Historisk: Sengen klarer selv de tunge løft

Operationspersonale fra Rigshospitalet i 1951 løfter en nyopereret patient fra operationslejet over i sengen. Bandagen til det opererede ben ligger klar. Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Dengang

Hospitalssenge havde i 1800-tallet metalstativ og tremmer, og sådan så de ud indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor de første modeller dukkede op med mulighed for at hæve sengegærdet mekanisk.

Gradvist kom der bevidsthed om patientens ergonomi og komfort og plejepersonalets arbejdsmiljø.

Ordet ”arbejdsmiljø” dukkede først op som emne i Sygeplejersken i midten af 70’erne, men hurtigt tog artiklerne om rygskader og andre løfteskader til.

I hospitalssengens historie har det store spring været, da den danske virksomhed Linak i 1989 udviklede et elektronisk løftesystem, hvor man ved et tryk på en knap kunne løfte patienten sikkert, lydløst og i en ren og glidende bevægelse.

På Regionshospitalet i Randers undrede chefsygeplejerske Karin Valbæk sig over, at hospitalssenge ikke havde udviklet sig, siden hun var sygeplejeelev i 1968, og som ansvarlig for indkøb af udstyr for millioner af kroner hvert år kunne hun konstatere, at der ikke var meget udstyr, der havde som formål at aflaste sygeplejerskerne eller patientplejen. Efter at have argumenteret længe over for Region Midtjyllands ledelse for, at der var brug for at nytænke hospitalssengen, bevilgede regionen i 2006 5 mio. kr. til et udviklingsprojekt af ”Fremtidens hospitalsseng”.

Karin Valbæk havde især to ønsker: Sengen skulle gøre patienten så selvhjulpen som muligt, og den skulle kunne give signal til sygeplejerskerne, når patienten kastede op eller gjorde sengen våd.

Sengen har trådløs betjening. Den kan vende patienten og mobilisere i siddende stilling. Læs mere på www.dsr.dk/dshmArkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
 

Nu

Første eksemplar af fremtidens hospitalsseng kan nu ses på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Sengen har trådløst styresystem og er forprogrammeret, så den kan løfte patienten i forskellige stillinger i den rigtige rækkefølge afhængigt af, om patienten er mave- eller hofteopereret.

Den kan vippes fra side til side, så patienten bliver vendt mest skånsomt. Er madrassen våd, eller har patienten forladt lejet, kan den sende besked til det personale, som overvåger. Planen er også, at sengen skal sende data om vitale værdier til den elektroniske patientjournal.

Udviklingen er sket i et samarbejde mellem borgere, hospital og private virksomheder, og sengen bliver i øjeblikket testet på afdeling M4, Regionshospitalet Randers.

”Vi har apopleksipatienter og geriatriske patienter, og vores gamle senge er dem med pumpe og sengeheste, man sætter i hak. Den nye seng er fantastisk især til meget immobile patienter med parese. Vi behøver ikke være to til at udføre personlig hygiejne, fordi sengen selv kan vende patienten. Man skal bare være opmærksom på, at den ikke gør alt arbejdet for patienten, hvis patienten kan selv,” siger sygeplejerske Pia Hviid Kristensen fra M4.

Prisen bliver ifølge direktør i K.R. Hospitalsudstyr, Klaus Brock, i et leje, der kan matche de standardhospitalssenge, som findes i dag.

Den intelligente seng er trækplastret på en udstilling på Dansk Sygeplejehistorisk Museum, der også viser sengens historie tilbage til 1800-tallet.