Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kirsten Stallknecht Prisen 2015: Der er brug for ytringsfrækhed

Sygeplejersken 2015 nr. 4, s. 75

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

En sygeplejefaglig sag

Der kunne være tale om ernæring til svækkede patienter, kost på plejecentre eller en ny tilgang til forebyggelse af fald.

En specifik gruppe borgere eller patienter

Det kunne f.eks. være borgere med en sindslidelse, pårørende til kronisk syge patienter, patienter, som stigmatiseres pga. af deres sygdom, børn med kræftsyge forældre eller nedsat trivsel hos og genindlæggelse af nyfødte.
Det er altså ikke nok, at en sygeplejerske er engageret og fagligt ajour i sit daglige arbejde eller er en rigtig dygtig tillidskvinde eller -mand.

Kriterier

Det er ottende gang, prisen skal finde en ejer, og kriterierne for at blive indstillet til prisen er, at sygeplejersken inden for de to sidste år har

  • brugt ytringsfriheden til at markere sig i den offentlige debat om sygeplejefaglige, etiske og/eller sundhedspolitiske problemstillinger for at forbedre sygeplejerskers arbejdsvilkår eller de sundhedsmæssige vilkår for særlige patient- eller befolkningsgrupper
  • benyttet sin ytringsfrihed i radio, tv, landsdækkende eller lokale dagblade eller i fagbladet Sygeplejersken.

Prisen er på 10.000 kr. og en gave

Indstilling

Alle sygeplejersker kan indstille en sygeplejerske til prisen. Indstillingen er skriftlig og skal indeholde navn, adresse, medlemsnummer og mobilnummer på den, som indstilles, og en detaljeret begrundelse for, hvorfor sygeplejersken er en værdig modtager af Kirsten Stallknecht Prisen.

Indstillingen må højst fylde en A4-side og skal være skrevet på computer. Der kan vedlægges et begrænset antal bilag til indstillingen.

Send ind

Indstillingen sendes til
Redaktionen, Sygeplejersken
Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K
Mærk kuverten ”Kirsten Stallknecht Prisen” i nederste venstre hjørne. Indstillingen kan også sendes som vedhæftet fil til redaktionen@dsr.dk

Vi skal have indstillingen senest mandag den 27. april 2015 kl. 12.00.

Husk navn, medlemsnummer, adresse, e-mail og mobilnummer på den eller dem, som indstiller.

Prisen bliver uddelt af tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd Kirsten Stallknecht mandag den 8. juni 2015 kl. 13.00.
Har du spørgsmål, kan du ringe til Jette Bagh, 4695 4187, eller maile til jb@dsr.dk