Sygeplejersken
Sygeplejersker opsporer tarmkræft
På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er det udelukkende sygeplejersker, der udfører screening for tyktarmskræft. Enheden for endoskopi har pionérstatus, når det gælder kikkertundersøgelser af tyktarmen. Enhedens uddannelsesprogram har dannet baggrund for en national uddannelse til koloskoperende sygeplejerske.
Sygeplejersken 2014 nr. 9, s. 26-28
Af:
Annette Hagerup, journalist
Fotos: Lene Esthave
Hvis den koloskoperende sygeplejerske opdager en tumor i tarmen, er det også hende, der tager vævsprøver og sætter en tatovering på stedet, så kirurgen senere ved, hvor der skal skæres.
På Enhed for Endoskopi på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er det sygeplejersker, der fører skopet, når patienterne skal have foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen.
En undersøgelse fra Endoskopisk Enhed på Sygehus Sønderjyllland viser, at:
- Sygeplejersker fuldførte flere koloskopier end lægerne.
- Sygeplejersker måtte afbryde færre undersøgelser end lægerne som følge af smerter.
- Patienterne oplevede færre smerter, når det var en sygeplejerske, der gennemførte koloskopien.
Resultatet er baseret på data fra 384 patientspørgeskemaer og 468 journaler i en periode på fire måneder fra 2012-2013.
Hele proceduren skal helst ikke tage mere end højst tre kvarter. Maksimalt 30 minutter for at nå gennem hele tyktarmen og til det sted, hvor den går over i tyndtarmen og 6-10 minutter den anden vej. Det er på tilbagevejen, den rutinerede koloskopisygeplejerske registrerer, om alt ser sundt og normalt ud i tyktarmens slimhinde. Hun følger nøje skopets vej gennem tarmen på en stor skærm, mens hun med kyndige hænder fører skopet sikkert gennem tarmens krinkelkroge.
De specialuddannede koloskopisygeplejersker er toptrænede i at vurdere tarmslimhinden og opspore patologiske fund. De kan tage en biopsi, hvis de støder på noget mistænkeligt, og har lov at fjerne polypper på op til 1 cm. Er der tale om større fund, skal de altid tilkalde en læge.
Koloskopisygeplejerske Helle Roy Tillgaard, 48 år, ser det som en daglig udfordring at have selvstændigt ansvar for koloskopierne:”Det er spændende at stå i front og være med til at flytte grænser for, hvad der er sygeplejerskeopgaver, og hvad der er lægeopgaver.” Helle Roy Tillgaard har koloskoperet siden 2002. Alligevel valgte hun i 2012 at tage den formelle specialuddannelse som koloskoperende sygeplejerske. Hun har gennemført mere end 3.000 koloskopier.
Koloskopisygeplejerske Helle Roy Tillgaard, 48 år, er afsnittets ankerkvinde. Hun har koloskoperet siden 2002 og har efterhånden gennemført mere end 3.000 koloskopier.
Helle Roy Tillgaard ser det som en konstant faglig udfordring selv at stå med ansvaret for undersøgelsen, fremfor blot at assistere ved den. Men det kræver gode lederegenskaber.
”Du skal kunne lide at tage føringen. Det er dig, der leder processen og skal få hele stuen inklusive to sygeplejeassistenter til at føle sig som et team. Det spændende er, at vores kompetencefelt som koloskoperende sygeplejersker hele tiden udvikles og udvides løbende, og vi får større og større råderum til at udføre opgaver selvstændigt. F.eks. kigger vi selv på mikroskopisvar, sender svar til patienter og pårørende, skriver indkaldelser, lægger behandlingsplaner og laver henvisninger til røntgen. Vi sender også patienterne videre til gastromedicinerne, hvis der er tale om godartede tarmlidelser.”
Hvis den koloskoperende sygeplejerske opdager en tumor i tarmen, er det også hende, der tager vævsprøver og sætter en tatovering på stedet, så kirurgen senere ved, hvor der skal skæres, når patienten skal kikkertopereres.
”Det er altid op til min egen samvittighed og erfaring, om jeg skal tilkalde assistance. Vores overlæge har fuld tillid til, at vi kan administrere det ansvar,” fortæller Helle Roy Tillgaard.
Sygeplejersken ordinerer også selv let bedøvende/beroligende medicin under koloskopien. Det er meget individuelt, hvor meget patienterne har brug for. Nogle vælger at blive undersøgt helt uden bedøvelse.
Koloskopisygeplejerske Belinda Fabrin Petersen, 35 år, er fascineret af den håndværksmæssige facet af koloskopien:
”Du skal kunne tænke tredimensionalt – fra øje til hånd – for at udføre den korrekt. Man bruger sine hænder, og det er en stor tilfredsstillelse, at man hele tiden bliver dygtigere og forfiner sin teknik, så undersøgelsen bliver så skånsom som muligt for patienten.”
Belinda Fabrin Petersen har foreløbig gennmført 1.000 koloskopier.
