Komplementær behandling uden kompromis

​

Halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt benyttet komplementær alternativ behandling (KAB), og de senere år har der været en stigende tendens til, at flere bruger KAB under indlæggelse. Patienter udtrykker, at KAB bruges som supplement til konventionel behandling for at skabe velvære, lindre symptomer, reducere bivirkninger og til at give en fornemmelse af at være en aktiv medspiller i eget sygdomsforløb.

På baggrund af ovenstående sættes der i et bachelorprojekt fra januar 2014 fokus på dilemmaet mellem patientens forventninger til og ønsker om medinddragelse og brug af KAB. Projektet viser, at sygeplejersken har en unik mulighed for at integrere patientens ønske om KAB i sygeplejen uden at gå på kompromis med fagligheden. Projektet tager afsæt i de udfordringer, sygeplejersken har, når patienten ønsker KAB under indlæggelse.

Metode

Projektet er et litteraturstudie, der inddrager to danske undersøgelser. Den teoretiske ramme er Jean Watsons sygeplejeteori (1) og Aron Antonovskys mestringsteori (2), som bruges til at udvikle sygeplejerskens kompetencer, så der i interaktion med patienten opnås støtte og åbenhed overfor ønsket om KAB.

Sygepleje ud fra et helhedssyn

Projektet konkluderer, at sygeplejersken med udgangspunkt i Watsons omsorgsfaktorer og -processer kan indgå i interaktion med patienten igennem en transpersonlig omsorg, der åbner op for patientens tillid til, at sygeplejersken er åben overfor ønsket om KAB. Sygeplejersken skal ikke lade sig begrænse af manglende viden, men må være nytænkende i tilgangen til patienten med et ønske om KAB. Når sygeplejersken tager afsæt i Watsons teori, giver det mulighed for at støtte patienten i at opleve harmoni i krop, sind og sjæl, hvilket bidrager til selvkontrol og selvhelbredelse.

Den holistiske tilgang gør, at sygeplejersken anerkender patientens behov for KAB, og det opretholder patientens værdighed. Det er sygeplejerskens ansvar, i interaktionen, at fungere som samarbejdspartner og støtte patienten i ønsket om KAB. Det sker ved, at sygeplejersken respekterer patienten som ændringsagent. Gennem den respekt vil der være plads til patientens initiativer, og det skaber større åbenhed for ønsket om KAB.

Sygeplejersken skal i form af nærvær og åbenhed stille sig til rådighed og være fordomsfri, så der er respekt for de valg og behov, patienten finder mening i. Det giver mulighed for medinddragelse, så der opleves en sammenhæng, som fører til, at patienten kan mestre situationen.

Analyse og diskussion

Projektets resultat fremkommer ved hjælp af tre analysespørgsmål, som bruges til at bearbejde, analysere og diskutere, hvordan sygeplejersken i interaktionen kan skabe en større åbenhed overfor ønsket om KAB, så patienten støttes i at mestre situationen. Det er interessant, hvordan temaer som manglende støtte, håb, egen indsats, åbenhed og sygeplejerskens holistiske tilgang kan have betydning for patientens mestring. Derfor må sygeplejersken i fremtiden agere brobygger i forhold til ønsket om KAB som et supplement til andre behandlingstilbud i sundhedsvæsenet.

Bitten Bjerhof, sygeplejerske, ansat i Afdeling for Børne og Ungdomspsykiatri i Roskilde
Malene Kielsholm, sygeplejerske, ansat på Barselafsnittet på Hvidovre Hospital

Projektet kan rekvireres hos Bitten Bjerhof.

Litteratur

1. Watson J. Omsorg og videnskab – en sygeplejeteori. København: Munksgaard Danmark; 1999.
2. Antonovsky A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag; 2000.