Personlighed vigtigere end diagnose

Personligheden er det vigtigste, så kommer diagnosen som nummer to. Det fastslås i et bachelorprojekt, hvor der er foretaget interview med fire patienter, to kvinder og to mænd, som har ligget på sygestue med det modsatte køn.

I bachelorprojektet undersøgte vi ”Hvilken betydning det har for patient-patient-relationen at skulle dele stue med patienter af det modsatte køn i det accelererede patientforløb” (1). Baggrunden for undersøgelsen var, at man på enkelte sygehusafdelinger praktiserer at blande patienterne, efter hvilken operation de skal have foretaget, og ikke efter hvilket køn de har. Derfor satte vi os for at undersøge, hvilken betydning det kunne have for patient-patient-relationen, at man ikke opdelte sygestuen efter køn, men efter diagnose.

I analyseprocessen omhandlende patienternes relation til medpatienterne fremkom fire hovedtemaer: ”Personlighedens betydning for patient-patient-relationen”, ”Bibeholdelse af privatheden”, ”Patientstuernes organisering” og ”Støtte fra medpatienter”. De fire hovedtemaer belyste, hvilke faktorer der for de adspurgte patienter havde betydning for patient-patient-relationen. To af temaerne er omdrejningspunkt i det følgende.

Personligheden har størst betydning

I temaet, som handlede om kønnets betydning for relationen, var det gennemgående, at de interviewede ikke tillagde kønnet hos medpatienten den største rolle i en velfungerende relation. En mandlig patient udtrykte det således:
”Jeg ved ikke, om det havde været anderledes, hvis jeg havde ligget sammen med andre mænd. Det kommer nok an på, hvem det har været. Jeg tror, det betyder noget, hvem man er indlagt med. Kønnet har ingen indflydelse på relationen” (K1).
For denne mand var det ikke kønnet hos medpatienten, men derimod personligheden, der havde den største indflydelse på relationen.

Patientstuens organisering

En anden tendens, der ser ud til at påvirke patient-patient-relationen, var, at patienterne havde fået foretaget samme operation på samme dag som medpatienterne. Organiseringen af patientstuerne ud fra operationstype kan således medvirke til et fælles samtaleemne, hvilket kan være en positiv gevinst for patienterne. Patienterne kan dele oplevelser forbundet med operationen, da de er lige langt fremme i det postoperative forløb. Uafhængigt af kønnet på medpatienten kan patienterne opleve et makkerskab på de blandede stuer.

Ud over muligheden for at patienterne kan udveksle erfaringer med hinanden, er de blandede patientstuer tidligere beskrevet som ressourcebesparende, idet stuerne letter planlægningen og logistikken for sundhedspersonalet (2).

Ud fra dette spinkle materiale mener vi, at det er værd at overveje, om man fremover kan inddele patienterne i kategorier, efter hvilken operation de skal have foretaget, uden at tænke så meget i, hvilket køn medpatienterne har. Det er dog nødvendigt at overveje patientgruppen, da det skal være muligt at informere patienterne om de kønsblandede stuer, inden de bliver indlagt.

Mette Nordberg Juul, sygeplejerske, Ortopædkirurgisk afdeling T10-3, Regionshospitalet Viborg.
Mette Adler Stampe, adjunkt, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg.

Litteratur

1. Pedersen LB, Juul MN. Kønnets betydning for patient-patient relationen i det accelererede patientforløb. Bachelorprojekt: Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted; 2013.
2. Sommer C. Her gør de det. Sygeplejersken 2007(23):29.