Boganmeldelser

Familie og netværk er vigtige, men ikke tydelige nok

Sanne Angel og Lena Aadal (red.)
Rehabiliterende sygepleje
Munksgaard 2014
267 sider – 298 kr.

Af Marianne Mahler, sygeplejefaglig konsulent, dr.ph.

”… derfor må et rehabiliterende perspektiv gennemsyre al sygepleje uafhængigt af, om patienten er i en akut sygdomstilstand, har en kronisk lidelse, er gammel eller har multiple sammensatte sundheds- og funktionsproblemer.”

Sådan skriver Kirkevold i bogens bærende kapitel, og dette synspunkt ser ud til at blive delt af de øvrige forfattere, selvom der er forskelle i ordvalg og fokus.

Sygeplejestuderende, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre interesserede introduceres til rehabilitering med udgangspunkt i et defineret menneskesyn, hvor borgeren er et selvbestemmende biologisk og psykosocialt individ; en individualiseret personcentreret praksis støttes. Rehabiliterende sygepleje beskrives fra forskellige vinkler til forskellige målgrupper og med udgangspunkt i et nuanceret billede af borgerens/patientens perspektiv.

At borgerens synspunkter er udgangspunkt for et vellykket rehabiliteringsforløb, udtrykkes i kapitler om borgercentreret indsats, borgerdeltagelse og -inddragelse, empowerment og læring. Det er den situerede læring og læring i praksisfællesskaber, der lægges vægt på, og herved inspireres sygeplejersken til at kunne anvende pædagogiske tilgange i samarbejdet med borgeren på en systematisk, vidensbaseret måde.

Kompleksitet i rehabiliterende sygepleje bliver hjulpet på vej med anvendelse af international klassifikation af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). Denne bio-psyko-sociale model, hvor funktionsevne skal ses som et dynamisk samspil mellem borgerens helbredstilstand, aktiviteter, deltagelse og kontekstuelle faktorer for at styrke borgeren i et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Kilde og Aadal skriver også sygeplejen tydeligt ind i anvendelse af ICF i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
Det lader til, at alle forfatterne mener, at borgeren og borgerens familie, netværk og pårørende er væsentlige, for at borgeren og familien kan komme sig i en måske forandret livssituation. Derfor kan det undre, at det ikke er mere tydeligt i gennemgangen af rehabiliterende sygepleje til særligt de målgrupper. Der er dog et afsluttende kapitel om familien og netværket, der også nævner familiefokuseret sygepleje.

En uhyggelig fremtid  tegner sig

Svend Lings
Hjælp mig – aktiv dødshjælp
Turbine 2014
180 sider – 199,95 kr.

Af Rita Nielsen, sygeplejerske, freelance underviser og forfatter

Så kom bogen, der dels vil hjælpe os til at tage stilling til aktiv dødshjælp, dels har forfatteren udarbejdet et lovforslag til politikerne, som er lige til at gå til. Bogen er oven i købet skrevet af en læge. Så kan vi vel endelig blive færdige med at diskutere den sag?

Så enkelt er det desværre ikke. Det er korrekt, at forfatteren med sin bog ønsker, at vi sætter os ind i spørgsmålet og tager stilling, men bogen bliver sine steder ensidig i sin argumentation, f.eks. når de gribende personlige historier udelukkende taler for aktiv dødshjælp, eller når religiøse argumenter nedgøres på en ikke saglig måde.

Bogen er opdelt på den måde, at den først forklarer vanskelige begreber såsom eutanasi, assisteret selvmord osv. Det er gjort på en sagligt og letforståelig måde. Så følger afsnittet: Skal aktiv dødshjælp lovliggøres i Danmark? – Nej eller ja.

Det er det længste afsnit i bogen, og det er desværre ret unuanceret nogle steder. Så følger de konkrete lovforslag, som for mig at se mest går på assisteret selvmord. Patienten skal kunne vælge mellem selv at drikke en sovemedicin, tage den som injektion eller lade tre vidner, f.eks. pårørende, i fællesskab trykke på en knap, så den dødelige dosis kommer ind i patienten.