”I starten var jeg mest bekymret for, om jeg ville kunne mestre teknikken. Det er ikke helt nemt,” fortæller Belinda Fabrin Petersen, 35 år. Hun har været koloskopisygeplejerske siden 2012:
”Koloskopier er altid forskellige. Tyktarmen er halvanden meter lang, men der er store individuelle variationer i tarmens udformning. Det er en ny erfaring hver gang, og det appellerer til mit konkurrencegen at gøre det så godt som muligt og uden gener for patienten.”
Delegeret ansvar
Enhed for Endoskopi er et mønstereksempel på en velfungerende opgaveglidning fra speciallæge til specialsygeplejerske.
Det var i udgangspunktet mangel på speciallæger, som tilbage i 2002 bragte den specialeansvarlige overlæge Svend Dueholm på den tanke at lade sygeplejersker koloskopere selvstændigt.
Der er tale om et såkaldt delegeret ansvar, hvor overlægen har ansvaret i sidste ende.
”Delegationen hviler på et princip om, at en speciallæge altid skal tilkaldes ved mindste tvivl,” fortæller Svend Dueholm, som har været overlæge på afdelingen siden 1998.
Overlæge Svend Dueholm, Enheden for Endoskopi, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, fortæller, at sygeplejerskerne i dag udfører mange flere koloskopier end lægerne. Han er ikke selv bleg for at overlade skopet til en sygeplejerske, hvis han føler, der er behov for en anden hånd til at føre det.
”Jeg tror desværre, at frygten for ansvaret holder mange sygeplejersker tilbage fra at tage en koloskopiuddannelse. Og det er synd!”
Afdelingen lå dengang i Haderslev, og man besluttede på inspiration fra USA og England at etablere en egentlig uddannelse for sygeplejersker, der skulle arbejde med kikkertundersøgelser af tyktarmen. I første omgang handlede det udelukkende om sigmoideoskopi, som er en undersøgelse i den nederste del af tyktarmen. Men uddannelsesprogrammet udviklede sig gradvist til også at omfatte koloskopi inklusive bedøvelse.
”Sygeplejerskerne fik både teoretisk undervisning og praktisk sidemandsoplæring. De skulle være med til 100 koloskopier, før de fik lov at prøve på egen hånd. Alt blev optaget på video, så vi kunne bruge det som dokumentation i undervisningen,” fortæller Svend Dueholm.
Forløbet blev efterhånden så formaliseret, at Region Syddanmark i 2010 besluttede at indføre det som en regional uddannelse for koloskoperende sygeplejersker. Uddannelsesskabelonen fra pionértiden i Sønderjylland dannede siden baggrund for etableringen af den Nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerske, som startede i august 2012.
Beslutningen om at etablere en national uddannelse var en direkte følge af beslutningen om at indføre landsdækkende screening for tarmkræft for de 50-74-årige. Det skete i erkendelse af, at man ville mangle kvalificeret arbejdskraft til at udføre de mange ekstra undersøgelser.
Den landsdækkende tarmkræftscreening vil medføre 22.000 ekstra koloskopier, de første fire år. Herefter vil tallet stige yderligere, fordi de personer, der har fået diagnosticeret polypper eller tarmkræft med efterfølgende operation, skal kontrolkoloskoperes.
Når screeningsprogrammet er helt oppe at køre om fire år, skal der alene i Region Hovedstaden foretages 16.000 ekstra koloskopier om året. For hele landet er tallet ca. 44.000 ekstra koloskopier.”
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Screening for tyktarmskræft
Den landsdækkende screening for tyktarmskræft blev skudt i gang i foråret 2014.
På Sygehus Sønderjylland har man besluttet, at screening for tyktarmskræft udelukkende skal udføres af koloskopisygeplejersker. Enhed for Endoskopi i Aabenraa har p.t. tre uddannede koloskopisygeplejersker til rådighed samt en fjerde på vej.
Betingelsen for at foretage screeningsundersøgelser er, at den enkelte sygeplejerske selvstændigt har udført mere end 500 koloskopier.
Screening foretages på mennesker, som i udgangspunktet er raske. Er det forsvarligt at lade sygeplejersker udføre denne opgave?
”Ja, helt bestemt. Jeg ved godt, at man nogle steder mener, det er en ren lægeopgave. Men i min optik betyder det ikke noget, om du er sygeplejerske eller speciallæge. Det er kompetencerne, der er afgørende, og her hos os har sygeplejerskerne større erfaring i at koloskopere end de fleste af vores læger. I modsætning til sygeplejerskerne har de yngre læger ingen struktureret uddannelse på dette område. De må ty til sidemandsoplæring, som jeg også selv måtte i sin tid,” fortæller Svend Dueholm.
Men uddannelsen skal vedligeholdes, understreger Svend Dueholm. Sygeplejerskerne får kun lov at koloskopere selvstændigt, hvis de til stadighed udfører mindst 300 koloskopier om året.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der evidens for, at risikoen for perforation af tarmen falder, hvis endoskopøren udfører mindst 300 koloskopier om året.