Fra forsker til fag: Spørg til alkoholforbrug i familien

Lene Berit Bjerregaard er 51 år, bor i Kerteminde og er gift med Lars. Hun har to drenge på hhv. 13 og 15 år. Lene Berit Bjerregaard er ansat som adjunkt i Center for Klinisk Alkoholforskning ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

Hvad fik dig til at forske?
”Jeg har altid været en nysgerrig natur, der gerne ville vide mere og nå dybere ind i alting. Jeg oplevede, at sygeplejersker ofte manglede viden til at argumentere med. Jeg indså, at den eneste måde at ændre det på var at komme på niveau med lægegruppen uddannelses- og vidensmæssigt og tog først en suppleringsuddannelse i køn og kultur på Syddansk Universitet. Jeg blev så grebet af at læse, at jeg startede på sociologi på Københavns Universitet.

Da jeg var i gang med bachelordelen, blev jeg studentermedhjælper på UCSF, Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning, og var ansat der i fire år på forskellige projekter. Her blev jeg introduceret til forskningsverdenen og lærte meget, både om at forske og om, at der er så meget, vi stadig ikke har viden om. Så der er rig mulighed for at bidrage med ny viden indenfor sygepleje- og samfunds- og sundhedsvidenskaben generelt. Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg også gerne ville uddanne mig til forsker, hvis det kunne lade sig gøre.

Da jeg var blevet kandidat, flyttede jeg tilbage til Fyn og blev ansat som adjunkt på sygeplejerskeuddannelsen, hvor jeg var i fire år. Det tog mig lidt tid at komme i kontakt med et nyt forskningsmiljø, hvor jeg kunne blive ansat som ph.d.-studerende. Jeg var ansat som projektleder på H.C. Andersens Børnehospital i ni måneder, inden det egentlige ph.d.-forløb gik i gang.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Emnet for min ph.d.-afhandling er sundhedsfremme på hospitalet. Den fokuserer på alkoholforbrug blandt forældre til indlagte børn, og hvordan både forældre og ansatte på hospitalet oplever, at der spørges ind til alkoholvaner/at skulle spørge forældrene om deres alkoholvaner. Der er således både et epidemiologisk perspektiv og et kommunikativt perspektiv i afhandlingen.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Jeg blev indskrevet på Syddansk Universitet i Enheden for Sygeplejeforskning.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Jeg fik et års løn fra hhv. H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, fra Syddansk Universitet og fra TRYG-fonden.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Man kan læse min afhandling og de videnskabelige artikler, der er kommet ud af den, se litteraturliste.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”At der bliver mere fokus på et tabuområde som alkoholforbrug i Danmark – og specielt i forhold til familier med børn – er helt nødvendigt, men også svært, fordi der eksisterer mange fordomme om, hvad man kan tillade sig at spørge folk om, når de eller deres børn er indlagt på et hospital.

Min forskning har medvirket til at kaste lys på denne forforståelse, fordi det viser sig, at barriererne først og fremmest findes hos personalet og ikke hos patienter eller pårørende.

Når man går i dialog om dette og begynder at reflektere over sine egne holdninger og måder at agere på, bliver man også i stand til at ændre på sin måde at tænke og handle på. Det kom meget tydeligt frem i mit projekt, at personalet dels manglede viden om konsekvenser af og tegn på et stort alkoholforbrug i familien.

Og ikke mindst at der var et stort behov for værktøjer til at kommunikere med, altså at få hjælp til at starte en samtale om et emne, man selv synes er sensitivt, og som modparten ikke har efterspurgt. Derfor blev alle undervist i ”Motivationssamtalen”, og brug af denne gav nogle stærke ahaoplevelser i personalegruppen. Pludselig når man et helt andet sted hen i en samtale, end man er vant til, når man bruger den anerkendende og empatiske, spørgende tilgang.

Så projektet har haft den betydning, at der tales mere åbent om sensitive emner, og at der er større fokus på KRAM-faktorerne. Personalet erfarede også, at de kunne bruge metoden i forhold til andre emner, f.eks. i forhold til diabetes. Mit projekt foregik på to pædiatriske sengeafsnit.

Afdelingsledelsen besluttede på baggrund af mine resultater at indføre brug af ”Motivationssamtalen” til alle ansatte på Børnehospitalets ni afsnit, så det var en god sideeffekt af projektet ud over de videnskabelige resultater. Det er en god anerkendelse, synes jeg, og et tegn på, at implementeringen er lykkedes.” 

Hvad forsker du i aktuelt?
”Mit postdocforløb er tilknyttet Odense Børnekohorte og jeg undersøger nyfødte børns hår for indhold af rester af alkohol som tegn på, at mor har drukket alkohol under graviditeten. Målet er at sætte ind tidligt med hjælpeforanstaltninger til de børn, der har behov for det; derved kan langsigtede, alvorlige konsekvenser afbødes.

Jeg er nu ansat i Enheden for Klinisk Alkoholforskning, i forskningsprogrammet RESCueH, der indeholder fem randomiserede studier, og jeg er tilknyttet et af projekterne, RelayProject, som forskningskoordinator. Patienterne på udvalgte afdelinger besvarer et KRAM-spørgeskema, og de patienter, der scorer højt på alkoholspørgsmålene, tilbydes en motivationsskabende samtale af en medarbejder fra alkoholbehandlingen.

Det kaldes en Opportunistisk Kort Intervention og var også det, der blev anvendt i mit ph.d.-projekt. Målet er at rekruttere flere af de patienter, der kan få glæde af kontakt med alkoholbehandlingen. Der er aktuelt kun ca. 5 pct. i behandling af de patienter, der har behov for alkoholbehandling.

De mange, der ikke får tilbudt behandling, lider i det daglige, og deres omgivelser påvirkes negativt, og de bliver ramt af de mange symptomer, der ledsager et stort alkoholforbrug, men som mange ikke er bevidste om, heller ikke personalet på sygehuse. Stort alkoholforbrug er associeret til ca. 60 forskellige diagnoser, så patienter med alkoholrelaterede diagnoser fylder meget på vores sygehuse.”

Litteratur

1. Bjerregaard L, Rubak S, Høst A, Wagner L: Alcohol consumption patterns amongst parents of hospitalised children: findings from a brief intervention study using motivational Interviewing. International Nursing Review, Volume 59, Issue 1, March 2012, Pages: 132-38  DOI: 10.1111/j.1466-7657.2011.00930.x
2. Bjerregaard L: ”Alcohol consumption habits in parents with hospitalized children. Parents and staffmembers’ perception and experience from a Screening and Brief Alcohol Intervention Study”. Ph.d.-afhandling fra Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Serietitel 2011, rapport nr. 3 ISSN 2244-9302.
3. Bjerregaard L, Gerke O, Rubak S, Høst A, Wagner L: Identifying Parents with risky alcohol consumption habits in a Paediatric Unit. Scand. Journal of Caring Sciences doi: 2011; 25; 383-93, doi:10.1111/j.1471-6712.2010.00838.x