Børn føler sig overset på hospitalerne

Illustrationer: Otto Dickmeiss

Det store klinisk rene hospital med de lange gange og de mange syge mennesker kan virke overvældende for børn og unge, der besøger hospitalerne som pårørende. I september 2014 offentliggjorde Egmontfonden og Ugebrevet Mandag Morgen en spørgeskemaundersøgelse, hvor 800 børn og unge var blevet spurgt til dét at være pårørende på hospitaler.

Syv ud af 10 havde ikke oplevet, at sundhedspersonalet spurgte til, hvordan de havde det. Den manglende inddragelse og anerkendelse af deres tilstedeværelse gjorde hospitalsoplevelsen utryg, står der i rapporten.

Annemarie Dencker, ph.d.-studerende fra Kræftens Bekæmpelse, der i 2009 lavede rapporten ”Børn som pårørende på hospitaler”, mener, at det er problematisk, at børn og unge føler sig overset af sundhedspersonalet, da det er personalets opgave at agere bindeled mellem familien og hospitalet.

”Sundhedspersonalet skal bygge bro mellem familierne og hospitalerne, så oplevelsen bliver så god som muligt for børn og resten af familien. Det er allerbedst, at sundhedspersonalet og de voksne pårørende og patienter bliver enige om, hvordan barnets besøg skal være. På den måde bliver barnet godt forberedt, og det afklares, hvad der skal siges, og hvem der siger hvad,” siger Annemarie Dencker.

Hun rejste problematikken allerede i rapporten fra 2009, hvor hun havde fulgt tre forskellige afdelingers arbejde med børn som pårørende. Her konkluderede hun, at de indlagte patienters børn ikke var synlige på afdelingen, hverken mentalt eller fysisk. Ifølge rapporten skyldes det tre ting: manglende fysiske rammer til børnene, at forældre prøvede at skåne børnene fra at se dem syge, og at sundhedspersonalet og forældrenes opmærksomhed i højere grad var på patientens sygdom og behandling. Annemarie Dencker konstaterer i forbindelse med den nye undersøgelse, at problemerne i 2014 stadig er de samme.

Vigtigt at etablere kontakt

Undersøgelsen slår også fast, at børn og unge savner, at der bliver talt direkte til dem i et sprog uden alt for mange sundhedstermer.
Ifølge direktør fra Børn, Unge og Sorg, Preben Engelbrekt, ville det ikke kræve meget at give børnene en følelse af at blive set og være velkomne. I første omgang handler det om at etablere kontakt til barnet eller den unge.

Han siger:
”Det kan gøres ved at sige hej og snakke om noget, som barnet eller den unge interesserer sig for. Eksempelvis fodbold, tv eller lignende. Det er ikke så vigtigt, hvad det handler om, men at barnet eller den unge føler, at vedkommende bliver set.”