Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Når patienten passer sig selv

Patienter bliver i stigende grad inddraget i egen behandling og pleje, og det er de tilfredse med. Men det kan have konsekvenser for den hygiejniske standard på et dialyseafsnit, hvis håndhygiejnen er mangelfuld eller ikke udføres korrekt. Et opfølgningskursus er vejen frem.

Sygeplejersken 2014 nr. 8, s. 58

Af:

Lise de Giorgi, sygeplejerske

Forestil dig patienter, som selv finder mad i køleskabet, remedier i skabe til usterile og sterile procedurer og gør det hele klar til brug. Patienter, der klargør medikoteknisk udstyr, kanylerer sig selv, rydder op efter sig selv osv.

På Dialyseafsnittet, Regionshospitalet Holstebro, arbejdes der målrettet med at inddrage patienter i egen pleje og behandling. Flere studier viser, at patienter, som inddrages, får en følelse af at have kontrol over deres egen situation og er mere tilfredse med sundhedsvæsenet end patienter, som ikke er inddraget (1). De oplever desuden øget selvværd, samtidig med at deres komplians øges (2). Disse fund er i tråd med de erfaringer, vi har gjort, hvor vi har oplevet, at patienterne fra at være passive modtagere af pleje og behandling er blevet aktive. Dette har medført øget viden om egen behandling og bedre komplians, f.eks. i forhold til medicin og kost (3).

En af forudsætningerne for, at patienten kan deltage i praktiske opgaver, er, at den enkelte kan udføre korrekt håndhygiejne. Personalet underviser og vejleder i håndhygiejne og forsøger at få det til at give mening for den enkelte patient. I relation til undervisningen er det muligt at benytte en boks med ultraviolet lys, så patienten kan se, om der er områder på hænderne, der ikke desinficeres tilstrækkeligt. Der udleveres desuden en pjece om hygiejne, der konkret beskriver, hvornår og hvordan der udføres håndhygiejne. Selvom personalet vejleder og taler om vigtigheden af korrekt håndhygiejne, oplever vi, at flere patienter med tiden ikke udfører de tillærte hygiejnerutiner tilstrækkeligt.

Der har været mange drøftelser i personalegruppen om patienters håndhygiejne, og hvordan eventuelle problemer kan håndteres. Fælles for personalet er, at man synes, det er grænseoverskridende at påtale et andet menneskes manglende hygiejne. Denne erfaring svarer til resultater fra et kvalitativt studie fra Aarhus Universitetshospital, hvor det blev fundet, at personalet har barrierer i forhold til at tale med og hjælpe patienterne, når der observeres utilstrækkelig håndhygiejne. Patienterne i undersøgelsen fortæller, at de gerne vil tale om håndhygiejne, også når den ikke udføres korrekt (4).

For at sikre en tilstrækkelig hygiejnestandard på Dialyseafsnittet blev det besluttet at gennemføre ”håndhygiejneopfølgning” to gange om året hos alle patienter, som deltager i praktiske opgaver. Ved sidste opfølgning formåede 35 ud af 50 patienter at udføre korrekt håndhygiejne. De 15, som udførte hygiejnen mangelfuldt, havde bl.a. brugt for lidt håndsprit, ikke indgnedet sprit til tørhed, og enkelte havde snavsede og lange negle.

Det øgede fokus på håndhygiejne gør bl.a., at det er blevet mindre grænseoverskridende for personalet at indgå i en dialog med patienten om emnet. Vi kan konkludere, at det kræver en målrettet indsats at opretholde hygiejnestandarden, og at personalet kontinuerligt skal tage dialogen med patienterne. I relation til håndhygiejne handler det om, at patienten opnår en forståelse for, hvorfor korrekt håndhygiejne er essentiel, og derved finder mening i at udføre den korrekt.

For at udvikle kompetencerne i kommunikation er personalet i gang med uddannelse i den motiverende samtale, som er en evidensbaseret samtaleteknik, hvor man arbejder ud fra patientens perspektiv.

Lise de Giorgi, sygeplejerske, hygiejnenøgleperson, Dialyseafsnittet, Regionshospitalet Holstebro.

Litteratur

  1. Sundhedsstyrelsen. Dialyse ved kronisk nyresvigt – kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? En medicinsk teknologi vurdering København 2006 [citeteret 10/1 2014]. Tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sss.sst.dk > skriv titlen i søgefeltet
  2. Sundhedsstyrelsen. Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idékatalog.  København: Sundhedsstyrelsen; 2006 [citeret 10/1 2014]. Tilgængelig på sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk > skriv titlen i søgefeltet
  3. de Silva D. Evidence: Helping people help themselves. A review of the evidence considering whether it is worthwhile to support self-management. London: The Health Foundation; 2011. [citeret 10/1 2014]. Tilgængelig på www.health.org.uk > skriv “Helping people help themselves” i søgefeltet
  4. Kvalitetsafdelingen, Aarhus Universitetshospital (AUH). Projektrapport. Indlagte patienters håndhygiejne – En kvalitativ undersøgelse af indlagte patienters holdninger og adfærd i forbindelse med håndhygiejne under indlæggelse på AUH: Aarhus Universitetshospital; 2013. [citeret 25/5 2014]. Tilgængelig på www.auh.dk > skriv ”Indlagte patienters håndhygiejne” i søgefeltet