Udskrivelsen begynder under indlæggelsen

42-årige Klavs Serup Rasmussen ved om nogen, hvor svært det kan være at vende tilbage til det ”normale” liv igen efter indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Selvom det er 19 år siden, han lod sig indlægge og kort tid efter blev diagnosticeret med skizofreni, husker han tydeligt, hvor uoverskueligt det var at tænke på verden udenfor.

”Lige når man bliver indlagt, har man brug for fred og ro, men en indlæggelse er også en arbejdsplads, hvor man f.eks. skal lære at nyde nogle ting igen, f.eks. følelsen af de varme dråber, når man tager et brusebad. Min største drøm var at lære at sidde på en bænk inde ved Strøget i København med en masse mennesker omkring mig uden at blive bange,” husker han.

Efter næsten tre års indlæggelse blev Klavs Serup Rasmussen udskrevet, og hans drøm er siden stille og roligt blevet til virkelighed og mere til i løbet af de seneste 16 år, bl.a. i form af et job som lønnet redaktør på foreningen Outsiderens tidsskrift af samme navn.

Og siden januar 2013 har Klavs Serup Rasmussen arbejdet fuld tid som projektleder i Projekt Din Gode Udskrivning (se boks "Udskrivningsguiden i store træk").

En af hans vigtigste opgaver i øjeblikket er at afholde seminarer og workshops for patienter og personale på psykiatriske centre i Region Hovedstaden, og den første onsdag i maj er turen kommet til afsnit A2 på Psykiatrisk Center Amager. Her skal han sammen med en anden tidligere patient, 39-årige Eva Toft, holde en workshop og introducere guiden for afsnittets medarbejdere og patienter.
 

Man kan få det bedre

Omkring 20 personer har bænket sig rundt om det store firkantede bord i køkkenet, og der er en ligelig fordeling af patienter og personale. Klavs Serup Rasmussen byder velkommen og slår fast, at man er velkommen til at sive ind og ud af køkkenet, som man lyster. Der er afsat knap to timer til workshoppen, så man kan komme godt rundt om de tre dele, udskrivningsguiden ”Når du skal udskrives – til dig der er indlagt på en psykiatrisk afdeling” kredser om.

Herefter tager Eva Toft over og introducerer sig kort. Hun har gennem hele sit voksenliv kæmpet med tilbagevendende depressioner og angstanfald, og hendes seneste indlæggelse er ikke længere end et halvt år væk. Hun er stadig i gang med sit recovery-forløb, og selvom det er en smule grænseoverskridende at møde andre patienter og personale lige nu, hjælper det hende også med at skabe en hverdag igen.

”Jeg gør det her, fordi jeg synes, det er vigtigt. Personligt kunne jeg godt have brugt et lignende tilbud, da jeg blev udskrevet,” siger hun.

Første del af guiden handler om, hvordan man som patient og pårørende kan forberede sig til udskrivelsen, mens man er indlagt. Talelysten er stor; for mange virker udskrivelsen stadig fjern og decideret skræmmende. Nogle ved f.eks. ikke, hvor de skal bo, mens andre påpeger, at de intet netværk har overhovedet. Men både Eva Toft og Klavs Serup Rasmussen byder ind med råd, bl.a. det helt grundlæggende budskab: Uanset hvor dårligt man har det, kan man få det bedre.

”Det drejer sig om, at man som patient får defineret et eller flere mål med at være indlagt, og her er I medarbejdere vigtige sparringspartnere,” siger Klavs Serup Rasmussen, før han proklamerer en kort pause.
 

Brug netværk med omtanke

10 minutter senere har alle på nær en enkelt patient indtaget deres pladser igen. Interessen for guiden er stor, og det er et ekstra plus, at den bl.a. er skrevet og bliver præsenteret af to tidligere patienter, fortæller Naja, en patient, der kun ønsker at stå frem i Sygeplejersken med fornavn og uden foto. Hun er lige blevet udskrevet fra afsnit A2 efter et par måneders indlæggelse pga. depression og har allerede haft gode erfaringer med guiden.

”Jeg fik den udleveret i forbindelse med min udskrivning, og den giver mig en tryghed, som jeg ellers ikke ville have haft, tror jeg. Det hele er samlet et sted, og den er god at slå op i,” siger hun.

