Sygeplejersken
Fra forsker til fag: Patientuddannelse med fokus på handlekompetencer
I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
Sygeplejersken 2015 nr. 1, s. 59
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Helle Schnor, ph.d., cand.cur. og sygeplejerske, er 58 år, bor på Amager, er gift og har to voksne børn. Helle Schnor har de sidste tre år været ansat som udviklingschef i Psykiatrisk Center Glostrup.
Hvad fik dig til at forske?
”Interessen opstod i forbindelse med en projektansættelse, hvor formålet var at skabe et sammenhængende patientforløb for mennesker med kroniske sygdomme. En af opgaverne var at etablere rehabilitering på tværs af sektorerne, og min opgave var at udvikle patientundervisning, der skulle bruges som et led i rehabiliteringen. Man havde ikke i Danmark gjort sig så mange erfaringer med patientundervisning og slet ikke med, hvilke pædagogiske metoder der skulle anvendes.
Det blev tydeligt, at der var stor forskel på, hvad patienterne fik ud af undervisningen. Derfor var det interessant at finde ud af, hvordan man kan differentiere undervisning til voksne, oftest ældre, mennesker med kroniske sygdomme.
Det andet spørgsmål, der rejste sig, var, hvordan eller om det var muligt at måle, om en patient har opnået handlekompetence. Det sidste spørgsmål, jeg blev optaget af, var, hvordan patienter skaber sammenhæng i deres hverdagsliv, og hvordan vi kan designe patientuddannelse, så det giver mening sammen med alt det andet, der også fylder i et menneskes dagligdag.”
Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Titlen på afhandlingen er: Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivs- og sundhedspædagogisk perspektiv.
Afhandlingen omhandler dels en afdækning af patientuddannelsesfeltet i Danmark, hvor jeg har interesseret mig for, hvordan feltet er opstået og har udviklet sig. Den anden del er et kvalitativt studie af, hvorledes mennesker med hjertesvigt lærer at håndtere hverdagen med kronisk sygdom i den periode, hvor de får optitreret deres medicinske behandling i en hjertesvigtsklinik. Her får de samtidig tilbudt individuel undervisning i at håndtere sygdom, symptomer og forebyggelse af forværring af sygdommen.
En af konklusionerne er, at det er afgørende for deltagerne i mit studie, at der skabes mulighed for udvikling af handlekompetence. Dette bliver muligt, når de sundhedsprofessionelle formidler deres biomedicinske og farmakologiske viden til deltagerne på en måde, så de kan sætte denne viden i relation til deres egen erfaring med sygdom og hverdagsliv.”
Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Bispebjerg Hospital og Metropol.”
Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Finansieringen var delt mellem Metropol, Bispebjerg Hospital og DPU.”
Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”I min afhandling, der står på forskellige biblioteker og ellers kan rekvireres elektronisk hos mig. Jeg har ligeledes skrevet nogle kapitler i forskellige lærebøger.”
Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Jeg har været med til at tilrettelægge og været underviser på sundhedspædagogiske kurser i Region Hovedstaden, som retter sig mod sundhedsprofessionelle, der skal undervise patienter. I psykiatrien har jeg kunnet bruge mine sundhedspædagogiske kompetencer i forbindelse med sundhedsfremmende tilbud til patienterne, bl.a. i et stort Shared Care projekt med syv vestegnskommuner, der har til formål at fremme sundhed hos mennesker med psykisk sygdom.
Desuden arbejder jeg for at få forskning i sygeplejen på dagsordenen i Region Hovedstaden Psykiatri.”
Hvad forsker du i aktuelt?
”Jeg har ikke mulighed for selv at forske, det er der ikke plads til i mit job, men jeg arbejder med at få uddannet vores sygeplejersker, så de kan blive forskningsparate, og jeg er bl.a. sammen med en af afdelingerne i gang med et projekt om patientinddragelse i UCSF-regi, hvor jeg bruger mine forskningskompetencer.”
Litteratur
- Schnor H. Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivs- og et sundhedspædagogisk perspektiv. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet; 2012.
- Schnor H. Patientskoler og patientuddannelse. I: Martinsen B, Norlyk A, Dreyer P. (Red). Patientperspektivet – en kilde til viden. København: Munksgaard; 2012.
- Schnor H. Den uddannede patient. I: Graubæk, A-M. (Red.). Patientologi – At være patient. København: Gads forlag; 2013.