Nerveskader ved anlæggelse af perifert venekateter

​

En 69-årig mand blev i juli 2013 henvist til håndkirurgisk ambulatorium pga. smerter på oversiden af sin højre hånd.
Patienten beskrev smerterne som stødvise, stikkende og jagende, hvilket især plagede ham ved berøring af huden, som han oplevede som hypersensitiv.

Når han frøs om hånden, føltes det, som om hånden blev ubehagelig varm.

Smerterne stod på både nat og dag og forhindrede ham i at sove. Patienten var meget generet af sin hypersensibilitet, og i regnvejr måtte han bruge handske for at skærme mod dråbernes berøring.

Smerterne var opstået to år tidligere, hvor patienten fik anlagt et perifert venekateter (PVK) i højre hånd i forbindelse med en operation. Patienten fortalte, at det ved anlæggelsen af PVK’et føltes, som om der kom fyrværkeri i hele hånden, og det gjorde meget ondt. Sygeplejersken, som anlagde det perifere venekateter, fortsatte dog proceduren og stak patienten igen i samme hånd. Smerterne var herefter ulidelige.

Efterfølgende blev patienten behandlet med Gabapentin og ergoterapi uden effekt.

Håndkirurgen mistænkte da, at der var opstået en nerveskade, og stillede diagnosen ved at indsprøjte lokalbedøvelse præcis der, hvor smerterne var, dvs. en diagnostisk blokade.

I november 2013 eksplorerede man på håndkirurgisk operationsstue patientens hånd dér, hvor smerterne var værst, og fjernede et neurom, dvs. arvæv, i en endegren i en af de dorsale nervegrene. Ved telefonkonsultation dagen efter fortalte en lettet patient, at smerterne var ophørt.

Ved suturfjernelsen på 14.-dagen kom patienten glad og kunne nu give et fast håndtryk uden smerter. Han udbrød begejstret til håndkirurgen, at hun ”havde reddet hans liv!”

Et neurom er en skade på nerven

I litteraturen er ovenstående skade sparsomt beskrevet.

Helt tilbage i 1996 beskrives det fra en håndkirurgisk afdeling på et israelsk hospital (1). En patient fik lagt PVK i umiddelbar nærhed af den kutane gren af den radiale nerve på håndryggen og oplevede stigende smerter og føleforstyrrelser i hånden. Man negligerede symptomerne og fortsatte med at indgive medicin og væske i PVK’et.

Efter operationen fortsatte patientens klager og omfattede nu også hypersensibilitet som hos vores danske patient. En opfølgende kontrol afslørede senere, at patienten ikke kunne vende tilbage til sit arbejde, og at smerterne var blevet så omfattende, at han ikke kunne holde ud at have sit armbåndsur på. Efter fire måneder blev patienten opereret af en håndkirurg, som fjernede et neurom. Otte måneder efter operationen var patienten smertefri.

I en artikel i et amerikansk tidsskrift (2) opsummerer man efter en patientbeskrivelse, at man skal være bevidst om, hvor overfladisk den radiale nervegren ligger ved vena cephalica (studentens trøst), og at man straks skal trække PVK’et tilbage og fjerne det, hvis patienten oplever føleforstyrrelser. Det anbefales, at patienten skal tilses af en håndkirurg hurtigst muligt, hvis der er mistanke om nerveskade.

I en anden artikel (3) beskriver forfatterne, at netop fordi nervus radialis og den distale del af vena cephalica ligger med få millimeters mellemrum, er nervefibrene særligt udsatte for skader her. Derfor fraråder forfatterne, at man anlægger PVK i den distale del af vena cephalica som førstevalg eller som træning for uerfarne studerende og anbefaler, at sygehusene etablerer rutiner, der kan reducere risikoen for nerveskader, se figur 1.

Illustration: Kristof Bien

I den regionale vejledning for Region Hovedstaden hedder det: ”at man ofte vil anvende f.eks. vena cephalica til anlæggelse af PVK”. Under komplikationer er der ikke gjort opmærksom på risikoen for nerveskader. Vi har søgt i Nordsjællands Hospitals database og har ikke kunnet finde statistik på området, og derfor kender vi ikke skadernes antal.

Men vi synes, at vores case viser, at man kan pådrage patienterne mange smerter i månedsvis/årevis, og det bør man have in mente, når man anlægger et PVK.

Sygeplejersker må og skal lytte til patienterne, når de beskriver en uventet smerte, og handle på det (4). Sygeplejersken på det hospital, vores patient kom fra, skulle have undret sig og siden hen have fulgt op på patientens smertebillede med en henvisning til en håndkirurg.

Patienten fortalte, at hospitalet ikke ville anerkende hans oplevelse og indrapportere den som en utilsigtet hændelse, og at man ikke var til nogen hjælp for ham i efterforløbet.

Patienten kunne have været forskånet for to års smertehelvede, hvis man havde taget hans symptomer seriøst.

Håndkirurgen henviste patienten til patientvejlederen, som anmeldte skaden til patientforsikringen.

Sygeplejersker bør være meget bevidste om de skader, der kan ske ved selv den mest simple anlæggelse af et PVK, og må holde inde med proceduren og finde en anden vene, hvis patienten oplever neurogene smerter, dvs. voldsomme, kraftige, udstrålende smerter, og bede om en lægelig vurdering.

Vi må aldrig være for stolte til at indberette fejl, da det hverken hjælper patienten eller os selv.

Birgitte Pallisgaard, sygeplejerske, håndkirurgisk ambulatorium, Nordsjællands Hospital; birgitte.pallisgaard@regionh.dk
Lotte Weibel, sygeplejerske, håndkirurgisk ambulatorium, Nordsjællands Hospital

Litteratur

1. Stahl TS, Kaufmann B, Ben-David B. InternaNeuroma of the superficial Branch of the radial nerve after Intravenous Cannulation. The Anesthesia Research Society; 1996;83:180-2.
2. Boeson MB, Hranchook A, Stoller J. Peripheral nerve injury form intravenous cannalution: A case report. AANA Journal February 2000;68(1):53-7.
3. Kvarstein G, Jørun E. Kandidatens trøst – pasientens mareritt? Tidsskrift for den Norske Legeforening 2010;130:1250-1.
4. Trush DN, Belsole R. Radial Nerve Injury after Routine Peripheral Vein Cannulation. Journal of Clinical Anesthesia 1995;(7):160-62.