Eva Toft fik ikke udleveret guiden, da hun blev udskrevet i januar i år. Desværre, siger hun, da udskrivningsguidens anden del netop handler meget om dét at have fået en diagnose, og hvordan man kan bruge – eller ikke skal bruge – sit netværk. Et konkret værktøj hér er det såkaldte relationskort, hvor patienten med sig selv i midten kan placere folkene i sit netværk omkring sig i cirkler afhængigt af, hvilken relation de har til én: Er de f.eks. i fortrolighedscirklen, venskabscirklen eller den professionelle cirkel?

Det kort ville Eva Toft gerne have haft ved sin udskrivelse.

”Når man udfylder dette kort, går det først og fremmest op for mange, at de faktisk har et netværk. Det kan godt være, det er lille, men uanset størrelse er netværket vigtigt, og selvom man er syg, er det vigtigt at passe på det. Jeg har nok måttet erkende, at jeg overbrugte mit netværk lidt bl.a. ved at fortælle alt til alle. Nogle ting, f.eks. selvmordstanker, er det bedst kun at bekymre personale eller psykiater med,” siger hun.

Klavs Serup Rasmussen supplerer:
”Efter min lange indlæggelse havde jeg kun mine forældre og en ven tilbage, så jeg skulle bygge et helt nyt netværk op. Jeg begyndte bl.a. at komme i foreninger med andre, der havde det som mig. Og nogle gange er det lettere at være sammen med andre, der har haft psykiske problemer, så behøver man ikke at tale så meget om det.”
 

Overblik over livet

Efter endnu en pause er det tid til at gennemgå udskrivningsguidens tredje og sidste del, som primært fokuserer på tiden efter indlæggelsen. Guiden indeholder bl.a. en tjekliste med punkter, der kan give et overblik over livet efter udskrivelsen, f.eks. status på arbejde og uddannelse, økonomi og bolig.

Her er også bud på, hvad man kan forvente sig af de offentlige myndigheder, på, hvordan man kan skabe sig en god og enkel hverdag, og tips til, hvor man kan søge rådgivning og støtte.
”Når man bliver udskrevet, er man ikke fix, fax, færdig. Derfor er det vigtigt at have styr på evt. fortsat behandling, men også på, hvor patienter og pårørende kan søge hjælp, hvis, og selvfølgelig allerhelst før, det hele brænder på igen,” siger Klavs Serup Rasmussen.

Eva Toft har været indlagt flere gange i kortere tid, og et af hendes bedste værktøjer til at komme videre efter en indlæggelse har været konkrete mål.

”Efter en indlæggelse har jeg bl.a. fokuseret meget på kost, motion og søvn. Det er et aktivt valg at gøre det gode for sig selv, og det kan være svært. Men efter en udskrivelse prøver jeg også at formulere, hvad min drøm er om f.eks. tre måneder. Det hjælper mig til at opfylde mine delmål som sund kost og motion,” siger Eva Toft.

Efter workshoppen vender både patienter og personale stille og roligt tilbage til afsnittets gange og stuer igen. Naja tager som den eneste patient hjem, endnu bedre klædt på til at bruge guiden, synes hun.

”Det var meget interessant og lærerigt at møde nogle af dem, der har været med til at lave guiden. Den er blevet endnu mere konkret at bruge for mig og min familie,” siger Naja.

Også personalet har fået meget ud af workshoppen, fortæller afdelingssygeplejerske på afsnit A2 på Psykiatrisk Center Amager, Sigrid Matthesen.

”Vi arbejder jo allerede med meget af det, guiden indeholder, f.eks. i patienternes krise- og behandlingsplaner. Med guiden har vi en håndbog, som vi alle kan bruge, både patienter, pårørende og personale, og det giver bl.a. en ny mulighed for at forventningsafstemme.

Det er helt unikt at deltage i en workshop, hvor både tidligere og nuværende patienter og personale deltager. Det er meget lærerigt at møde nogle af dem, der har skrevet guiden, og høre dem uddybe deres erfaringer med psykisk sygdom, behandling og udskrivelse,” siger Sigrid Matthesen.

Også personalet har fået meget ud af workshoppen, fortæller afdelingssygeplejerske på afsnit A2 på Psykiatrisk Center Amager, Sigrid Matthesen. Foto: Christoffer Regild.