Anmodning om aktiv dødshjælp skal være begrundet i langvarig, ubærlig lidelse og udsigtsløs behandling, dvs. det kan være svær, kronisk sygdom eller skade af fysisk og psykisk art, det gælder f.eks. også psykisk syge og handicappede børn.

Der tegner sig for mig et ret uhyggeligt billede af fremtidens sundhedssystem, hvis det er på den måde, lidelsen skal klares. Der er i bogen også et afsnit om erfaringer fra de lande, hvor aktiv dødshjælp allerede er tilladt.

Godt at lytte til andres erfaringer, som i denne skildring virker positive, men så bliver man som læser en lille smule skeptisk, er emnet også her skildret med en bestemt forforståelse?

Bogen er ikke skrevet specielt til sundhedspersonale, men læs bogen, så du fortsat kan være med i debatten.

Videnskabelig erkendelse – vejen ad hvilken

Videnskabsteori – Lærebog for sundhedsprofessionelle
Gads Forlag 2014
250 sider – 299 kr.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.

At fokusere på sundhedsvidenskab i et sundhedsvidenskabeligt perspektiv virker som en rigtig god idé, når teksten, som her, er skrevet for sundhedsprofessionelle.

Efter en kort introduktion til bogens syn på formålet med videnskabsteori præsenterer forfatterne sundhedsvidenskaben som en tværfaglig videnskab, der nødvendigvis må bygge på en kombination af naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora for at få belyst alle sundhedsfaglige aspekter. Alternative behandlingsformer inddrages også, og vi får en begrundelse for de vanskeligheder, forskning i alternative behandlingsformer står overfor.

Vi får gennemgået, hvilke krav der stilles til forskning, så den ikke blot bliver en bekræftelse af den enkelte forskers forudfattede mening, men bliver en afdækning af sande, velbegrundede antagelser, der sikrer pålidelige konklusioner.

Men hvordan kan man forholde sig til videnskabelig erkendelse? Her viser forfatterne, at enhver videnskabelig erkendelse kan føres tilbage til fundamentale tilgange som sansning, introspektion og tænkning, hvorfra den arbejder sig frem mod antagelser og teorier om virkeligheden.

Vi får belyst, hvordan forskningsmålet bestemmer valget af metode, og ser samtidig, at metoderne er forskellige, alt efter om man anlægger en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller en humanistisk synsvinkel.

Vi præsenteres for den kritik, der er af den etablerede forskning, samt hvilke argumenter der berettiger denne kritik, og hvordan også den kritiske indfaldsvinkel tages med ind i forskningsprojekter, så der bliver taget højde for forskellige syn på forholdet mellem teori og virkelighed.

Der stilles krav om, at ethvert forskningsprojekt skal belyse de etiske overvejelser, før det sættes i gang, forfatterne viser tillige, hvorfor det er vigtigt, at disse etiske overvejelser løbende tages op og eventuelt korrigeres under forskningsprocessen.
Bogens sidste kapitel er en vejledning i at skrive en akademisk opgave.
Bogens temaer belyses med gode eksempler og cases, så det til tider vanskelige stof alligevel bliver forståeligt. Som lærebog for sygeplejestuderende vil bogen fungere fint.

Kærlighed, kontakt og krav skal der til

Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakter
– et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse
Kristeligt Dagblads Forlag 2014
236 sider – 249,95 kr.

Af Hanne Lindhardt, MSA og sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Vi lever i et opbrudssamfund, skriver Per Schultz Jørgensen, børn vokser op som små individualister, der selv må finde ud af deres liv, mens forældrene har travlt med deres. Vi er af den formening, at viden og dygtighed er nok til at give børn et godt liv og til at gøre dem robuste. Det er det ikke.

Vi skal hjælpe børn med at finde mening og retning ved at styrke deres karakter. Undersøgelser af livsforløb viser, at materielt gode kår og uddannelse ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre et godt liv. Der skal mere til, og det handler om sociale og personlige egenskaber.

Altså om karakterdannelse. Karakter er noget, der dannes ved at møde og overvinde forhindringer. Karakter handler om vedholdenhed, selvkontrol, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid. Det er en indre robusthed.

