Sygeplejersken
Ønsker flere koloskopisygeplejersker
Stor erfaring, håndelag og evnen til at tænke tredimensionalt. Det er adgangskravene til den nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerske. Nyt hold starter til efteråret, hvis der kan skaffes deltagere nok.
Sygeplejersken 2014 nr. 9, s. 30-31
Af:
Annette Hagerup, journalist
Foto: Lene Esthave
Endoskopiafsnittet i Kirurgisk Afdeling, Køge Sygehus, skal udføre 800 ekstra koloskopier pr. år de kommende fire år, som følge af det nationale screeningsprogram for tarmkræft. Dertil kommer et efterhånden stigende antal kontrolkoloskopier.
Interessen for at videreuddanne sig til koloskopisygeplejerske er i disse år stigende, fortæller formand for styregruppen til uddannelse af koloskoperende sygeplejersker, ledende oversygeplejerske Birgitte Østergaard, Køge Sygehus. Men hun kunne godt ønske sig, at endnu flere sygeplejersker tog springet.
For at komme i betragtning til uddannelsen skal man være en rutineret endoskopisygeplejerske. Man skal være fortrolig med teknikken og have flair for den.
Foreløbig har ét hold på i alt 24 sygeplejersker gennemført uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske. Hold to, som består af ni sygeplejersker, har bestået den teoretiske del og er nu i færd med den praktiske del af uddannelsen. Derudover har et antal sygeplejersker fået dispensation, idet de har bestået den hidtidige uddannelse i regi af Region Syddanmark.
Specialuddannelsen til koloskoperende sygeplejerske varer et år, og teoridelen foregår på Hindsgavl Slot.
Optagelseskravet er nogle års klinisk erfaring fra en koloskoperende afdeling.
Uddannelsen indledes med et tredages teoriseminar, som følges op af en multiple choice-test få dage efter.
Herefter følger den praktiske træning efter et nøje tilrettelagt program. Hver enkelt sygeplejerske skal selvstændigt udføre 150 koloskopier. Der bliver udarbejdet en logbog over samtlige de koloskopier, den enkelte sygeplejerske udfører. Under hele det praktiske forløb har sygeplejersken en mentor, som står til rådighed med vejledning.
Kvaliteten af de 150 koloskopier bedømmes ud fra nøje fastlagte kriterier.
Kursisterne skal indstilles til praktisk eksamen senest 12 måneder efter den teoretiske eksamen.
Den praktiske eksamen består af tre koloskopier på samme dag i overværelse af en censor. Først derefter får sygeplejersken lov til at lave selvstændige koloskopier.
Birgitte Østergaard fortæller, at der i øjeblikket arbejdes på at etablere et nyt hold med start til efteråret – alternativt primo 2015.
”Det her er opgaveglidning, der batter,” siger hun. ”Der bliver større og større behov for, at lægerne bruger deres tid på mere specialiserede behandlinger samt tager sig af de dårligste patienter. I den forbindelse er det oplagt at lade vores kyndige endoskopisygeplejersker varetage mere basale opgaver som f.eks. koloskopi. Vi er først ved starten af en ny æra. Jeg gætter på, at det i fremtiden bliver en naturlig forventning, at sygeplejersker, der arbejder på et endoskopiafsnit, også kan koloskopere på egen hånd,” siger Birgitte Østergaard.
Hun fortæller, at det er den lokale afsnitsledelse samt evt. erfarne kolleger, der vurderer, om en sygeplejerske er egnet til specialuddannelsen som koloskopisygeplejerske.
”Det er en ledelsesopgave at spotte talenterne og opmuntre dem. Man skal have øje for de medarbejdere, der har flair for opgaven. De skal have interessen og synes, det er en spændende og udviklende opgave.
Den første træning foregår i simulator, hvor man bl.a. får testet sin evne til at tænke og arbejde tredimensionalt. Det er en vigtig egenskab, når man skal skopere,” fortæller Birgitte Østergaard.
På Birgitte Østergaards egen afdeling i Køge, indgår koloskopisygeplejersken i programplanlægningen stort set på lige fod med lægerne. Der er etableret specifikke programmer, hvor hun alene koloskoperer med assistance af to andre sygeplejersker.
”Jeg mærker en øget nysgerrighed blandt mine egne sygeplejersker, men også en vis forsigtighed. Hertil er kun at sige, at sygeplejersker ikke skal være bange for at påtage sig den her nye funktion. Det er en kendt risiko, at man kan stikke hul på tarmen i forbindelse med en koloskopi. Men risikoen for, at det sker, er meget, meget lille. (ca. 1 promille, red.). Sygeplejersker skal tænke på, hvilke højrisikoopgaver, de i øvrigt håndterer til daglig som f.eks. medicingivning, i.v.-medicin, blodtransfusioner m.m.,” fortæller Birgitte Østergaard.
Endoskopiafsnittet i Kirurgisk Afdeling, Køge Sygehus, skal udføre 800 ekstra koloskopier pr. år de kommende fire år, som følge af det nationale screeningsprogram for tarmkræft. Dertil kommer et efterhånden stigende antal kontrolkoloskopier.
”Holdningen her på Køge Sygehus og i Region Sjælland er, at vores koloskopisygeplejersker er så veluddannede og trænede, at de er fuldt så fagligt kvalificerede som læger – som i øvrigt altid er klar til supervision. Og at det vil være forsvarligt også at lade dem deltage i screeningen.”