirsten Bruun, der var meget opmærksom på at få ”spirer” i gang. Afdelingen betalte én dag om ugen gennem hele forløbet, og resten blev fondsfinansieret, primært fra Novo Nordisk Fonden, men også af Fonden til Psykiatriens fremme Risskov, Region Midts Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, Fonden til forskning af Sindslidelser AU, Lippmann Fonden, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, Faglig Sammenslutning af Anæstesi-, Intensiv- og Opvågnings­sygeplejersker, Færgemans Legat og Familien Hede Nielsens Fond.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Jeg forsøger både at skrive på dansk, bl.a. her i Sygeplejersken, og på engelsk, som det ses af referencerne. I øjeblikket skriver jeg på et kapitel om delirium til en kommende bog og på et par artikler på materiale, der allerede er indsamlet.
Kendskabet til delirium i praksis er klart mere vigtigt for mig end antallet af artikler i PubMed. Men det sidste hjælper ofte, når der f.eks. skal søges fondsmidler, så det får også sin tid. Inden jeg begyndte at forske, undrede det mig, hvor lang tid der gik, fra folk havde samlet data, til det blev publiceret. Nu er jeg for længst holdt op med at undre mig.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”I mit masterprojekt oversatte og validerede jeg CAM-ICU, der nu anvendes på næsten alle Danmarks intensivafsnit (fraset børne- og neurokirurgiske intensivafsnit). Desuden holder jeg hver måned foredrag om delirium, hvordan man opdager det, selv om patienten er i respirator, og hvordan sygeplejen bør tilpasses i forhold til, om patienten er delirøs eller ej. Aktuelt er én af ”mine” patienter indimellem med for at fortælle sin historie, der er meget tankevækkende. At dømme efter de henvendelser, jeg får, er området højt på ønskelisten over det, vi gerne vil gøre bedre i praksis.”

Hvad forsker du i aktuelt?
”Sammen med de øvrige tre kliniske sygeplejespecialister i Aarhus indenfor intensivområdet er jeg ved at opbygge en café til tidligere intensivpatienter og deres pårørende. Idéen er hentet fra England, og ønsket er, at den på sigt kan blive selvkørende. Men naturligvis håber vi også at møde patienter, der har mod på at dele deres erfaringer med os rent forskningsmæssigt.

Derudover arbejder jeg på et deliriumvurderingsredskab til sengeafdelinger (Brief-CAM) sammen med Liaisonafdelingen i Hvidovre. Foreløbig har vi fået godkendt oversættelsen, men skal have redskabet valideret, inden vi eventuelt anbefaler det.
Desværre er jeg som led i endnu en sparerunde blevet opsagt, så hvad fremtiden kommer til at bringe, er endnu helt åbent. Jeg håber, at der er brug for mine kompetencer i nye sammenhænge, og at andre vil bygge videre på min forskning, hvis jeg ikke selv får mulighed for det.”

Litteratur

1. Svenningsen H, Tønnesen EK, Videbech P, Frydenberg M, Christensen D, Egerod I. Intensive care delirium – effect on memories and health-related quality of life – a follow-up study. J Clin Nurs 2014; 23(5-6):634-44.
2. Svenningsen H. Associations between sedation, delirium and post-traumatic stress disorder and their impact on quality of life and memories following discharge from an intensive care unit. Dan Med J 2013 Apr; 60(4):B4630.
3. Svenningsen H, Egerod I, Videbech P, Christensen D, Frydenberg M, Tonnesen EK. Fluctuations in sedation levels may contribute to delirium in ICU patients. Acta Anaesthesiol Scand 2013 Mar;57(3):288-93.