Den grundlæggende karakterdannelse finder sted i familien. Forældre skal have mod til at være forældre og til at tage opdragerrollen på sig. Dette mod kan formuleres som tre k’er: kærlighed, kontakt og krav.

Bogen bygger på Per Schultz Jørgensens mangeårige forskning og på den viden, som de senere år er skabt om børn, unge og familieforhold. Opbygningen er overskuelig, sproget let og flydende.

Har man hørt Per Shultz Jørgensen, kan man for sit indre øre høre hans stemme, alt imens øjet løber ned over siderne. Ved Landskonferencen for Sundhedsplejersker i maj i år talte Per Schultz Jørgensen med afsæt i denne bog.

Køen for at erhverve sig et eksemplar var efterfølgende lang. Med god grund. Sundhedsplejersker har mange samtaler med usikre forældre om opdragelse af deres børn. Denne bog er god inspiration til disse samtaler og til at indgyde forældrene mod til at styrke deres barns karakter.

 

Kort nyt om bøger

Af Jette Bagh, fagredaktør

Steinar Hunskår (norsk red).
Lars Bjerrum (dansk hovedredaktør) et al.
Almen medicin
Munksgaard 2014. 982 sider – 995 kr.

En 3,075 kg dannelsesbog for medicinstuderende på bachelordelen og en grundbog under uddannelsen til speciallæge i almen medicin. Noget for konsultationssygeplejersker? Det synes jeg.

Et kapitel om træthed angiver mulige årsager til trætheden og indeholder mindre sygehistorier. Vægttab beskrives med fokus på aldersgrupper, og her nævnes det bl.a., at anoreksi hos unge mænd måske er underdiagnosticeret. En god pointe at have med, når et bekymret forældrepar henvender sig i almen praksis.

I øvrigt en opslagsbog med et meget relevant indhold for en nysgerrig sygeplejerske. Her findes oplysninger om det meste fra fjæsingstik til alkoholproblemer. Bogen er opbygget i seks dele med en detaljeret indholdsfortegnelse til hver del og et stikordsregister, hvor 1813 også indgår.

Overvejer man ansættelse i lægepraksis, kan det anbefales at læse kapitlet ”almen medicin og almen praksis”, før ansøgningen bliver sendt.

Louise Winther (red).
Sagt om sorg
Forlaget Alfa 2014. 76 sider – 129 kr.

Vi møder sorg forskelligt, det viser bogens mange citater fra kendte såvel som ukendte. Når et menneske, som har mistet, hører bemærkninger som ”Nu skal du vel også se at komme videre i livet”, får personen det dårligst tænkelige råd.

For sorg mildnes, men savnet ophører aldrig. Den bliver et livsvilkår, og erindringen om den døde vender man tilbage til, samtidig med at livet leves, som det bedst kan.

Umiddelbart tænkte jeg: Hvad skal man med en hel bog med andre menneskers oplevelser og bemærkninger om sorg? Men bogen bekræfter, at mange har oplevet sorg og gjort sig tanker om den følelse, tanker, som i større eller mindre grad kan røre og ramme læseren.
 

Rikke Rosendal, Mette Rosendal
Sille skal opereres. Børn på hospital
Turbine 2014. 24 sider – 229,95 kr.

Hedder det oximeter eller oxymeter, og måler et oxymeter mon Silles åndedræt? Det spørger man sig selv om efter at have læst den i øvrigt udmærkede, korte fortælling om Sille, som skal opereres, fordi hendes ryg er skæv.

Hensigten med bogen er at beskrive et operationsforløb på en troværdig og udramatisk måde, og det lykkes fint. Bogen er illustreret med fotografier af Sille, hendes forældre og det personale, som er involveret i en operation.

Jeg kunne have tænkt mig, at siderne var forsynet med sidetal, men ellers er der tale om en fin bog til højtlæsning for og med de 6-8-årige. Bogen er skrevet af to søstre; en kirurg og en grafiker, som således har forenet deres respektive ekspertiser på bedste vis.