Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

E-learning. En genvej til korrekt og sikker medicinhåndtering

Brug af tre e-learningmoduler i medicinhåndtering har givet gode resultater i en kommune i Sønder-jylland. Resultaterne er betinget af ledelsens opbakning, efterlevelse af egne retningslinjer og procedurer samt udførelse af en praktisk medicinopgave efter endt kursus.

Sygeplejersken 2015 nr. 1, s. 61

Af:

Kirsten G. Clausen, sygeplejerske, udviklingskonsulent

Sygeplejersker får tildelt flere og flere komplekse opgaver i forbindelse med medicinhåndtering. En del af disse opgaver kan sygeplejersken delegere til andre faggrupper, såfremt delegationen foregår inden for de fastsatte rammer, og den enkelte medhjælp er kvalificeret til at udføre opgaven. For at højne patientsikkerheden og samtidig sikre, at alle medarbejdere arbejder ud fra den samme referenceramme, har Sønderborg Kommune investeret i en serie e-learningmoduler i medicinhåndtering.

E-learningmodulerne erstatter de tidligere fremmødekurser, hvor medarbejderne skulle transporteres til et centralt sted for at overvære undervisningen. Fremmødekurserne var tidskrævende, og kursisterne blev ikke testet i deres viden. Sygeplejerskerne, som forestod undervisningen, kunne derfor ikke garantere, at kursisterne reelt også havde forstået den teori og de arbejdsgange, som de blev præsenteret for. På baggrund af dette tog Sønderborg Kommune en beslutning om at evaluere på denne form for uddannelse af medarbejderne.

Evalueringen viste, at fremmødekurser var dyre, og der skulle derfor nye metoder i brug for at effektivisere og ikke mindst kvalitetssikre uddannelsen af kommunens medarbejdere. Ledelsen øn-skede en mere lokal og fleksibel undervisning, som kunne indarbejdes i dagligdagen og afholdes, uanset om der var ferieperioder eller helligdage. Et andet krav fra ledelsen var desuden, at kursi-sterne skulle testes i deres viden og bestå en afsluttende prøve.

E-learning viste sig at være svaret på Sønderborg Kommunes ønsker. Modulerne er både fuldt speakede og meget brugervenlige, således at alle kan gennemføre uanset læse- og it-færdigheder. E-learningserien er delt op i tre moduler, der hver især bygger på hinanden. Alle starter med modul 1, hjælpere fortsætter med modul 2, og de autoriserede gennemfører alle tre moduler. Modulerne af-sluttes med en test, der skal bestås med 100 pct. rigtige svar. Dette sender et signal ud i organisatio-nen om, at der undervises i et emne, hvor der ikke er plads til fejl.

Kursisterne modtager alle de samme informationer, og derfor har de alle den samme basisviden, kursisterne er ikke længere afhængige af den enkelte undervisers evne til at formidle komplekse emner.

E-learningmodulerne er udarbejdet i et samarbejde med virksomheden Guide2know, som har stor erfaring med at udvikle e-learning i bl.a. sundhedsfaglige emner. Men succesfuld implementering afhænger i høj grad af den ledelsesmæssige opbakning, og at modulerne forankres lokalt. De daglige ledere må følge op på kurserne og selv efterleve de retningslinjer og procedurer, der bliver fremsat i kurserne. Medarbejderne skal opleve, at arbejdsgangen i hverdagen stemmer overens med det, de har lært i kurserne.

På chefgruppemøderne i Sønderborg Kommune er status på e-learning blevet et fast punkt på dags-ordenen på linje med f.eks. budgetopfølgninger. Ledelsen tager på den måde ansvar og sender et klart signal om vigtigheden af kurserne.

For at efterleve de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen fastlægger, og samtidig højne patientsik-kerheden har Sønderborg Kommune valgt, at den enkelte medarbejders udførelse af en medicinop-gave efterfølgende skal godkendes i praksis.
Sønderborg Kommune har haft så stor succes med indførelsen af e-learning, at der også er investeret i e-learningmoduler om i-sikkerhed (informationssikkerhed), sygefravær, anatomi og forskellige introkurser til kommunen og dens forvaltninger. Kurser i god hygiejne er sat i drift i efteråret 2014.

Det er muligt for andre interesserede organisationer at få tilrettet mange af Sønderborgs e-learningmoduler til egne forhold.

Kirsten G. Clausen, sygeplejerske, udviklingskonsulent, diplomuddannelse i klinisk kvalitetsudvikling, Sønderborg Kommune; kgcl@sonderborg.dk